Det er i hvert fald rigtig rart. At sidde eller ligge og nusse med en spindende og blød kat, når man ikke har det så godt. Naturligvis også når man har det godt. Det har i hvert fald altid været en trøstende ting for mig, lige fra jeg var barn. Phoebe er rigtig god til den slags, og hun kom selv op til mig i dag for at putte.
Jeg har også virkelig brug for den slags trøst i dag. Det har været et helvedes døgn. Angsten flyder nærmest igennem årerne på mig og knuger min mave sammen, og den tilstand er jeg stadig i, for der er ingen afklaring på Putte. Som forventet var han svær at tage blodprøve på, så efter han havde revet dyrlægen og bidt mig, blevet det besluttet, at de bestiller en taske hjem, han skal fikseres i, så de kan tage blodprøven. Forhåbentlig får de den i morgen, så jeg kan komme afsted med ham der, men de vil ringe, når de har den hjemme. Så nu kan jeg sidde her og vente.
Det var også ret meget spildt, at Christian skulle arbejde hjemme. Ikke mindst fordi han jo gerne vil være med, når Putte er afsted, og nu skal han altså afsted igen, måske i morgen. Så jeg sendte ham ind på arbejde, da vi var færdige hos dyrlægen i formiddag. Så er det måske også lidt mere "lovligt" at køre hjem, når Putte skal afsted igen, hvis han da kan nå det. Det håber vi, at han kan. Jeg har ærlig talt heller ikke lyst til at undvære ham der. Egentlig ville man nok bedøve så vild en kat (han er kun rigtig vild ved dyrlægen), men fordi hans system er gået helt ned efter den narkose, nægter vi at lade ham bedøve igen! Så vi håber, det går med tasken. Og at blodprøven i det hele taget kan sige et eller andet opløftende. Jeg er frygteligt bange for at miste ham, så der skal bare være mulighed for, at han kan få det godt igen. Vi blev tilbudt at starte på noget kvalmestillende og andet medicin til ham i dag, men da det påvirker blodprøven, vil vi gerne vente og se. Det kan jo også være, at det er noget helt andet end nyrerne. Leveren f.eks. Det må prøven vise, såfremt det er muligt at få ham i den taske :-|
Putte er hjemme igen og har været en tur i haven. Adrenalinen pumpede i kroppen på ham efter turen til dyrlægen, hvor han desværre måtte af med sin morgenmad pga. stress (hvilket ærgrede os, for det var det første, vi havde fået ham til at spise selv i et helt døgn). Derfor overskyggede den også lidt kvalmen, så han faktisk kunne spise lidt. Den er dog vendt tilbage nu, og jeg tror, jeg igen må tvangsfodre ham senere, ligesom jeg gjorde i går. Heldigvis arbejder han en smule sammen og kan spise lidt af foderet fra sprøjten, men det tager lang tid og er hårdt for både ham og mig.
Lige nu er han udstationeret på et af værelserne med mad og vand og en bakke fyldt med testmateriale, fordi dyrlægen gerne ville have en urinprøve på ham også. Så vi venter på, at han får tisset, så der kan opsamles en prøve, som jeg skal have med i morgen. Jeg håber, han snart får det overstået, for det er ikke rart at have ham lukket inde der, og han savner også selskab, naturligvis. Jeg er dog jævnligt inde hos ham, så han ikke føler sig alt for ensom.
Jeg har ikke sovet ret meget de sidste døgn, så jeg har svært ved at hænge sammen efterhånden. Christian har det på samme måde. Vi fik heller ikke spist meget i går pga. hele situationen. Jeg har prøvet at hvile mig lidt på sofaen i eftermiddag, men har ikke rigtigt ro til at sove. Fik på et tidspunkt besøg af Phoebe, der gravede sig ind under dynen og op til min arm, hvor hun puttede sig. Rigtig hyggeligt. Hun lå rigtigt og krammede min arm og spandt. Det er en god trøst at ligge og nusse hende. Jeg har hende også jævnligt oppe i sengen om natten til en kæletur, når jeg ikke har det så godt. Hun sover altid for fodenden af min seng på gulvet, og vil gerne op, hvis jeg inviterer. Så kaster hun sig ind til mig og pipper, til jeg nusser hende nok. Jeg havde telefonen ved siden af os i dag, da vi lå på sofaen og fangede billeder her i indlægget. Desværre blev hun ikke liggende så længe, for der var for varmt under dynen. Men måske har hun tid til mig igen senere :)
 |
| Phoebe, der putter med mig under dyne med en trøstende pote på min arm. |
Jeg har også virkelig brug for den slags trøst i dag. Det har været et helvedes døgn. Angsten flyder nærmest igennem årerne på mig og knuger min mave sammen, og den tilstand er jeg stadig i, for der er ingen afklaring på Putte. Som forventet var han svær at tage blodprøve på, så efter han havde revet dyrlægen og bidt mig, blevet det besluttet, at de bestiller en taske hjem, han skal fikseres i, så de kan tage blodprøven. Forhåbentlig får de den i morgen, så jeg kan komme afsted med ham der, men de vil ringe, når de har den hjemme. Så nu kan jeg sidde her og vente.
Det var også ret meget spildt, at Christian skulle arbejde hjemme. Ikke mindst fordi han jo gerne vil være med, når Putte er afsted, og nu skal han altså afsted igen, måske i morgen. Så jeg sendte ham ind på arbejde, da vi var færdige hos dyrlægen i formiddag. Så er det måske også lidt mere "lovligt" at køre hjem, når Putte skal afsted igen, hvis han da kan nå det. Det håber vi, at han kan. Jeg har ærlig talt heller ikke lyst til at undvære ham der. Egentlig ville man nok bedøve så vild en kat (han er kun rigtig vild ved dyrlægen), men fordi hans system er gået helt ned efter den narkose, nægter vi at lade ham bedøve igen! Så vi håber, det går med tasken. Og at blodprøven i det hele taget kan sige et eller andet opløftende. Jeg er frygteligt bange for at miste ham, så der skal bare være mulighed for, at han kan få det godt igen. Vi blev tilbudt at starte på noget kvalmestillende og andet medicin til ham i dag, men da det påvirker blodprøven, vil vi gerne vente og se. Det kan jo også være, at det er noget helt andet end nyrerne. Leveren f.eks. Det må prøven vise, såfremt det er muligt at få ham i den taske :-|
Putte er hjemme igen og har været en tur i haven. Adrenalinen pumpede i kroppen på ham efter turen til dyrlægen, hvor han desværre måtte af med sin morgenmad pga. stress (hvilket ærgrede os, for det var det første, vi havde fået ham til at spise selv i et helt døgn). Derfor overskyggede den også lidt kvalmen, så han faktisk kunne spise lidt. Den er dog vendt tilbage nu, og jeg tror, jeg igen må tvangsfodre ham senere, ligesom jeg gjorde i går. Heldigvis arbejder han en smule sammen og kan spise lidt af foderet fra sprøjten, men det tager lang tid og er hårdt for både ham og mig.
Lige nu er han udstationeret på et af værelserne med mad og vand og en bakke fyldt med testmateriale, fordi dyrlægen gerne ville have en urinprøve på ham også. Så vi venter på, at han får tisset, så der kan opsamles en prøve, som jeg skal have med i morgen. Jeg håber, han snart får det overstået, for det er ikke rart at have ham lukket inde der, og han savner også selskab, naturligvis. Jeg er dog jævnligt inde hos ham, så han ikke føler sig alt for ensom.
Jeg har ikke sovet ret meget de sidste døgn, så jeg har svært ved at hænge sammen efterhånden. Christian har det på samme måde. Vi fik heller ikke spist meget i går pga. hele situationen. Jeg har prøvet at hvile mig lidt på sofaen i eftermiddag, men har ikke rigtigt ro til at sove. Fik på et tidspunkt besøg af Phoebe, der gravede sig ind under dynen og op til min arm, hvor hun puttede sig. Rigtig hyggeligt. Hun lå rigtigt og krammede min arm og spandt. Det er en god trøst at ligge og nusse hende. Jeg har hende også jævnligt oppe i sengen om natten til en kæletur, når jeg ikke har det så godt. Hun sover altid for fodenden af min seng på gulvet, og vil gerne op, hvis jeg inviterer. Så kaster hun sig ind til mig og pipper, til jeg nusser hende nok. Jeg havde telefonen ved siden af os i dag, da vi lå på sofaen og fangede billeder her i indlægget. Desværre blev hun ikke liggende så længe, for der var for varmt under dynen. Men måske har hun tid til mig igen senere :)
 |
| Der ligges i arm med kæmpekatten. |
 |
| Kattekram. |
