The Big Meowski

Det er dagen derpå efter en fantastisk oplevelse på Roskilde Festivalen, hvor vi i går var afsted for at høre Florence + The Machine. Vi går ellers helst uden om festivaler, da det ikke lige er os, men da jeg hørte, at Florence kom på Roskilde i år, og jeg endelig havde muligheden for at opleve hende live, var der ingen tvivl om, at jeg gerne ville afsted. Har drømt om at se hende live i mange år efterhånden, og nu gik det endelig i opfyldelse! Vi havde armbånd til torsdag, i går, men kørte først derind, efter Christian havde fået fri.

Turen derind var med noget besvær, da vi blev smidt af shuttlebussen in the middle of nowhere og måtte gå flere km, før vi kom op til en af de to hovedindgange og kunne få omvekslet vores billetter til armbånd. Vi var allerede sent på den i forhold til koncerten, der skulle starte 19.30, og havde troet, at vi nok kom til at stå langt nede bagved. Men vi gik målrettede mod Orange Scene, og på en eller anden måde endte vi i køen til pitten (området foran scenen). Det opdagede vi dog først, da vi kom ind på området, for der så vi til vores store glæde, at vi var kommet ind lige foran scenen! Vi stod utrolig tæt på, og det var med til at gøre oplevelsen endnu større. Stemningen var god blandt publikum her helt oppe foran scenen, og selv en lidt for glad/påvirket gut, der var lidt for voldsom, endte med at give kys og krammere ud til os bagved. Det var lidt grænseoverskridende, synes jeg, men hellere glade publikummer end det modsatte :) Da vi gik ind i køen, sagde en pige bag os til sin veninde, at for hendes vedkommende var det her årets koncert. Den, hun havde glædet sig allermest til. Den største oplevelse for hende. Og jeg kunne godt følge hende, for sådan havde jeg det også. Og jeg blev bestemt ikke skuffet!

Vejret var ultra smukt med blændende solskin og blå himmel. Den smukke blå himmel lavede Florence også en bemærkning om, da hun
sang titelnummeret fra det nye album, sangen How Big, How Blue, How Beautiful, der bl.a. er skrevet om så smuk en himmel, som der
var på Roskilde i går :)

Florence + The Machine udgav for bare få måneder siden deres nye album How Big, How Blue, How Beautiful, som strøg direkte ind som nr. 1 på albumlisterne i Storbritannien, hvor Florence er fra, og USA. Herhjemme røg de også ind som nr. 3, og det var meget specielt for mig at stå mellem så mange, der kunne synge med på hendes sange. For musikken er ikke super mainstream, og jeg kender ikke andre, der lytter til hendes/deres musik. Det var rørende, synes jeg, og dejligt. Vi er mange, der elsker Florence og hendes musik, og det kunne helt sikkert mærkes den dag.

Derudover var det skønt, at de spillede på Orange Scene, festivalens største, for musikken er storladen og kræver plads. Jeg var faktisk lidt bekymret for, om vi ville få ødelagt oplevelsen af musikken helt oppe ved scenen, fordi vi var så tæt på højttalerne, men lyden var virkelig god, og vi fik en masse ud af både den fantastiske musik og sceneshowet. Florence havde god kontakt med publikum og var flere gange nede af scenen for at have fysisk kontakt med os, der var kommet for at se hende. Hun crowd-surfede bl.a., og var nede og synge foran scenen under sangen "What Kind Of Man" fra det nye album, hvor en heldig publikummer fik lov at røre ved hende. Han havde bl.a. hænderne i håret på hende, men det tog hun ret roligt og gav ham et let skub i fjæset, da hun gik (som sangteksten lægger op til). Han må have været i himlen der, kunne jeg forestille mig :)

Florence hilser på folk rundt omkring på pladsen foran Orange Scene.

Florence var lige så flyvsk, vild og excentrisk på scenen, som hun er i sin musik, og det var fedt. Hun er en free spirit på en eller anden måde, og der er noget drømmende og vildskab over hendes musik, som jeg elsker. Derudover skriver hun nogle fantastiske sangtekster, som er værd at lytte efter, når man hører hendes musik. Det nye album indeholder en masse hit-potentialer, synes jeg, og jeg elsker og kender allerede en masse af sangene på albummet efter gennemlytning jævnligt i nogle uger. Det lever flot op til de to tidligere super gode albums, som Florence + The Machine har udgivet, og som jeg har lyttet til de sidste år. Jeg kan varmt anbefale, at man giver hendes musik en chance, ikke mindst det nye album, og vælg nu for guds skyld deluxe-versionen af albummet. Der er nemlig nogle virkelig gode ekstra numre på det, som er så gode, at de burde have været på basisalbummet, hvis du spørger mig :)

Florence havde en enorm energi på scenen og hoppede let dansende rundt, mens hun sang. Her hopper hun sammen med os.

Det var en helt igennem fantastisk koncert, som stadig sidder i kroppen i dag. Ikke mindst når jeg hører musikken fra i går på de videoer, Christian snuppede derindefra, så jeg havde lidt billeder til mit indlæg her. Jeg kunne godt have haft kameraet med og fået nogle rigtig gode billeder, men jeg var der for at nyde musikken og opleve Florence live og ikke for at lege fotograf, så det blev hjemme. Glæder mig dog over minderne på videoerne, som tydeligt fanger den gode lyd.

Florence og hendes 9 mand (m/k) store maskine.

Vil slutte min fortælling om koncerten af med at give jer en af mine favoritsange fra det nye album. Det er sangen Delilah, som Florence + The Machine også spillede til koncerten i går. Fantastisk sang! Hvis I har fået lyst til at høre mere fra Florence + The Machine, kan man finde Florences to forrige albums, Lungs og Ceremonials, på Youtube, og derudover også en del af sangene fra det nye album, How Big, How Blue, How Beautiful :)

---------------------------

Pyh, det er varmt! Hedebølgen har i dén grad ramt os her på Vestsjælland. Jeg har det virkelig anstrengt med varme af den kaliber, og i går var det bare sindssygt varmt. Nåede at blive noget afbrændt foran scenen, mens vi ventede på, at Florence skulle gå på. Heldigvis stod der er fyr ved siden af mig, der var lidt højere, og han gav god skygge. Så det hjalp noget. Der var også varmt herhjemme, mens vi var afsted, men heldigvis kom Christians forældre op og holdt øje med kattene, så de kunne være så meget ude som muligt, mens vi var væk. Det var været en svedende varm nat med 27 grader i huset, så jeg er ærlig talt noget kogt i dag. Det bliver også kun værre, så jeg glæder mig til, at det bliver lidt køligere igen.

Da vi havde set Florence i går, gik vi lidt rundt og så pladsen. Vi fik også noget at spise, for vi var jo taget afsted sidst på eftermiddagen og derfor spist tidligt, så vi endte med at købe en fransk hotdog. Man skulle ikke tro, at det lige er på Roskilde, at man finder de store smagsoplevelser, men jeg vil sige, at den hotdog i går var en af de bedste, jeg har fået. Den var øko, og der var vildt god smag i pølsen, og brødet var med kerner og tilpas blødt og sprødt på én gang. Virkelig lækkert.

Vi blev og så starten af Muse, der gik på efter Florence, men nede bagved, hvor vi stod nu, var der bare en masse skubben og masen forbi hele tiden, så vi blev trætte af at stå der og valgte at tage hjem. Christian skulle jo også på arbejde i dag, og eftersom det tog op til to timer at komme fra pladsen og helt hjem, da vi holdt inde i Roskilde by, måtte vi jo også afsted. Men det var en super god koncert med Florence + The Machine, og det gik helt okay med at stå så tæt på scenen. Det hænger naturligvis i baghovedet, at 9 mennesker engang døde der, hvor vi stod (i forhold til scenen i hvert fald), og at jeg før er besvimet til en koncert. Jeg valgte at drikke rigelig væske hjemmefra, og jeg tror, det var en rigtig god ide.

I dag er det fredag, så weekenden er nær. Det er rigtig dejligt. Vi skal dog nok lige ud til en fødselsdag, men jeg regner ikke med, at vi bliver der super længe. Christian er først nu ved at være rask igen, og næste weekend rejser han til Irland pga. arbejdet og skal være der i 5 dage, så vi vil også gerne lige have lidt tid sammen. Det har været en hård tid med alt det, vi har skullet nå. Vi mangler i øvrigt stadig at klippe noget af hækken, men jeg er ikke sikker på, at det bliver nu, når det er så varmt.

Jeg vil stoppe her, så jeg kan komme i noget lidt køligere tøj og komme i gang med at si den hyldeblomstsaft, jeg lavede i tirsdags. Jeg har også endnu et hyldeblomstprojekt, jeg nok snart skal fortælle jer om herinde. Det skulle gerne være færdigt i dag eller i morgen. Det står nemlig også og trækker i køleskabet :)

Sikke et uvejr! Her stormer det en halv pelikan og vælter ned med regn, og det har været sådan siden i går aftes. Det er svært at forstå, at det sidste weekend og dagene op til var så varmt i vejret, at vi nærmest ikke kunne trække vejret her på Vestsjælland. Vi nåede en makstemperatur i haven på knap 33 grader i weekenden. I dag er historien en anden, for man må godt nok sige, at vi har fået det køligere vejr, vi har gået og sukket efter! I dag målte vi lige over 20 grader i køkkenet midt på formiddagen, hvor jeg stod og klargjorte Phoebes "morgenpose" (hun får ½ portionspose hver morgen og aften). Jeg sidder da også placeret i sofaen under mit elskede lilla uldtæppe, som jeg fik af Christian i fødselsdagsgave. Det er for koldt andet i dag.

På sådan en kold dag kan man godt bruge noget at varme sig på, så i dag vil det være passende at tage sig et lille glas af den hyldeblomstsnaps, jeg lavede i sidste uge. Den smager også skønt af sommer, og det kan jo være en kærkommen reminder om, at det stadig er sommer på en dag, hvor det nærmest ser ud til, at det er blevet efterår. Snapsen er en af de nemmeste, jeg har lavet, og den har en dejlig smag af hyldeblomst og en afrunding af smagen, der gør den blød og behagelig. Derudover er det en af de hurtigste og nemmeste snapse, jeg har lavet. Den trak kun i to dage, hvorefter jeg smagte den til med lidt koncentreret hyldeblomstsaft. Jeg brugte min egen, der har en intens smag af hyldeblomst og indeholder en masse af det gode støv.

Snapsen blevet lavet som en gave til Christians faster, som vi var til fødselsdag hos sidste weekend. Den nåede lige at blive færdig dagen før, hvilket var meget godt, da det var en spontan ide, at det var det, hun skulle have. Der var bare for mange gode hyldeblomster i år til at lade det gå "til spilde" (helt spildt er de jo ikke, for de klaser, som ikke bliver plukket nu, giver hyldebær til god, varmende hyldebærsaft i efteråret), og jeg ved, at hun kan lide en god snaps. Hun blev også rigtig glad for snapsen :) Jeg lavede den med 1-2 ekstra dl vodka ud over den flaske, jeg havde købt, så hyldeskærmene kunne blive helt dækket. Det gav en lidt større portion i sidste ende, nemlig omkring 0.75 liter færdig snaps. Der går lidt til spilde i produktionen, så regn med, at du får lidt mindre snaps ud i den anden ende i forhold til, hvor meget vodka eller snaps du hælder over blomsterne. Sørg endelig for at få dækket blomsterne med snapsen, da de ellers kan blive kedelige og give dårlig smag til den færdige snaps under trækketiden. Christians faster fik ½ liter snaps, og resten (ca 1/4 liter snaps) kan Christian nyde hen over sommeren.

En af grundene, til at jeg kunne lave snapsen så hurtigt, var, at jeg brugte rigtig mange skærme til den. Sædvanligvis ser man opskrifter med færre skærme, hvor snapsen skal trække fra 4 dage til en uges tid, men det er ikke nødvendigt med den her snaps. Bare man bruger rigeligt med hyldeblomstskærme :) Den flotte, gule farve fås bedst ved at si gennem en nylonstrømpe, da den ikke sier alt det gode støv fra, men kun urenhederne. Jeg bruger altid en nylonstrømpe, for jeg har ikke lige andet ved hånden (man kan ellers bruge et rent viskestykke eller en stofble f.eks.), og jeg godt kan lide, at man hurtigt kan få siningen overstået. Husk dog lige at skolde strømpen først et par gange og skyl den herefter i koldt vand, før den bruges :)

Hvis du er hurtig, kan du måske stadig finde nogle gode hyldeblomstskærme at lave snapsen af. Ellers må du lade det være inspiration til næste års snapsproduktion :)

Hyldeblomstsnaps (ca. 0.60-0.75 liter færdig snaps)

1 flaske vodka eller klar snaps uden smag (+ 1-2 ekstra dl, hvis du har virkelig store blomsterskærme og vodkaen/snapsen ikke kan dække)
15 store, flotte hyldeblomstskærme (eller lidt flere af mindre størrelse)
3 skiver økologisk citron
4 spsk lyst rørsukker
Evt. et par spsk koncentreret hyldeblomstsaft eller lidt ekstra rørsukker

Find et stort sylteglas eller lignende frem, vask og skold det.

Kig hyldeblomstskærmene efter for dyr og klip blomsterne af ned i syltetøjsglasset med så lidt stilk som muligt, da den er bitter. Pres blomsterne godt sammen

Fordel 4 spsk lyst rørsukker ud over blomsterne.

Skyl citronen og skær den i mellemtykke skiver (ikke helt tynde og ikke helt tykke). Læg tre citronskiver ned oven på blomsterne.

Hæld til sidst vodka eller snaps over, så det dækker. Jeg tilsatte en lille slat, måske omkring 1-2 dl, ekstra vodka, da mine skærme ikke blev helt dækket af en flaske vodka. Luk glasset og sæt det på køl i 2-3 dage (min trak i 2 dage). Filtrer herefter snapsen, først gennem en fin si og derefter gennem et klæde, f.eks. et rent viskestykke eller en nylonstrømpe.

Smag snapsen til og tilsæt evt. et par spsk koncentreret hyldeblomstsaft eller ekstra rørsukker, hvis du synes. Jeg smagte min snaps til med lidt hyldeblomstsaft. Hæld den færdige snaps på rene, skoldede flasker. Opbevar på køl.

Glasset fyldes med hyldeblomster, sukker og citronskiver.

Den færdige snaps, der nydes iskold i haven.

Som jeg vist har fortalt jer, har Christian været sløj over en del uger, men nu er han endelig ved at være rask. Utroligt nok har han ikke smittet mig under sin sygdom. Jeg plejer ellers at være god til at fange det, hvis der er noget at fange. Men nu blev det så alligevel min tur. Må have fanget det til fasters fødselsdag i weekenden eller på Roskilde, så jeg har været noget sløj siden i søndags. Det er efterhånden ved at vende, kan jeg mærke, så jeg håber, at jeg snart er ovenpå igen. Det er nu ikke rart at være syg i 30 graders varme, som det var i weekenden. Det er også en hel forkert årstid at være forkølet på!

Det kostede da også alle mine kræfter i tirsdags at lave en lille dekoration til Puttes gravsted, da han kunne være fyldt 11 i tirsdags. Vi glemmer aldrig de katte, vi har haft, og han var noget helt særligt. Vi savner ham (og Mille) rigtig meget stadigvæk. Jeg har for nyligt plantet strandasters omkring deres sten, hvilket ser rigtig fint ud. Havde håbet at kunne sætte roserne igen, men vi har ikke været hurtige nok til at gøde dem i år, så bladene er lidt kedelige i farven, og der er ikke kommet ret mange blomster på endnu. Må se, om de kan bruges næste år i stedet. Men jeg fik lavet dekorationen, og synes selv, den blev meget fin. Jeg brugte blomster og grønt fra haven, bl.a. lavendel, da Putte elskede at ligge op ad lavendelen i haven. Så det skulle der da i :)

I går var en lidt.. træls dag. Dagen startede noget trist. Hver morgen tjekker jeg, om fuglenes fuglebade skal fyldes op, og sørger for, at de har korn. Det gjorde jeg også i går. Da jeg var ude og fylde vand op, var der en lille skovspurveunge, som ikke fløj sin vej, da jeg gik derude, men bare hoppede lidt væk. Syntes, det var sært, men tænkte, at de unger ikke har lært om verdens farer endnu, så de er for uforsigtige. Et par timer efter kigger jeg ud af køkkenvinduet og ser en skovspurveunge ligge på siden, helt stiv. Går ud og kigger, og han er død :( Det bliver jeg ret ked af. Vi fodrer fuglene året rundt, og hele foråret har vi set far- og mor-skovspurv komme og fodre ungerne ved foderstedet, og set ungerne komme og spise selv, efter de har lært det. Så det var trist at se en af "mine" unger ligge der :( Jeg ved ikke, hvad der er sket med ham. Håber, der ikke går flere til lige foreløbigt.

I går havde jeg også en lægetid, som var bestilt for nogle uger siden til test for livmoderhalskræft (screeningsprogrammet), og med megen kræft i familien, hvoraf en del er døde af sygdommen, er det ikke noget, jeg springer over. Jeg var dog i tvivl, om jeg ville kunne tage afsted, nu jeg er syg, men jeg havde det lidt bedre i går og kom afsted. Det var første gang, jeg skulle se min nye læge, så det var ærlig talt lidt akavet at starte på den måde, men sådan var det altså bare. Han var heldigvis rigtig flink og lydhør, meget modsat min tidligere læge, som jeg skiftede fra sidste sommer, så jeg håber, det er et tegn på, at jeg har valgt den rigtige. Nu har han bare ikke at gå på pension lige foreløbig!
Undersøgelsen forløb okay, men desværre var der tvivl, om prøven kan bruges, så nu kan jeg gå og vente 2-3 uger på at få at vide, om jeg skal have den lavet igen :-s Det er jeg noget træt af, men hvad kan man gøre? Må bare vente og se.

Jeg havde håbet, at vi kunne sidde og have en rolig aften oven på den lidt trælse dag, men det kom vi ikke til. Da kattene kom ind fra haven, så vi, at nogen havde smidt en dræbersnegl på gulvet ! :-o Yrk! Samtidig gik Ozzy og var lidt sær, og jeg overvejede, om det var, fordi han havde fået lidt prut i pelsen efter en tur i bakken, så gik efter han for at se. Der var dog ikke noget. Til gengæld var hans pels ned ad ryggen helt stiv og slimet! Sneglen havde gået på hans ryg og totalt overslimet ham! Møgdyr! Jeg læste mig til, at slimen kan være farlig, da den indeholder mange bakterier og kan indeholde parasitter, der kan gøre ham syg, og med ham på interferon og dårligt immunforsvar deraf, tager vi ingen chancer. Så jeg brugte over en time på at få ham vasket med en klud og friseret. Det er næsten umuligt, især med ham, fordi han ikke vil håndteres og især ikke berøres under nederste halvdel af ryggen, hvor slimen naturligvis sad, så det var noget af en kamp. Endte da også med at få nogle ordentlige, dybe sår på armen pga. det, og måtte barbere noget af pelsen af, da den indeholdt en ordentlig slimklat! :-o Fik vist det meste af, så nu håber vi bare, at det var godt nok. Det havde været betydeligt nemmere, hvis det var Phoebe, der var blevet slimet, for hun er nemmere at håndtere.

Ozzy en lun aften i haven foran bonderosen.

På den måde gik dagen, og jeg var bare slet ikke kommet mig oven på alt det, der var sket. Så havde ikke ro til at sove. Lå til efter kl. 2 og læste i mine madblade, og har ikke sovet ret meget i nat, så i dag skal være en rolig dag, såfremt jeg kan sidde stille til det. Maden er næsten færdig, for Christian lavede salaten i går, og jeg har langtidsstegt en kylling, som vi skal spise de næste dage. Så jeg mangler bare at partere kyllingen og lave et par bagekartofler til os. Easy peasy.

Jeg håber, at i dag er dagen, hvor jeg hører fra Tanddyreklinikken. Skrev til den i sidste uge med billeder af hans mund som aftalt, men Jens har endnu ikke haft tid til at ringe og snakke med os om Ozzys fremadrettede behandling. Det er jeg ret træt af, for det er stressende for mig at sidde hver dag og vente ved telefonen. Så jeg håber, han snart får tid. Ved, han er en travl mand, men vi skal jo helst give Ozzy den behandling, han har brug for. Så det ser jeg frem til at få en plan over, gerne snart.

Nu vil jeg stoppe og få lidt at spise. Derudover har jeg ikke de store planer i dag. Vejret lægger ikke ligefrem op til at foretage sig noget udendørs, så det kan være, jeg skal prøve at passe mit helbred og blive under tæppet i dag.

Jeg er græsenke i de her dage, da Christian er i Irland i forbindelse med arbejdet. Så jeg har en masse tid for mig selv nu. Alenetid kan være rar, men for meget - for mig - er stressende, fordi jeg har svært ved at slappe af i mit eget selskab. Sædvanligvis går mine dage med at gå og lave noget herhjemme, praktisk eller gå i køkkenet, og så slapper jeg af med Christian, når han kommer fra arbejde. Men når han ikke kommer hjem i de her dage, slapper jeg ikke af på samme måde. Det er muligvis noget, man kan lære igen, for jeg har jo før boet alene. Jeg foretrækker dog hans selskab, så jeg glæder mig, til han kommer hjem senere på ugen.

Min udfordring er at mærke efter, hvad jeg kan holde til, for når jeg har uanet tid alene og er rastløs og gerne vil foretage mig noget, har jeg en tendens til bare at køre på, og ender så med at have det rigtig skidt. Når Christian er hjemme, kan han godt prikke til mig, så jeg lige får overvejet, hvad jeg kan holde til, og nu skal jeg så selv huske det. Jeg øver mig på at blive bedre til det.
I dag har jeg handlet lidt ind (mad) og gået og ordnet lidt udenfor. Har fået fjernet ukrudt på terrassen og foran huset, flyttet havebordet tilbage på terrassen (vi har haft det stående i haven under æbletræet siden Christians fødselsdag). Derudover har jeg fået vandet haven. Selvom det ikke er så varmt pt., er haven jo stadig tørstig, og det har ikke regnet nogle dage nu. Satser dog på, at den godt kan vente nogle dage nu, før den skal vandes igen.

Mens jeg gik og vandede haven, ringede Jens Ruhnau fra Tanddyreklinikken. Jeg har ventet i et par uger på at høre fra ham, da vi skulle snakke sammen om Ozzys tilstand. Ozzys mund er desværre ikke blevet meget bedre i løbet af den første måned, han har fået interferon, og det var Jens ikke tilfreds med. Derfor forsøger vi nu med en antibiotikakur og noget smertestillende i en lille uge for at slå betændelsen ned, og så håber vi, at interferonen efterfølgende kan holde det nede. Virker det ikke, skal Ozzy have trukket de sidste tænder ud. Det, håber vi ikke, bliver nødvendigt, for de betyder rigtig meget for ham, er jeg sikker på. Og jeg har bestemt ikke lyst til, at han skal igennem endnu en operation. Derudover er vi slet ikke sikre på, at det vil gøre nogen særlig forskel, for de sidder i den helt anden ende af munden i forhold til hans betændelsesområde, der er i bøjet i kæbeledet bagerst i munden. Jens mener ikke, de burde have den store effekt på området, når det er så langt væk. Han synes i det hele taget, at Ozzy er en lidt usædvanlig patient, fordi han ikke reagerer ordentligt på interferonen, og han reagerer voldsomt, smertemæssigt, i forhold til hvor relativt lille et område, han er ramt i. Det samme hørte vi fra Skovlunde dyrekliniks tanddyrlæge. Men han er åbenbart bare ekstra sart, og så er han en kat, der gaber meget. Måske kan det også have en indflydelse.

Min smukke, smilende dreng <3

Jeg tror umiddelbart bare, at vi som minimum håber, vi kan få Ozzy derhen, hvor han var i foråret. Der var han stadig rød i områderne men uden blæner/blærer, og kunne gabe fint. Hvis han kan blive symptomfri, vil jeg være tilfreds med det. Så må man tage evt. tilbagefald hen ad vejen. Det ville være skønt, hvis vi kunne få det til at gå helt væk, men jeg tør ikke håbe. Jeg husker ikke på noget tidspunkt i forløbet, at han har været uden betændelse i områderne i munden, selvom han har fået antibiotika før. Så jeg tror ikke på, at antibiotika i den her omgang kan fjerne det helt. Vi må bare se, hvilken effekt det har på ham.
Jeg er lidt spændt på, hvordan han tager antibiotika og smertestillende nu, for den antibiotika, vi fik sidst, slog hans mave totalt i stykker, og vi var bange for, at han havde udviklet mavesår. Så det er med lidt bekymring, at vi skal starte op igen. Jens har dog udskrevet noget andet (eller tredje, faktisk, for det, han fik i Skovlunde, stoppede med at virke efter hensigten), som jeg kan læse, katte oftest ikke har bivirkninger af, så vi håber, det kommer til at gå godt.

Nu starter Cirkus Mis så igen.. Ozzy skal nemlig helst have noget at spise, før han må få smertestillende og antibiotika, så jeg skal lokke lidt vådkost eller tørkost i ham, før jeg kan give ham det hver morgen. Det er besværligt, for han ved godt, at noget er under opsejling, og så gider herren bare ikke noget! Derudover er det lidt meget at skulle give ham tre forskellige slags medicin på én gang. Hans tålmodighed er ikke stor, og han stresser meget, så det bliver hårdt. Heldigvis er det kun en uges tid, det må vi bare huske på.

Vi kunne virkelig godt bruge nogle krydsede fingre og poter for Ozzy, for det her skal bare virke! Og virkningen skal ikke forsvinde, efter vi stopper med antibiotikaen, men gerne vare ved og støtte interferonen med at få has på den fæle sygdom. Så vil I ikke nok krydse fingre for ham?

Ozzy vil forhåbentlig igen kunne gabe helt op uden smerter og samtidig beholde sine sidste tænder.

Ellers er der vist ikke sket så meget siden sidst. Vi har haft en rolig weekend, frem til Christian tog afsted mod lufthavnen søndag middag. Jeg har også været lidt i gulvet pga. den forkølelse, der ikke vil give helt slip på mig, så energien har været lav. Dog fik jeg mig samlet om at bage en portion boller og lave varm kakao i torsdags, som jeg kørte ned i byen med til nogle venner, der var i gang med at flytte for hendes mor. Det er hårdt arbejde, og af forskellige årsager er situationen lidt skrøbelig, så jeg ville bare gerne bidrage med lidt, også selvom det så bare er boller og varm kakao. Det er min reaktion på "krise": at gå i køkkenet :-3 Det er det, jeg kan (jeg lytter dog også gerne og tilbyder en skulder at græde ved, hvis det er), og man skal jo have noget at spise, selvom det måske ikke er det, man tænker mest på i en stresset situation. De blev glade for bollerne og kakaoen, så det er jo dejligt :)

Nu er endnu en dag snart gået, og så er der en dag mindre, til Christian kommer hjem. Det ser jeg nu frem til. Det er kedeligt at være alene hjemme, men jeg har heller ikke pt. energien til at skulle ud og være social, så jeg ser frem til at få ham hjem. Der er også den ulempe, at vi begge er store seriefans, så vi ser alle vores tv-serier sammen. Derfor kan jeg ikke bare smide en serie på og ligge og se en sæson eller to, mens han ikke er hjemme. Det gør ikke det hele mindre kedeligt. I går faldt jeg over Driving Miss Daisy i tv, og den var udmærket underholdning. I aften blogger jeg. Hvad de næste aftener (og dage for den sags skyld) skal gå med, ved jeg ikke, men jeg finder jo nok på noget.

I morgen skal jeg på apoteket efter medicinen til Ozzy. Regner dog ikke med at starte den op før onsdag morgen. Vil helst have medicinen overstået på én gang, så han ikke skal fanges ind til piller mv. mere end én gang om dagen.
Nu vil jeg slutte og bruge de sidste timer, inden jeg skal sove, på at komme lidt ned i gear. Måske glo lidt tv, hvis der er noget, der er værd at se på. Prøver at vedligeholde min døgnrytme, selvom Christian ikke er hjemme og skal relativt tidligt i seng, for jeg har det bedst, når jeg går i seng og står op, som jeg plejer. Så det bliver alt herfra i dag. Det var godt endelig at få snakket med Jens om Ozzy, også selvom det ikke var så opløftende en samtale. Vi må bare håbe det bedste for Ozzy.

I fredags fik jeg endelig Christian hjem igen, efter han i en lille uges tid havde været i Irland i forbindelse med arbejdet. Det er godt nok dejligt at have ham hjemme igen. Det har været en hård uge uden ham, især fordi jeg har svært ved at slappe af i mit eget selskab og får lavet alt for meget, når han ikke er her.

Han kom først hjem omkring midnat i fredags efter en uendelig lang rejse (der går ikke noget direkte til Galway, hvor han har været, så det er en lang tur for ham), og jeg havde, til han kom hjem, bagt nogle lynboller, som vi nød med god, stærk ost fra ostehuset og min hjemmelavede æblemarmelade med kanel. Imens fik han fortalt lidt om sin tur, og jeg fik også set lidt billeder, han havde taget.

Mine super bløde lynboller - opskriften: Lynboller

Jeg havde faktisk også lavet en jordbærtærte, som er en stor favorit herhjemme, men der var ikke rigtigt plads oven på bollerne. Dagen efter tog vi halvdelen med ned til hans forældre, som vi kørte på visit hos i løbet af eftermiddagen. Derudover var vi også et smut på kirkegården. Jeg kan godt mærke, at jeg er i seriøst energiunderskud, for jeg blev simpelthen så dårlig efter den tur ud. Heldigvis var vi nu to hjemme, og efter et godt måltid, som Christian ordnede opvasken efter, slappede vi af med en film, mens jeg fik en masse fodmassage, ah! I går, søndag, havde vi en helt stille og doven dag, hvor vi spillede spil og så serier. Derudover var der mad tilovers fra lørdag, så maden var også nem. Det var lige, hvad vi trængte til, tror jeg.

Min jordbærtærte. Sprød bund, mazarinmasse, tyndt lag chokolade, flødecreme og danske jordbær! <3
Opskriften: Jordbærtærte

Det har været hårdt at undvære ham i løbet af ugen. Ikke mindst fordi jeg jo har været i kontakt med Tanddyreklinikken og skulle starte Ozzy op på ny medicin. Det har ærlig talt været lidt skræmmende at stå med selv, og tankerne har fået lidt for frit løb, så jeg har haft nogle dage med virkelig slem angst. Sædvanligvis, når jeg har det sådan, er Christian god til at få snakket mig lidt ned igen eller f.eks. sørge for, at vi får lavet maden, eller hvad der nu skal til, når jeg er lammet af angst, så det har været slemt at stå med selv. Ozzy startede behandlingen med antibiotika og smertestillende op i torsdags. Det er heldigvis umiddelbart gået godt med at tåle medicinen, bedre end den sidste slags, han fik, og i morgen er sidste dag, han skal have det. Han får stadig interferon, dog, og skal fortsætte på det. Efter i morgen skal vi så den næste tid vurdere, om behandlingen har været med til at sætte skub i hans interferonbehandling, så han forhåbentlig kan komme af med den dumme mundbetændelse, eller i det mindste blive symptomfri.

Ozzys problemområde kan anes bagerst i munden ved kæbeledet, i bukket
bagerst mellem øverste og nederste del af munden.

Kæmpegab fra Ozzy i weekenden. Vi håber, at han vil kunne blive ved med at gabe så
højt uden smerter, også når han kommer af den smertestillende og antibiotika efter
i morgen.

Det har dog ikke været en dans på roser at give ham medicinen. Jens Ruhnau har udskrevet antibiotikaen i flydende form, og det skulle han aldrig have gjort! Jeg har et værre hyr med at få Ozzy til at indtage det. Det er tykt, gult og lugter skidt, så jeg er sikker på, at det er ækelt at få i munden. Ozzy smasker meget af det og får det til at skumme ud af munden. Så jeg er ærlig talt bange for, at han ikke får nok af medicinen, når noget af det jo kommer ud igen. I dag var skummet endda lige ved at komme op i hans (eneste tilbageværende!) øje, så det er virkelig noget møg. Jeg vil aldrig have det som flydende medicin igen! Det skal være i pilleform, hvis han skal have det igen. Det er bare ærgerligt, hvis han ikke får fuld dosis af medicinen, når det nu er den, der skal vise, om han skal have taget de sidste tænder eller ej :| Håber, han slipper, men det kommer an på, hvordan det går her bagefter, han er stoppet med smertestillende og antibiotika. Om nogle dage tager vi et kig i munden på ham for at se, om der kan ses en forskel. Også så vi har et sammenligningsgrundlag, når vi om nogle uger igen skal vurdere, hvordan det går med hans mund. Vi skal snakke med Jens om en måneds tid, hvor vi skal vurdere, hvordan det går med Ozzy, og om han skal have taget de sidste tænder ud. Det bliver en lidt nervepirrende tid den næste måned (eller bare den næste uge til to, hvor vi kan risikere at se tilbagefald hos Ozzy). Jeg håber sådan, at Ozzy kan slippe for endnu en operation, og medicinen bare virker og bliver ved med det. Det er mit største håb lige nu.

Ozzy ser dog ud til at forstå tingenes sammenhæng lidt, til trods for at han ikke er verdens klogeste kat. I hvert fald ligger han pænt og venter en time foran havedøren, mens medicinen bliver optaget, før han kommer ud hver dag. Det er ellers en lidt skræmmende oplevelse for ham at skulle have medicin hver dag på den måde og ikke må blive lukket ud bagefter, som han plejer efter interferonen, men han tager det i relativ stiv pote og gemmer sig ikke. Det er jeg nu lidt stolt af. :)

Ozzy under æbletræet i weekenden med sommerfuglebusken i baggrunden.

Det er dejligt at være tilbage i hverdagen igen, synes jeg. Altså sammenlignet med min alene-uge sidste uge. I dag skal jeg have kigget på ugens madplan og have forberedt vores aftensmad, som i aften står på hjemmelavet, højtbelagt smørrebrød med flæskesteg (resten fra weekenden) og derudover en æggekage med pølser (ikke lavet som smørrebrød dog). Lidt sær blanding, men det er det, vi har lyst til, og stegen skal ikke gå til spilde, når man kan lave noget så lækkert ud af den :) Kommer dog nok ikke uden om en tur i Rema, for vi har ikke noget rødkål hjemme.

Ellers skal jeg have vasket mit store hår og nyde mit bad ekstra meget, for fra i nat kl 4 til natten efter kl 4 er der lukket for fjernvarmen her = ikke noget varmt vand! Så det bliver etagevask i morgen :| Synes godt, at de kunne lægge sådan noget arbejde på nogle andre tidspunkter, ærlig talt, og så over lidt flere dage. Det er da træls at skulle undvære badet, og ikke have varmt vand til f.eks. håndvask. Men sådan er det bare, så det må vi leve med.

Dagen mest overraskende oplevelse indtil nu har været at opdage, at vi havde en slange i haven (ikke en haveslange ;) ). Eller i haven er måske så meget sagt, for det var foran køkkenvinduet, der ikke er en del af den indhegnede have. Da jeg skulle tage morgenmad, så jeg en stor, sort slange derude! Det var noget overraskende. Den var nok i hvert fald ½ meter lang. Ville snuppe et billede af den, og tænkte, at sådan nogle slanger er langsomme dyr, men da jeg kom ud, tog den seriøst benene på nakken (eller hvad en slange nu gør, når den ikke rigtigt har ben) og fræsede afsted op i buskadset. Så ingen billeder til mig. Det var højst sandsynligt en snog. Vi bor tæt på et stort naturområde med en sø, og på den anden side af vejen er der skov. Snogen her lå og hyggede sig på de varme sten ude foran, så jeg er helt ked af, at jeg fik den skræmt væk. Vi har før set snoge i område, så jeg er ret sikker på, at det er sådan en. Du kan se billeder af og læse om dem her: Snog - Naturstyrelsen.

De kan åbenbart blive et godt stykke over 1 meter i længden, hvilket jeg er noget overrasket over. De spiser bl.a. snegle uden hus, så det er lige før, jeg ville ønske, at her var mange flere snoge. I hvert fald er vi meget plagede af dræbersnegle. For nyligt måtte jeg f.eks. vaske (under tvang) og barbere Ozzys pels af, da han kom ind med sådan en på ryggen, der havde totalt ødelagt hans pels. De er fyldt med bakterier og kan indeholde æg til lungeorm, så det sneglesnot skal bare væk fra vores kattes pels!

Nu vil jeg stoppe igen, for jeg skal i gang med dagens opgaver. Rigtig dejlig dag til jer :)

Da Christian kom hjem fra Irland sidste weekend, lavede jeg en rigtig lækker langtidsstegt svinekam. Det var et godt stort stykke, så der var til flere dage i den. Det er dog begrænset, hvor mange dage i træk man gider spise det samme, så derfor valgte jeg en af dagene at lave lækkert smørrebrød af noget af flæskestegen.

Jeg har før i tiden gjort en del i smørrebrød, især nytårsaften. Det er en tradition fra min familie, hvor min mor lavede mange fade super lækkert smørrebrød, som vi spiste af, efter vi havde været ude og skyde fyrværkeri af over midnat, og der var rigeligt til de næste dage også, så der var nem, lækker mad, når man var træt i hovedet og ikke orkede noget. Det er en tradition, jeg har ført med mig videre som voksen, men efter jeg er blevet syg med mave-tarmsystemet, har jeg måttet lægge den tradition på hylden. Ind imellem nu spiser jeg dog en smule rugbrød, så jeg fik lyst til igen at lege lidt med smørrebrødstemaet.

Smørrebrød med flæskesteg er en af mine store favoritter, når det kommer til smørrebrød. Men det skal have den rette sammensætning. Det er for mig med fyld af god rødkål, sprød agurkesalat og appelsinsmagen fra springeren (som sådan en appelsinskive, sat på toppen som en spiral, hedder). Og så skal der selvfølgelig være sprøde svær på. Det fås jo nemmest ved at lave sin egen steg. Jeg putter sædvanligvis to store, flotte skiver steg på hvert stykke smørrebrød, men skal det være ekstra luksus og over the top, kan man putte tre på.

Alternativt fyld (eller ekstra fyld) kan være f.eks. svesker og/eller syltede asier. Der kan også bruges drueagurker i stedet for agurkesalat. Det kan man gøre, som man vil. Men herunder får du min opskrift på min personlige favorit, når det kommer til smørrebrød med flæskesteg :) Enjoy!

Smørrebrød med flæskesteg

Rugbrød, f.eks. skovmandsbrød
Smør

Hovedsalat (eller krølsalat)
Et stykke helstegt svinekam med sprøde svær (ribbenssteg kan også bruges)
Rødkål
Agurkesalat, syltede agurker eller drueagurker
Appelsin
Evt. lidt karse

Skær stegen i tynde skiver. Beregn 2-3 skiver steg pr. stykke smørrebrød alt efter stegens størrelse.

Smør smør på det antal skiver af rugbrød, som din steg rækker til. Del skiverne i to.

Skyl salatbladene og dup dem tørre med køkkenrulle. Del dem evt. i mindre stykker, så de passer på den øverste halvdel af rugbrødet. De skal stikke lidt ud over til siderne og i toppen. Fordel salatstykkerne på den øverste del af rugbrødsskiverne.

Fordel 2-3 skiver steg på hver halve stykke rugbrød. Tag et stykke køkkenrulle og fordel agurkesalaten på. Dup den tør med et andet stykke køkkenrulle. Fordel tre skiver agurkesalat på øverste halvdel af stegen.

Fordel rødkål midt på stegen. Klem evt. væde fra rødkålen, før du putter den på kødet, da nogle typer har en tendens til at safte meget.

Skær en appelsin i mellemtynde skiver. Skær en ridse ½-2/3 igennem skiven og sæt den på som en spiral over rødkålen. Slut af med at placere lidt af stegens svær forrest på smørrebrødet. Hvis du har lyst, kan du tilføje en lille dusk karse på hvert stykke smørrebrød. Det smager dejligt :)

Da vi spiste smørrebrødet, er det første gang siden mit store tilbagefald med maven (som jeg var i udredning for på Hvidovre hospital i 2012), at jeg spiste noget, der var syltet med eddike (agurkesalaten og til dels rødkålen). Det gik heldigvis godt, så det var en fin lille succes for mig. Dog ved jeg, at min mave pludseligt bestemmer sig for at reagere dårligt på noget, jeg ellers tåler udmærket, så jeg er ikke overoptimistisk. Men alligevel glad for oplevelsen :)

Puha, vi går godt nok med ondt i maven og hjertet oppe i halsen herhjemme for tiden. I forgårs fik Ozzy antibiotika og smertestillende for sidste gang i sin kur, og i går fik vi et kig i munden på ham for at se, hvordan det er gået med betændelsen under behandlingen. Vi havde håbet at se en lille bedring, når han nu så ud til at have mindre ondt, men der var slet ingen forskel :( Vi har gået og gruet for, hvordan det mon skulle gå ham, nu han kom af medicinen, og vi kan efterhånden se, at medicinen er ude af kroppen på ham nu. Han er mere tilbageholdende over for at spise, især større portioner, og han vil gerne have mig til at håndfodre ham lidt og hjælpe ham lidt i gang. Så det gør jeg jo selvfølgelig.. Vi er bare bange for, at det bliver værre med hans mund, end det var før kuren her nu, så han får et egentlig tilbagefald (ud over det, som han har været i siden slutningen af foråret). Så det er med hjertet oppe i halsen, at vi ser tiden an her bagefter hans kur. Vi håber, at det ikke bliver værre, end det er nu, og at han kommer i gang med at spise bedre selv, når han lige har vænnet sig til, at munden skal gøre lidt mere ondt nu. Har rigtig ondt af den stakkels dreng. Det er bestemt ikke nemt :(

Hans antibiotikakur er jo ikke gået så godt, som jeg har fortalt herinde. Han vil gerne skumme det ud af munden, så jeg tror ikke, han har fået den rette dosis. Det er frustrerende, når det nu skulle hjælpe ham :( Det har tydeligvis ingen forskel gjort for ham i hvert fald. Det har med al sandsynlighed været de smertestillende, der har gjort en forskel for ham, mens han har været på medicinen. Dog ikke så meget, at hans betændelse er blevet mindre, selvom de er inflammationsdæmpende, pillerne.
Jeg har mailet billederne fra i går til Tanddyreklinikken, og jeg håber, at Jens får en mulighed for at kigge på dem, inden han efter på fredag går på ferie. Det er virkelig et uheldigt sammenfald, at han går på ferie nu, hvor Ozzy risikerer at få det værre, men vi må omkring egen dyrlæge, hvis det bliver værre i mellemtiden. Vi har også overvejet at starte op på aloe vera igen, men vi vil helst heller ikke ændre for meget på variablerne, så vi ikke ved, hvad der har en effekt, og hvad der ikke har. Jeg håber at nå at høre fra Jens, før han går på ferie. Må se, hvor travlt han har.

Ozzy elsker sko. Man kan se hans glæde over dem her, hvor de får et skub med overlæben. Det er et tegn på, at han er ivrig og
glad. Billedet er taget i weekenden. Håber, han igen snart må få det så godt.

Han var lidt pivet i går aftes. Vil tro, at medicinen der helt var holdt op med at virke. Han havde ikke lyst til at gå i gang med maden, selvom han var sulten, så han kaldte nogle gange i nat, og jeg har været oppe og håndfodre ham en gang, hvilket går helt fint, og en gang siddet hos ham, mens han spiste. Jeg håber, at han hurtigt får vænnet sig til, at tingene er sådan nu. Vi havde sådan håbet, at interferonen kunne gøre noget godt for ham, men det ser ikke ud, som om det overhovedet har nogen effekt :( Vi skal snakke med Jens efter hans ferie, og så må vi se, om vi skal igennem endnu en operation med Ozzy. Hvis vi så bare vidste, at det ville virke...

Jeg håber virkelig, at han kommer i gang med at spise lidt bedre. Jeg skal snart have besøg af min veninde og navnesøster fra Århus, som kommer og overnatter nogle dage i næste uge, så jeg håber, at Ozzy selv lærer at kunne spise og ikke får det værre. Ellers er vi ret bundet til huset i hvert fald. Jeg er så småt gået i gang med at tænke over menuen de dage. Måske griller vi en dag, og så spiser vi måske ude en anden dag, hvis vi tager hjemmefra. Den sidste dag har jeg ikke helt på plads endnu, dog. Men det kommer nok. Det er svært at sige, hvor meget min mave kan være med på, men jeg håber, den opfører sig ordentligt. Og at jeg kan gøre det samme. Det er nemt at falde for fristelser, når de står lige fremme under næsen på en, desværre. Jeg skal bare helst kunne tåle at spise ude, hvis vi skal det, så den skal være i nogenlunde form, maven...

Men jeg glæder mig rigtig meget. Ser ikke ret mange mennesker og har efterhånden ikke rigtigt nogen venner tilbage, som jeg snakker med, så det er dejligt, at hun stadig har lyst til at komme og besøge mig, selvom det er blevet lidt sværere, efter jeg er blevet syg, og efter jeg er flyttet langt væk. Faktisk var det min tur til at tage til Århus, men hun foreslog selv, at hun kunne komme herover, hvis det var nemmest. Jeg havde håbet, at Christian kunne overtage Ozzys medicinering, men det er så skrøbeligt med ham, så jeg valgte at takke ja til tilbuddet. Jeg håber, vi får nogle rigtig hyggelige dage, og jeg glæder mig. Meget!

I dag prøver jeg at lave lidt alternativ mad til det, vi cykler rundt i hele tiden. Sådan er det meget i perioder. Opdager vi noget, vi godt kan lide, og som er nemt at lave, spiser vi det gerne en gang om ugen i lange perioder. Det kan dog blive kedeligt, så jeg prøver at variere lidt. Det er dog problematisk, fordi min mave er så sart, og fordi overskuddet ikke har været ret stort til at stå i køkkenet den sidste lange tid. Men prøver at holde mig selv lidt i gang. Nu vil jeg i hvert fald trække ud i køkkenet :)

Det er en dramatisk titel, men det er sådan, jeg lidt oplever livet lige nu. Det er lidt af et puslespil at få alting til at gå op i en højere enhed, og det er lidt svært at følge med fysisk og psykisk for mig for tiden.

Efter Christian kom hjem fra Irland, havde vi en relativ rolig weekend. Weekenden efter gjorde vi klar til, at jeg kunne får besøg af min gode veninde, Christina, fra mandag til onsdag i den følgende uge. Vi havde nogle rigtig hyggelige dage, men det var også hårdt. Jeg bliver så hurtigt træt, og var noget skidt tilpas flere gange i løbet af de dage. Men det var rigtig hyggeligt, og vi var en tur på Bakken i tirsdags. Jeg nød at have hende på besøg, for jeg ser ikke rigtigt nogen mennesker efterhånden... Ville dog ønske, at hun eller jeg boede tættere på, så vi kunnes ses, uden det nødvendigvis skulle være mange dage ad gangen. Det er vi nødt til, som det er, hvis vi skal have noget ud af det og nå at snakke sammen og sådan. For turen tager over tre-fire timer hver vej. Især nu hvor færgen fra Kalundborg til Århus ikke sejler mere. Er rigtig taknemmelig for, at hun stadig har lyst til at ses, selvom vi ikke snakker så meget sammen eller ses, som vi gjorde engang. Det betyder rigtig meget for mig at have en veninde. Og denne gang tog hun turen, selvom det var min tur til at tage til Århus, fordi jeg har svært ved at skulle tage væk fra Ozzy pga. hans spiseproblemer og behandling. Rigtig sødt af hende.

Det var faktisk rigtig rart, at vi lige havde fået aftalt, at hun skulle komme i de dage, for fredagen før fik jeg en rigtig træls besked fra min læge. Jeg har gået og ventet på svar på den test for livmoderhalskræft, jeg fik taget i starten af juli, og den fredag var der svar. Den viste atypiske celler, lette celleforandringer. Det var lidt af et chok for mig, for jeg har altid haft fine prøvesvar i fortiden, og som 22-årig mistede jeg min mor til kræft (anden type, dog). Derudover har vi meget kræft i familien, så det var virkelig et skræmmende svar. Fik at vide af sekretæren, som jeg snakkede med, at dem, der har lavet testen, ikke ville anbefale mig at blive testet igen før om tre år, og det kunne jeg bare slet ikke forstå. Sekretæren foreslog, at jeg fik en tid til at snakke med lægen den efterfølgende fredag, og det takkede jeg ja til. Det var ikke rart at gå og vente på den tid, så det var rart, at Christina var her, så jeg kunne tænke på noget andet.

Nældens takvinge. Sommerfuglene er så småt begyndt at opdage sommerfuglebuskene i haven. Det har jeg ventet på længe. Jeg
nyder at komme lidt ud og bruge kameraet om sommeren, og det er en god adspredelse fra tankerne. Billedet her er dog taget for
omkring en måned siden, da lavendelen stod i fuldt flor.

Da hun var taget hjem, begyndte nervøsiteten dog at melde sig igen. Gik rundt med en knude i maven, til jeg selv fredag eftermiddag kunne læse svaret på sundhed.dk og snakke med lægen. Jeg kunne læse, at de atypiske celler var blevet testet for HPV, og der ikke var fundet højrisiko-HPV i vævsprøven. Den type HPV giver større risiko for, at det kan udvikle sig til svære celleforandringer og i sidste ende kræft, så det var jo godt nok. Men der var ingen forklaring på, hvorfor jeg så havde celleforandringer, og det kunne lægen heller ikke fortælle mig. Vi fik en god snak, og han henviste mig næsten med det samme til en gynækolog for at blive udredt yderligere. Jeg har nogle symptomer, der gør, at han gerne vil have mig til sådan en, så det kan jeg gå og vente på nu. Når jeg engang får samlet mig om at få bestilt en tid. Har absolut ikke lyst, for det er ekstremt smertefuldt for mig, og jeg har nogle trælse oplevelser med den type læge i bagagen, men jeg tager ingen chancer, når jeg ved, hvor slemt det kan gå, hvis det ikke bliver opdaget i tide. Må se, hvad vedkommende gynækolog synes, der skal ske.

Midt i alt det her kan vi konstatere, at den kur med antibiotika og smertestillende, som Ozzy fik for et par uger siden, slet ikke har haft nogen positiv effekt på ham. Jeg har hørt fra Jens Ruhnau, Ozzys tanddyrlæge, at vi skal ringe og bede om antibiotika i pilleform, hvis tingene blive værre i hans ferie. Han er nemlig gået fra på ferie nu, og vi kan først snakke med ham igen 17. august. Så nu ser vi tiden an. Desværre ser det ikke ud til at blive bedre med Ozzy; tvært imod faktisk, for jeg har set, at han nu også er ved at blive rød i gummerne. Det er meget skræmmende, for udbredelsen af hans betændelse er nu faktisk større, end den var, før han fik trukket en eneste tand ud! Det havde måske været endnu værre, hvis vi ikke havde gjort det, som Christian siger, så det forholder jeg mig til. Vi har dog valgt at starte ham op på aloe vera igen og håber, det kan gøre noget godt. Desværre påvirker det hans appetit noget, kan jeg se. Eller jeg håber, det er derfor. For han har ikke spist så godt de sidste dage. Han kan dog godt, når han først kommer i gang, så jeg tror (og håber) på, at det ikke har noget med munden at gøre. Følte, at vi var nødt til at gøre bare et eller andet nu, for jeg er bange for, hvor slemt det bliver :( Vi skal snakke med Jens, når han kommer fra ferie, og jeg er næsten sikker på, at han vil sige, at Ozzy skal have de sidste fire tænder ud (hugtænderne). Det er jeg ret ked af, og vi ved ikke, om det gør nogen stor effekt, men man er jo nødt til at gøre noget.

Ozzy foran mit bed, hvor jeg lige har plantet tre nye, flotte hortensiaer.

På lørdag starter Christians ferie, og det er midt i ferien, vi kan snakke med dyrlægen. Såfremt Ozzy har det okay, venter vi til efter ferien (der kun er 14 dage + 2 dage i efterfølgende uge) med operationen, hvis vi skal have Ozzy igennem sådan en nu. Det kommer an på, hvad Jens siger til det hele. Men det giver 2-3 ugers hårdt arbejde efterfølgende for mig med at håndfodre Ozzy med vådkost i de første 7-10 dage, og sandsynligvis også med medicin. Derefter skal han holdes skarpt øje med mht. tørkosten og suppleres op med vådkost om nødvendigt. Vi har jo været igennem det to gange nu, så vi ved præcis, hvordan det går. Vi kan nok ikke få ham opereret før slutningen af august, og det kommer til at gå virkelig helt til grænsen med, at han efterfølgende når at komme sig, før vi i midten af september skal til min fars og Mariannes 60 års fødselsdag. Det er i Jylland, og Christians forældre skal også med. Det betyder, at der ikke er nogen til at passe Ozzy imens :| Det gør de ellers gerne, når vi er væk i længere tid. Så jeg håber, han når at være ovenpå inden.

Og så er der hele situationen med min henvisning. Den undersøgelse vil jeg helst ikke have lavet lige op til hverken fødselsdagen eller Ozzys evt. operation, da jeg ved, den bliver slem for mig, og jeg kan risikere at bløde meget og ikke må noget lidt tid derefter, hvis gynækologen vælger at lave en større undersøgelse. Det er virkelig svært at få puslespillet til at gå op, synes jeg. Så alt passer tidsmæssigt.

Det hjælper heller ikke på situationen, at jeg har haft det virkelig dårligt, siden Christina tog hjem. Har været ekstremt træt og skidt tilpas. Svimmel, kvalme og smerter. Det hænger desværre ved endnu, og jeg har det rigtig dårligt i dag. Senere på ugen skal vi sammen med min far og Marianne i tivoli, og jeg er oprigtigt bange for, hvordan det skal gå. Min mave er virkelig skør og smertefuld, og vi er nødt til at spise ude den dag, hvilket jeg er meget bange for. Derudover er jeg virkelig energiløs og dårlig, så jeg frygter, at jeg ikke kan noget hele vores ferie, fordi jeg skal have det sådan her hver dag, når jeg ikke passer bedre på mig selv. Men det er en tradition, som jeg gerne vil blive ved med at have, og jeg vil også gerne se min far og Marianne. Så vi kommer nok til at gennemføre det. Det er svært at skubbe det, for deres ferie slutter nu.

Synes, at livet er totalt kaos lige nu. Har svært ved at overskue, hvordan alting skal passe sammen og gå op i en højere enhed, og jeg er frustreret over at være plaget sådan af mit helbred. Kæmper også med smerterne fra mit piskesmæld, som lige har haft 10 års jubilæum. Hurra, eller noget... Det er deprimerende, at jeg nu har måttet leve med de smerter i 10 år, næsten en tredjedel af mit liv, fordi en ung mand tog en virkelig dum beslutning en aften :(

Close-up af Ozzy ved hortensiaerne. Han er en tålmodig lille model, min søde kattedreng <3

I dag kunne min mor være blevet 58 år. Savner at kunne forkæle hende sådan en dag, eller i det mindste bare komme forbi kirkegården med en lille blomst. Vi bor desværre meget langt væk, så det er ikke lige en smuttur, man bare lige tager. Men håber, at jeg kan samle energi til, at vi kan komme forbi senere på ugen, når vi skal i tivoli. Må se, hvordan det kommer til at gå. I år har jeg levet en tredjedel af mit liv uden min mor. Forstår slet ikke, hvordan tiden kan gå så hurtigt. Livet er sært og uretfærdigt, synes jeg. Savner hende hver dag, og nogle dage er det værre. Som i dag, f.eks.. Eller bare i det hele taget for tiden, hvor jeg ville ønske, at jeg havde hende at snakke med og støtte mig til midt i alt det her med celleforandringerne. Der er dog også meget i livet at være taknemmelig for, men de ting slår ikke så hårdt igennem de dage, hvor jeg har det værst og i det kaos, som livet er lige nu. Men prøver at huske på dem alligevel. Er sikker på, at personlig indstilling gør meget for, hvordan man har det. Nogle dage har man bare ikke overskuddet til at kæmpe for at se lyspunkterne eller at være påtaget positiv i håbet om, at det får vendt det til noget, der ikke er påtaget, men ægte.

Livet stopper ikke op, selvom alting ramler for mig pt., heldigvis måske, så jeg prøver at tage en dag ad gangen og få lavet det mest nødvendige. Derfor er der også snart en maskine tøj klar til at blive hængt ud i haven. Det er høj solskin i dag, og det skal udnyttes til at få styr på noget vasketøj. Maden er nem i aften, rester af culotte. Det er dog ikke noget, jeg kommer til at spise, hvis ikke jeg i løbet af dagen får det bedre mht. mavesmerterne, men ellers har vi lasagne i fryseren, jeg kan tø op. Så det er der relativt styr på.

Nu vil jeg slutte og gå i haven for at se, om jeg kan få Ozzy til at spise noget. Han er meget bagud med dagens indtag allerede, så jeg må holde ham lidt i ilden mht. mad. Måske skal han have lidt kattemalt, for jeg håber, at det er aloe vera'en, der driller hans mave med ekstra pelsindtag. Må se. Nu vil jeg i hvert fald i gang. Vender tilbage inden længe med opskrifter fra Christians 40-års fødselsdag, så hold øje med bloggen, hvis du er nysgerrig for at se menuen :)

Før jeg starter dagens indlæg, vil jeg gerne sende en varm tak ud til alle jer, der har sendt mig søde, støttende hilsner her på bloggen og på Facebook efter mit seneste indlæg. Det betyder så meget mere, end I aner, så tusind tak!

Det er efterhånden noget tid siden, vi holdt Christians 40 års fødselsdag, så nu må det være på tide at fortælle lidt om den mad, der blev spist. Vi havde bestemt os for at grille, og regnede bestemt med, at vi kunne sidde i haven. Vi havde fået vasket alle havemøbler af og fået dem stillet op i haven, så alt var klart. I slutningen af juni forventer man jo naturligvis at kunne sidde udenfor. Sådan blev det dog ikke, for den her sommer har været en af de koldeste og vådeste, og den dag blev ikke meget anderledes. Faktisk var det en af de vådeste i lang tid! Men vi fik stillet en indkøbt pavillon op over terrassen, så der kunne grilles i tørvejr, og så sad vi ellers indenfor og spiste.

Menuen stod på:

Velkomstdrink: bestående af hyldeblomstsaft, hvidvin, danskvand og danske jordbær.
Kød: barbecuemarinerede nakkekoteletter, ribeyebøffer, hakkebøffer, hotwings og forskellige slags pølser.
Tilbehør: grøn pastasalat (som I får opskriften på i det her indlæg), hjemmelavet kartoffelsalat med dild, tomatsalat med mozzarella, majskolber, der havde været på grillen, stor salatbar, samt div. brød, dressinger og kryddersmør, som dog var indkøbt for nemheds skyld.
Dessert:hjemmelavet strawberry cheesecake ice cream, Hansens vanilleis, hjemmebagt brownie med store stykker lys chokolade og hakkede valnødder, lidt indkøbte vafler.
Derudover: lidt forskellige snacks og slik.

En del af opskrifterne kender I allerede, men jeg vil i det her indlæg give jer opskriften på den grønne pastasalat, og vender senere tilbage med opskriften på min tomatsalat med mozzarella.

Pastasalaten her har jeg lavet i mange år efterhånden. Den går fint som tilbehør til alt kød, eller man kan spise den, som den er, med tilbehør af godt brød. Er vild med det grønne tema i salaten, som også passer godt sammen smagsmæssigt. Jeg lavede knap en dobbeltportion pastasalat til festen (hvor vi var 13), men det var mere end rigeligt, når der også var meget andet tilbehør. Så en almindelig portion som angivet i opskriften rækker nok til en 3-4 personer, hvis der ikke er meget andet tilbehør, er min vurdering.

Grøn pastasalat (3-4 personer)

300 g pastaskruer
2 dl frosne ærter
1 broccoli
Feta i tern (bruger en med forskårne tern i saltlage, da Puck-typen bliver lidt for blød og salt til denne pastasalat)

Dressing:
2 dl yoghurt naturel
2 tsk dijonsennep
1 potte frisk dild
Salt

Kog pastaen. Hæld den i en si, og skyl den med koldt vand. Lad den dryppe af og køle helt ned.

Del broccolien i mindre buketter og put dem i en gryde. Put lidt vand i gryden (skal ikke dække broccolien, bare lidt i bunden, uden den kan koge tør). Tilsæt salt (ca. 1 tsk). Bring gryden i kog, og lad broccolibuketterne dampe, til de er næsten møre, men stadig har bid (tjek med en kniv undervejs i stilken. Der må gerne være lidt modstand). Hæld den dampede broccoli i en si, og skyl den straks med koldt vand, så den beholder den flotte grønne farve. Køl den af, mens du laver resten af pastasalaten.

Put ærterne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Gentag. Hæld vandet fra.

Rør yoghurt sammen med sennep. Skyl og hak dilden og vend den i dressingen. Smag til med salt. Den må gerne være stærk i smagen af sennep, for det udjævner sig, når den fordeles over pastaen. Så er den slet ikke så stærk.

Put pastaen i en stor skål eller bøtte. Vend den sammen med dressingen. Del broccolien i mindre buketter, hvis de er til den store side, og vend dem i pastasalaten sammen med ærter og feta. Det er en smagssag, hvor meget feta man ønsker i sin pastasalat, men jeg bruger ikke mere end en bøtte. Du kan i øvrigt selv eksperimentere med andre grønne grøntsager, hvis du får lyst til at supplere eller skifte ud i fyldet, f.eks. agurk eller dampet, grøn asparges :)

Stil pastasalaten på køl nogle timer, før den serveres, så den får mulighed for at trække og suge dressingen. Server til f.eks. stegt kød eller frikadeller med godt brød til.

Kæmpeskålen med pastasalat til Christians 40 års fødselsdag :)

Puha, vi lever med et konstant forhøjet angstniveau herhjemme pt. Ozzys appetit er helt i bund, hvilket bekymrede os så meget, at vi har haft ham til dyrlægen for at få tjekket blodprøver. Vi har været gennem hele møllen med nyresvigt med Putte, så dårlig appetit er noget, vi ikke tager let på. Vi er stoppet med at give ham aloe vera, fordi vi vurderede, at der var en risiko for, at det påvirkede hans appetit, men den er ikke blevet meget større, siden vi stoppede. Så i går tog vi altså en tur til dyrlægen.

Vores dyrlæge kunne ligesom vi konstatere, at Ozzys mundbetændelse er blevet betydeligt værre. Nu sidder det også i gummerne, og hun mente også, at han måske var lidt hævet ved tungen. Han kan dog godt spise, når han kommer i gang, men lysten til mad er ikke så stor. Vi fik taget en blodprøve, som jeg har siddet og afventet svaret på i dag. Det er et angsthelvede for mig at vente på, og jeg har haft det rigtig skidt. Vågnede også alt for tidligt og lå med angst længe, før jeg opgav og stod op. Nu har jeg så netop modtaget hans prøvesvar pr. mail, og det fik pulsen til at falde fra skyhøj til næsten normal, mens jeg læste det. Han svar er nemlig utroligt pænt. Faktisk er det den pæneste blodprøve, han nogensinde har fået lavet! Simpelthen utroligt. Men det er jo kun dejligt, for så ved vi, at det ikke har noget at gøre med hans lever eller nyrer, at han har det sådan, og det er en kæmpe befrielse at få at vide. Virkelig. Selv hans hvide blodlegemer er steget på trods af interferonbehandling og infektion, så det er i det hele taget meget overraskende. Men dejligt.

Til gengæld skulle man synes, at han burde have det meget bedre med sådan en flot blodprøve. Men det har han ikke. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor meget hans hårde mave påvirker hans appetit, men han er i hvert fald nødt til at få kattemalt dagligt for at kunne have gang i maven. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Men det er blevet værre, mens han fik aloe vera. Også sært, for sidst, han startede op på det, fik han lidt blød mave af det, så ingenting giver rigtig mening mere, som I nok kan se. Men nu ved vi i det mindste, at hans appetit ikke hænger sammen med sygdom i nyrer eller lever.

Ozzy holder udkig fra klatretræets 3. platform (1.5 meter oppe) og nyder køligheden en aften for nogle dage siden.

Jeg har haft snakket med tanddyreklinikken og fået dem til at udskrive en tabletkur (anbefalet af Ruhnau, hvis Ozzy skulle få tilbagefald i hans ferie) med samme antibiotika, som Ozzy fik for 14 dage siden som pasta. Dengang fik han ikke meget ud af den, hverken i virkning eller i indtag, fordi noget røg ved siden af hver dag, da det skummede ud af munden på ham. Håber, at pillerne kan gøre en forskel, til Jens Ruhnau kommer hjem fra sin ferie, og vi kan snakke med ham om at få taget de sidste tænder på Ozzy. For det virker til at være det, der skal til. Det ser ikke ud til, at der er en anden løsning. Desværre ved vi ikke, om det overhovedet gør nogen effekt, men man er jo nødt til at prøve et eller andet. Og så må vi prøve at starte ham op på aloe vera igen, når hans mave er blevet lidt bedre.

I weekenden havde vi egentlig planer om at skulle i tivoli med min far og Marianne, men jeg har skrevet til dem om Ozzy, og vi har aftalt at snakke sammen dagen før, vi havde planer om at skulle afsted, så vi kan se, om vi kan køre fra Ozzy en hel dag. Han spiser nemlig stadig ikke ret pænt. I går efter dyrlægen har han dog spist rigtig pænt, men vi ved, at sådan en dag er helt anderledes end andre, fordi turen gør, at han får en enorm appetit. Jeg afventer stadig og ser, om han får så meget appetit i dag. Håber det virkelig. Er dog endnu ikke særligt imponeret over hans appetit i dag. Vi har en aftale med Christians forældre om, at de kommer op og er hos kattene, mens vi er væk, så kattene kan komme i haven, og så kan de også holde lidt øje med Ozzy. Hvis vi ender med at tage afsted, håber jeg, at han får spist noget, mens vi er væk.

Pyha. Sikke en omgang. Men nu har vi da en slags afklaring, og det er rart. Så må vi se, hvad antibiotikakuren gør for ham.

Ozzy er jo ikke husets eneste kat, selvom det efterhånden ser sådan ud i mine indlæg. Vi har jo også Phoebe, den dejlige lille pipfugl. Hun pipper lystigt i køkkenet nu, så jeg skal vist snart forbi madskålen med noget til hende. Hun er (som jeg) lidt skuffet over mængden af sommerfugle i år. Vores sommerfuglebuske i haven har ellers aldrig været større eller flottere, men de er ikke særligt besøgte. Phoebe er en "dygtig" sommerfuglejæger, og hun sidder troligt under busken hver dag for at se, om der ikke skulle være lidt at snuppe. Det er der dog ikke rigtigt, for de få sommerfugle, der er, er meget sky, og sidder højest oppe i busken, hvor hverken Phoebe eller mit kamera kan komme til, før de flyver. Jeg har dog haft en enkelt rigtig heldig dag, hvor jeg fangede den her virkelig specielle sommerfugl. Jeg havde ikke set den før, og kunne se, at den var lidt anderledes end nældens takvinge, som den minder om. Da jeg havde fået billederne i kameraet, kunne jeg ved at slå den op se, at den hedder "det hvide C", sommerfuglen. Virkelig sært navn for en sommerfugl, men som du kan se på billedet, er der en grund til det. Den har nemlig en aftegning i form af et hvidt c på undersiden af vingen :) Så jeg var noget stolt, da jeg fik set, hvor særlig en sommerfugl, det var, jeg havde fanget. Den har før været meget sjælden, men er vist begyndt at blive mere almindelig i Danmark.

Hvor bliver de sommerfugle dog af?!

Det bliver alt for i dag fra mig. Jeg skal i gang med at lave lidt, selvom jeg ærlig talt hellere ville gå i seng igen. Kan desværre ikke finde ud af at sove i løbet af dagen, ellers havde en middagslur været dejlig. Men akvariet trænger meget til at blive ordnet, så det skal gøres i dag. Alting står lidt stille rundt om os, når vi er i sådan en krisetilstand, så nogle ting har måttet vente en ekstra uge. Bl.a. rengøringen af akvariet. Vi har lige fået en masse filtermateriale hjem, så jeg skal i gang med at have kigget på, hvad jeg vil skifte i dag. Ellers forventer jeg en rolig dag. Skal helt ned i stressniveau (så meget man nu kan komme, når Ozzy stadig ikke spiser pænt), så prøver at lade være med at lave for meget. Maden er nem. Lasagne til mig (en nedfrossen portion fra fryseren) og min hjemmelavede kødsovs med frisk pasta og hjemmebagt brød til Christian. Lavede en portion kødsovs den anden dag som en overraskelse til Christian (som I, der følger bloggen på Facebook allerede ved). Han havde haft en lang dag på arbejdet, så jeg tænkte, at han kunne bruge noget godt at komme hjem til. I dag kan han så få rester af den, da jeg lavede nok til at fryse ned af. Det er dejligt smart med den slags i fryseren. Faktisk har han også nydt godt af mine fluffy, amerikanske pandekager de sidste dage, da jeg også tog en pakke op fra fryseren samme dag, jeg lavede kødsovsen. Det er fire måneder siden, de blev lavet og frosset, men smager stadig helt fint. Skønt, at de kan holde sig så længe i fryseren. Det er jo nemt lige at tage op, når man bliver lækkersulten ;)

Rigtig god weekend til jer :)

Så kunne jeg endelig finde tid til bloggen igen. Vi har haft ferie de sidste 2½ uge, så der har ikke været så meget tid til at blogge. Jeg har i stedet brugt tiden på at nyde mine dage sammen med Christian og arbejde på et renovationsprojekt herhjemme. Det vil jeg vende tilbage til og fortælle lidt mere om senere i indlægget.

I indlægget her får I den sidste opskrift fra Christians 40 års fødselsdag, som vi afholdt i slutningen af juni. Opskriften er på tomatsalat, der er ultra simpelt at lave, og som smager skønt som et sommerligt tilbehør til mange retter. Tomatsalaten er et perfekt miks af smag og konsistens, da den indeholder både sødme fra tomaterne, syrlighed fra dressingen og skarphed fra løgene, og derudover indeholder den en behagelig blødhed i biddet i mozzarellaen og tomaterne, og knasende friskhed fra løgene. Hvis man vil, kan man også kombinere den med lidt blade af frisk basilikum. Jeg nøjedes med at bruge lidt til pynt.

Dressingen er på ca.-mål. Smag den til. Det kan være lidt forskelligt, hvor syrlig og skarp man ønsker sin dressing. Mængden er i øvrigt rigelig, da tomatsalaten ikke skal sejle i dressing, dvs. at den ikke skal være dækket af den. Resten kan bruges over en grøn salat, eller du kan vælge at lave en mindre portion dressing. Opskriften på dressingen har jeg fra God Mad, Let At Lave.

Som tilbehør vil jeg tro, at mængde af færdig tomatsalat rækker til 4-6 personer alt efter, hvor hårdt folk går til den.

Tomatsalat med frisk mozzarella (4-6 personer)

4-5 gode tomater
3 kugler frisk mozzarella
Ca. 2 mindre løg eller 1 stort
Evt. lidt frisk basilikum til pynt

Dressing:
1½ dl olie (jeg bruger rapsolie, som er smagsneutral)
Ca. ½ dl hvidvinseddike
Ca. 1 spsk dijonsennep (start med at putte lidt mindre i)
Salt og friskkværnet peber

Vask tomaterne og skær dem i tykke skiver. Tag mozzarellakuglerne ud af poserne og ryst det værste væde af. Skær dem i tynde skiver. Pil løgene og skær dem i tykke skiver. Læg tomat- og mozzarellaskiver skiftevis i en skål med flad bund eller lignende. Læg evt. flere lag i højden. Slut af med at fordele løgringe over tomatsalaten.

Hvis du ønsker det, kan du også lægge løgringe over det nederste lag (i tilfælde af at du laver flere lag), før du lægger endnu et lag tomater og mozzarella ovenpå. Du skal dog bare være opmærksom på, at sprødheden godt kan gå af løgene i dette lag, når de ligger klemt inde mellem de fugtige lag og måske også er dækket af dressingen.

Pisk olie og hvidvinseddike sammen. Smag til med dijonsennep, lidt ad gangen. Måske skal der lidt mindre i end 1 spsk, alt efter hvor stærk din sennep er. Smag dressingen til med salt og friskkværnet peber. Måske vil du også smage til med lidt mere olie, hvidvinseddike eller dijonsennep, om nødvendigt. Fordel noget af dressingen over tomatsalaten. Der skal en del på, men det må ikke dække tomatsalaten. Vil skyde på, at jeg hælder så meget på, at salaten er ca. 1/3 - 1/2 dækket. Brug evt. resten til en grøn salat.

Opbevar den færdige tomatsalat i køleskabet, til den skal spises. Løgene er sprødest på dagen, den er lavet, men den kan holde et par dage i køleskab. Pynt tomatsalaten med frisk basilikum før servering. Ønsker du mere basilikum i end kun til pynt, vil jeg anbefale, at du også venter til serveringen, før du drysser det over af hensyn til konsistensen af krydderurten.

Den færdige tomatsalat pyntet med lidt frisk basilikum.

Da vi i foråret vidste, at Ozzy skulle starte op på interferon i sin behandling af mundbetændelse, vidste vi godt, at vi ikke kunne komme nogen steder i sommerferien. Derfor tog vi en lille Jyllandstur i vores forårsferie i år, og fik også set lidt her på Sjælland i løbet af ferien. Jeg er håbløst bagud med at lave billeder fra den ferie, fordi der er så meget andet at tænke på, men på et tidspunkt kommer de her på bloggen.

Hans opstart på daglig medicin betyder, at vi er nødt til at være hjemme hver dag for at give ham det. Derfor bestemte vi os for, at vi så kunne komme videre med et projekt herhjemme, som vi har ønsket os at få gennemført i flere år. Vi har soveværelse i et lille rum, som hænger sammen med stuen via en foldedør, men har flere andre værelser i huset, som ikke rigtigt er i brug. De kræver dog en seriøs overhaling, før de kan blive til noget ordentligt, så vi vidste, at det ville blive et stort arbejde. Vi brugte den første uge samt lidt af uge nr. 2 til at starte op på projektet. Indtil nu har få fået tømt rummet, fjernet et stort skab, pillet loftet ned og fjernet tapet og div. lister i rummet. Vi har også fået købt lidt ting ind til det. Nogle meget tunge gipsplader, som Christian og jeg havde et hyr med at få båret op til huset. Shit, det var tungt arbejde! Men nu er de oppe. Desværre fandt vi ud af, at gasbetonen over vinduet er revnet, og da vi gerne vil have det skiftet på et tidspunkt, skal vi i gang med at reparere det. Vi har købt noget "lim" til gasbeton, så det er måske det næste, vi skal i gang med.

Vi har også fået bestilt et vindue, som vi nu går og afventer, for det virker dumt at skulle pille lister og alt af igen for at skifte vindue i fremtiden. Huset kommer dog til at se lidt asymmetrisk ud, til vi i fremtiden skifter de to andre vinduer på den side af huset, da det nye har en sprosse igennem midten af ruden på tværs, hvor de andre ikke har. Men sådan må det bare være. Vi må få afsluttet et projekt ad gangen. Vi har først vinduet om omkring 5 uger, så der er lidt tid, til vi kan komme i gang med at sætte det i.

En anden ting der sinker processen lige pt. er strømmen i rummet. Vi skal have ført stikkene ud gennem gipspladerne, der skal op, så det kræver måske noget elektrikerarbejde. Christian skal se på det, og vi skal finde ud af, om det er noget, vi selv kan skifte. Vi skifter selvfølgelig kun det, man må gøre selv. Vi har også fået ført ledninger gennem loftet til antennekabel, satelitkabel og internetkabel, som vores tv skal sluttes til i fremtiden. Det var dog kompliceret at lave, da væggen der ikke var hul, så det kunne føres igennem, så Christian har hugget en mindre fuge i væggen, som kan indeholde det elektrikerrør, som kablerne løber igennem. Smart, synes jeg :) Men det er så status på vores projekt so far. Vi valgte at holde lidt ferie også, at slappe af, for det havde vi også brug for. Vi har mest været hjemme, især pga. Ozzy, som jeg vil komme mere ind på nedenfor.

Sådan ser rummet ud nu. Det er gipsplader, der står foran vinduet.

Siden foråret har Ozzy haft et tilbagefald med sin mundbetændelse. Derfor startede vi ham op på interferon, men det har ikke gjort nogen forskel på ham. Faktisk opdagede vi tidligere på måneden, at han også var rød i gummerne nu (før var det kun bagerst i munden i bøjet). Jeg snakkede med Jens Ruhnau, og vi aftalte at se tiden an til efter hans ferie, og hvis det blev værre i ferien, skulle vi give ham en antibiotikakur igen. Det blev desværre værre, og Ozzy mistede nærmest helt appetitten. Vi fik derfor først taget blodprøver, som var overraskende flotte, og startede ham derefter op på antibiotika. Kuren har gjort en stor forskel for ham, men vi ved også, at det bare er et spørgsmål om tid, før der kommer et nyt tilbagefald, når noget stadig holder betændelsen i gang. Så jeg har haft fat i Jens, efter han er kommet tilbage fra ferien, og vi har fået lavet en aftale om, at Tanddyreklinikken tager Ozzys sidste tænder i næste uge :( Det er virkelig hårdt at skulle sige farvel til dem, for de er så stor en del af hans personlighed, hugtænderne, og jeg er sikker på, han har det på samme måde. Men hvis det er det, der skal til, for at han har det godt og har mindre ondt, må man jo gøre det. Vi fortsætter derudover på interferonen, som måske skal sættes op i dosis. Vi skal have en ny portion med hjem i næste uge efter operationen.

Ozzy spiser nogenlunde. Han kan godt selv, men nogle dage håndfodrer jeg ham lidt for at holde ham i gang og vægten oppe. Desværre har antibiotikaen gjort ham meget lysfølsom, hvilket har resulteret i en slem forbrændt næsetip ("knappen") i sidste uge. Det var ret skræmmende at finde ud af og endnu mere skræmmende at læse om, da det jo kan føre til kræft. Han var ude i skyggen de efterfølgende dage, men jeg syntes ikke, det helede godt nok, så siden har han været inde for nedrullede gardiner, til solen næsten er gået ned om aftenen. Det er en noget deprimerende situation for både kattene og os, men han skal helst komme sig oven på skoldningen, så andet er ikke for. Jeg kan da også konstatere, at den ser bedre ud, men vi fortsætter sådan her lidt endnu, til huden er helt pæn og god igen. Når han skal opereres, skal han alligevel holdes inde i 7-10 dage, vil jeg tro, så han bliver jo vant til det, måske... Han får i hvert fald ikke lov til at komme ud til et stykke tid efter antibiotikakuren næste gang, så vi forhåbentlig kan slippe for endnu en solskoldning.

Så Ozzy bliver mis totalt tandløs i næste uge :| Heldigvis er det ikke den eneste titel, han får den næste tid, for jeg fik i går besked fra Zooplus, at han bliver en stjerne i deres nye 2016 dyrekalender! Jeg har indsendt lidt billeder til dem af Ozzy og Phoebe, da de søgte modeller til deres kalender, og de har valgt et af mine billeder til kalenderen. Det er en stor ære, for der er jo mange forskellige dyr og ikke kun katte i kalenderen, og Ozzy er valgt ud mellem mange katte, er jeg sikker på. Han bliver mis vinter (hvilken måned ved jeg så ikke), kan jeg se af valget af billedet, da det er et snebillede, de har valgt. Herunder kan du se mit oprindelige billede. Zooplus har dog lov til at redigere i det, hvilket jeg også kan se, de har gjort i det billede, de har sendt til mig i dag (for at få afklaring på, hvilket af kattene der er på billedet). Deres udgave har fået mere knald på farverne og mindre kontrast, så sneen er knap så hvid. Derudover et det også beskåret lidt tættere, så han fylder mere på billedet. Som tak har jeg fået et gavekort på 25 euro til Zooplus' hjemmeside, hvor vi handler rigtig meget, så det er jo dejligt. Kan vi nemt få brugt. Vi skal snart bestille mere vådkost til Phoebe, og så forsvinder pengene jo hurtigt. Ozzy har sin egen lille belønningssnack herhjemme, hvor vi pt. er i gang med at afprøve, om han tåler et nyt mærke gærtabletter, efter hans favorit er blevet stenhårde og ikke længere kan brækkes i stykker, han kan spise. Endnu går det heldigvis godt (7-9-13).

Jeg har så meget, jeg gerne vil fortælle jer, men det bliver for meget på én gang, så resten må vente til en anden dag. Nu skal jeg i gang med madplan, for det er blevet hverdag igen. Ferien har været næsten helt uden madplan, hvilket både har været befriende og stressende. Ser frem til lidt strammere planlægning den næste tid. Håber at se Ozzy fremme og spise noget igen inden alt for længe, for han har ligget og sovet under sengen, siden han fik sin medicin ved 11-tiden. Tror dog godt han ved, at han ikke skal nogen steder i dag (dyrlæge f.eks.), men man må jo hellere være på den sikre side, tænker han nok.

Nu vil jeg komme i gang. God dag til jer :)

Det lyder, som om det er en overskrift, vi har haft før, men jeg kan nu love, at den ikke kommer igen, for i sidste uge fik Ozzy fjernet de sidste tænder. Det er i sig selv lidt en trøst, at vi ikke igen skal have ham igennem sådan en operation, for nu er der ikke flere tænder tilbage at fjerne.

I en kort opsummering kan jeg fortælle, at Ozzy gennem det sidste år har været plaget af mundbetændelse. Derfor fik han i første omgang fjernet nogle tænder, der lå lige op ad det påvirkede område i bøjet ved kæbeledet bagerst i munden, samt et par tænder med huller, for et år siden hos Skovlunde dyreklinik. Desværre afhjalp det ikke problemet helt trods efterfølgende antibiotikakure, så i november, da han fik et stort tilbagefald, flyttede vi over til Tanddyreklinikken i Måløv, der har en af Europas førende dyrlæger i mund og tænder. Efter aftale med Jens Ruhnau fik vi i slutningen af november fjernet alle andre tænder på Ozzy på nær hugtænderne. Det var en hård periode bagefter, da han skulle komme sig, men efter en måneds tid gik det noget bedre med ham. I de næste fire måneder gik det rigtig godt, og betændelsen blev mindre. Han havde heller ikke ondt ved at gabe mere.

Desværre fik han så et tilbagefald i april/maj, hvorefter han efter aftale med Jens startede op på interferon, som er en behandling, man også bruger til kræftpatienter. Det er en væske, han skal drikke hver dag, som skal på en eller anden mærkelig måde både booste og undertrykke immunforsvaret.
Uheldigvis havde det slet ingen effekt på hans symptomer, så i løbet af sommeren har han været på et par kure med antibiotika (hvoraf den ene gjorde ham meget lysfølsom og endte ud i en slem forbrænding af hans næse), hvoraf den sidste virkede godt, men virkningen aftog. Derfor fik vi i sidste uge taget de sidste tænder på ham i håbet om, at det kan holde betændelsen nede. Det er nemlig sådan, at den plak, der sætter sig på tænderne (og i munden generelt), er med til at holde betændelsen i gang, så vi håber på, at Ozzy nu kan komme sig og få det bedre. Selvom Jens' erfaring er, at de forreste tænder ikke har stor effekt på mundbetændelse, som sidder bag i munden, som det gør på Ozzy.. Men vi er jo nødt til at være positive og håbe det bedste. Derudover er han sat op i dosis interferon til det dobbelte. Jens har konfereret med sine udenlandske kollegaer og på den måde hentet mere erfaring. Det er nemlig ret sjældent, at katten reagerer så dårligt som Ozzy på behandling. Men det er jo typisk, det skal være sådan. Vi er generelt ikke ret heldige.

Ozzy flasher sine sidste fire tænder for et par måneder siden. Nu er der ikke
flere tilbage.

Nu håber vi så, at han får det meget bedre. Det har været nogle hårde dage efter operationen, men han har været mindre påvirket end efter sidste operation. Han har spist helt pænt, når jeg har håndfodret ham, selvom man skal prikke lidt til ham for at spise en ordentlig portion. De sidste dage er han så begyndt at blive lidt mere sig selv. Han vil gerne lege og jagter Phoebe, og i går aftes sov han i hængekøjen i stuen, hvilket han ikke har gjort meget længe. Han kommer også og beder om tørkost, som jeg håndfodrer ham med. Han har nemlig ikke helt selv styr på at spise det endnu. Det er gået meget godt, men desværre er det hårdt for maven at skifte fra vådkost til tørkost igen, så vi må supplere ham med nogle mælkesyrebakterier, da hans mave står af over for det. Vi håber og regner med, at det kun er en overgangsperiode, så han med tiden kommer til at tåle tørkosten igen. I hvert fald var det det, der skete efter sidste operation.

Hans næse er helet pænt, i hvert fald set med det blotte øje. Bruger jeg mit kameras makroobjektiv, kan jeg se misfarvninger, som sikkert er ar på hans lille næseknap. Vi overvejer at hive fat i en huddyrlæge for at høre, hvordan vi skal forholde os, og om der er noget solcreme, vi kan give ham på, som han kan tåle at spise. Vi vil jo helst ikke forgifte ham, mens vi forsøger at passe på hans næse. Lige nu fortsætter vi metoden med at have rullet ned for solen herhjemme, for det er det, vi kan gøre pt. Men lige nu handler det mest om at få ham i gang med at spise igen. Han skal være på smertestillende til og med på lørdag, så det bliver "spændende", når han skal af dem igen. Det giver sædvanligvis noget tilbagefald med indtaget af foder, men jeg håber, det ikke bliver alt for slemt.

Så, som I kan læse, går alting op i kat herhjemme for tiden. Jeg er oppe om natten for at fodre Ozzy med vådkost, og det smadrer min døgnrytme totalt, så jeg er noget udkørt for tiden. Og så fodrer jeg ham løbende gennem dagen med vådkost, som jeg blender og fodrer ham med på min finger. Det er den eneste måde at få ham til at spise ordentligt på. Heldigvis ved vi jo fra de tidligere operationer, at det ikke er for evigt, det skal stå på, så jeg ser frem til, at han selv kan spise igen. Der går dog 2-3 uger, før hans sting i munden forsvinder. 14 dage efter operationen skal vi selv tjekke, om sårene ser pæne ud. De må ikke gabe eller noget, men må godt have lidt rødme. En måned efter skal vi så snakke med Jens igen om, hvordan det går med Ozzy, også i forhold til den højere dosis interferon. Vi håber, at Ozzy ikke får yderligere bivirkninger af interferonen. Pt. kradser han en masse knuder i pelsen, som jeg har et hyr med at pille fra hinanden igen, men jeg er ikke sikker på, at det er interferonen, der er skyld i det. Det hjælper dog sikkert ikke ligefrem på det. Vi håber det bedste for Ozzy og kan virkelig godt bruge alle de krydsede fingre og poter, I kan sende i vores retning.

Ozzy i stuen i foråret. Han er 100% indekat nu, til han kan spise selv igen. Herefter må vi se, om han skal holdes ude af solen
pga. næsen, eller han bare får lov at være ude, som han har lyst til.

Jeg ser frem til, at livet normaliserer sig lidt mere på et tidspunkt. Det har været et noget intenst forløb de seneste måneder, ikke mindst den seneste uge. Faktisk får jeg ikke lavet meget i køkkenet for tiden, så det er lidt sløjt med opskrifter herfra pt. Du kan dog kigge forbi bloggens Facebookside, hvor jeg ind imellem hiver nogle af de gode, gamle opskrifter frem, når jeg bruger bloggens opskriftindeks til at lave madplan eller kagehygge med :)
Jeg er faktisk ikke engang med i forhold til at læse mit månedlige madblad, hvilket ellers er en stor fornøjelse for mig. Har bare ikke rigtigt tid eller overskud til det lige nu, da der er så meget andet at se til. Men de løber jo heldigvis ingen steder, så inspirationen er lige så god, når jeg engang kommer i gang med at få læst igen. Måske hænger det også sammen med ikke at have overskud til at føre de opskrifter, jeg finder spændende, ud i livet, for det er noget af en frustration. Pt. handler dagens madoplevelser kun om at blive mæt og ikke bruge for meget energi i køkkenet. Dog fik jeg samlet mig om at bage en æbletærte, da Christians forældre kom på besøg i lørdags. Det var en af de der hårde mindedage, og heldigvis havde Ozzy det godt nok til, at der kunne komme besøg. Faktisk livede han noget op, efter de havde været her, selvom han ikke havde været meget fremme, men han er også meget glad for Christians forældre :)

Verdens bedste æbletærte <3

I dag er planen, at jeg skal have handlet lidt ind. Jeg har heldigvis fået stykket en madplan sammen, som forhåbentlig er både god og overskuelig at lave mad ud fra. Når det er så hårdt i de her dage, er det virkelig demotiverende at spise trist og kedelig mad, så jeg prøver at sætte noget på, vi godt kan lide. Derfor er der både flæskesteg med det hele og gode bøffer fra havegrillen imellem det lidt mindre spændende som suppe og lasagne (min redningsret og nemesis - man bliver virkelig træt af Knorrs lasagne, når man får det så tit som jeg, men det er min go-to-ret, når maven har det dårligt, og jeg tåler ikke tomater, så en hjemmelavet af slagsen er out of the question). Det er lige om at finde den rette balance.

I morgen forventer jeg at få lidt nyt legetøj hjem, for mit krøllejern er desværre stået af. Så jeg har brugt de sidste par dage på at lede efter, hvilken model jeg gerne vil have til at erstatte det. Faldt for lidt af en gadget inden for krøllejernsverdenen, nemlig Babyliss' Curl Secret. Den er da heller ikke helt billig, men forhåbentlig smart. Den snurrer selv håret op og krøller det, hvilket er lidt af en hjælp, når man har så stort et hår som mit, og forhåbentlig kan jeg undgå at brænde nallerne på det, som jeg ved, jeg ville med andre modeller (bl.a. det, jeg havde før). Så det er lidt spændende. Går også og venter på vådkost til Ozzy og på at høre fra Zooplus, som har klokket op i min seneste bestilling og kun sendt 1 kasse vådkost ud af de i alt 12, vi bestilte :| Der ryger en del vådkost herhjemme pt., både til Ozzy og Phoebe, så det er om at have lageret opdateret.

Nu vil jeg slutte igen, for jeg skal have lidt at spise og så i gang med dagen. Men nu ved I, hvorfor det er lidt sløvt med indlæggene for tiden her på bloggen. Satser på, at der nok skal komme gang i den igen, når det går lidt bedre med Ozzy :)

Inden længe fylder bloggen 4 år, og i den anledning kommer der snart en lille giveaway her på bloggen, så hold øje :) Forstår ikke, at det allerede er 4 år siden, jeg startede bloggen her, men der er jo sket meget i mellemtiden, og der er blevet lavet masser af mad, både kendte klassikere og nye opskrifter.

Noget nyt får I også i dag, for jeg har for nylig stiftet bekendtskab med saltbagte kartofler. Jeg fik en dag lyst til at prøve noget nyt og nemt med kartofler, og kom i tanke om, at man jo altså kan saltbage dem. Det har jeg dog aldrig prøvet før, så jeg lurede lidt på, hvordan man egentlig skulle gøre. Jeg kunne se, at kartoflerne bare skal vaskes, dækkes med salt og så bages. Det er virkelig nemt. Og resultatet er supergodt. Kartoflerne får en helt anderledes fast konsistens, som jeg er helt vild med, og de bliver på ingen måde for salt, selvom de er bagt i en enorm mængde salt.

Jeg opfandt en lille dip til, som helt sikkert vil blive lavet igen herhjemme, for det smagte virkelig godt til kartoflerne. Basilikummen og den lille smule hvidløg i yoghurten er perfekt tilbehør til kartoflerne.
Jeg støvede derudover et par gode, gamle opskrifter af, da jeg lavede en grillet salat til (dog uden squash denne gang, da det bare skulle være et lidt let tilbehør), samt barbequemarinerede mørbradbøffer. Alt i alt blev det et virkelig godt måltid, som jeg nød rigtig meget. Det er en rigtig sommermenu, som jeg vil huske på, når vejret bliver koldt og trist, og man trænger til et indspark af noget sommerligt. Det er dog sol og lunt i vejret lidt endnu, selvom sommeren officielt er forbi, så der er stadig tid til at nyde retten i sin storhedstid. Smid gerne mørbradbøfferne på grillen, det bliver de bestemt ikke værre af. Salaten kan også laves på havegrillen. Maden kan dog også sagtens laves indenfor i køkkenet, hvilket jeg gjorde denne gang.

Vi har, siden jeg lavede retten herunder, fået saltbagte kartofler en del gange. Det smager simpelthen så godt. Jeg har dog fundet ud af, at der er forskel på, hvor hurtigt de bliver færdige, så hvis kartoflerne ikke er mini-mini, ville jeg give dem 40-45 minutter i ovnen, bare for en sikkerheds skyld.

Den færdige ret. Basilikumdippen kan lige anes nede foran.

Saltbagte kartofler med basilikum-hvidløgsdip, grillede grøntsager og barbequemarineret svinemørbrad (2-3 personer)

Saltbagte kartofler:
600 g minikartofler
Ca. 800 g groft salt

Vask kartoflerne grundigt uden at skrælle eller pille dem. Fordel lidt groft salt i bunden af et lille fad. Fordel kartoflerne i fadet og hæld resten af saltet over, så kartoflerne er dækket af salt. Bag kartoflerne midt i ovnen ved 200 grader i ca. 30-45 minutter. Stik i dem med en kniv og tjek, om de er færdige. Helt små kartofler skal have 30 minutter, lidt større minikartofler har bedst af at få lidt længere tid.

Pil kartoflerne ud af saltskallen og børst det værste saltlag af. Server med det samme.

Basilikum-hvidløgsdip:
200 g græsk yoghurt (10%, brug for guds skyld ikke en fedtfattig)
1 potte frisk basilikum
½ fed hvidløg (eller 1 lille)
Salt

Skyl basilikummen godt og ryst/klem vandet fra. Hak det fint. Rør det sammen med yoghurten og smag til med salt. Pres til sidst hvidløget ned i dippen. Smagen af hvidløg skal ikke være gennemtrængende, og derfor skal der kun bruges ½ fed i dippen. Husk i øvrigt, at hvidløgssmagen bliver kraftigere, jo længere dippen trækker, og at salt også gør smagen af hvidløg mere gennemtrængende. Smag derfor dippen til med salt, før du putter hvidløget i.

Grillede grøntsager:
1½ rød peberfrugt
1 bundt grønne asparges
Lidt olie
Groft salt
Friskhøvlede parmesanflager (eller frisk, groftrevet parmesan)

Hvis grøntsagerne laves indenfor: Rens peberfrugterne og del dem i store stykker (hver peberfrugt kan deles i tre store dele). Tryk hver del flad. Bag peberfrugterne i ovnen det sidste kvarter sammen med kartoflerne (brug bagepapir). Tag dem herefter ud og gril dem hurtigt færdige på en grillpande med lidt olie på.

Bræk den nederste del af aspargeserne. Når peberfrugterne er taget af grillpanden, fordeles aspargeserne på grillpanden. Grill dem nogle minutter og vend dem derefter. Tag dem af, når de har fået en lidt mere intens mørk farve og stadig har bid.

Del peberfrugten i brede strimler og fordel dem sammen med aspargeserne på en tallerken. Drys med groft salt og parmesanflager.

Barbequemarinerede mørbradbøffer
1 svinemørbrad
Ca. ½ flaske færdig barbequesauce

Puds mørbraden af for sener og fedt. Fjern bimørbraden. Skær mørbraden i tykke skiver og pres dem let flade. Put dem i en frysepose sammen med barbequesauce. Vend det hele godt rundt og lad det trække i køleskabet i min. 4 timer.

Mens grøntsagerne steges på grillpanden, steges mørbradbøfferne på en anden pande. Til sidst, når grøntsagerne er færdige, kan du lige give mørbradbøfferne en hurtig tur på grillpanden. Så får de sådan nogle flotte grillstriber. Alternativt kan de selvfølgelig grilles på en grill ligesom grøntsagerne :)

Kartoflerne vaskes og lægges i et fad med salt. Bages møre i ovnen.

Basilikum-hvidløgsdippen.

Så er der serveret.

Jeg glæder mig rigtig meget til at lave endnu en giveaway. Synes, det er så hyggeligt, så jeg håber, der er en masse af jer, der har lyst til at lege med :) Og så er det jo også en måde at fejre bloggens fødselsdag på. Det er som altid mig selv, der står for indkøb af gaven, så der er ingen firmaer involveret. Det er min gave fra mig til jer.

Det går stille og roligt fremad med Ozzy. Hans humør er for opadgående, heldigvis, selvom han er deprimeret over at være lukket inde. Det går også langsomt fremad med hans indtag af tørkost, selvom han endnu ikke helt har fundet fidusen omkring selv at samle knaserne op med munden. Men det kommer forhåbentlig snart. Vi er også på vej mod sidste smertestillende pille, hvilket både er godt og skidt. Det er skræmmende, at han ikke længere skal være smertedækket, men også godt at jeg ikke længere skal give ham piller, for han gider virkelig ikke. Ofte må jeg bruge, hvad jeg har valgt at kalde "hvæse-metoden", hvor jeg kyler pillen ind i gabet på ham, når han hvæser af mig :-3 For når han først har bestemt sig for, at jeg ikke må røre ham, så er der ingen anden måde, jeg kan få givet ham den på. Heldigvis virker metoden 90% af tiden.

Jeg har også fået skrevet til huddyrlægen, så vi må se, om hun har lyst til at give os et par råd med på vejen omkring soleksponeringen af hans forbrændte, nu arrede næse. Det håber jeg, hun vil, men der er jo ingen garanti. Sådan noget er en forretning for dem, så det er langt fra sikkert. Desværre er det ikke helt nemt at komme forbi klinikken med ham, da den ligger 1½ times kørsel herfra. Det vil jeg helst ikke udsætte ham for lige foreløbigt med alt det, han lige har været igennem. Vi må se.

Ellers er jeg begyndt at se frem mod weekenden. Glæder mig til at have lidt mere selskab herhjemme og hjælp til Ozzy. Satser på, at vi skal have en stille og rolig weekend med lidt god mad, film og afslapning. Det trænger jeg i hvert fald hårdt til. Hvad skal I andre mon lave i jeres weekend?

Det er blevet tid til lidt at spise, så nu vil jeg stoppe, men hold øje med bloggen og bloggens Facebookside, hvis du er nysgerrig for at se, hvad jeg har fundet på i år, for snart vil giveawayen blive slået op her på bloggen og delt på Facebook :)

Meget snart fylder bloggen 4 år, og det skal fejres! Derfor har jeg lavet en lille giveaway til jer :)

I år kan I vinde Lykken Er Chokolade, som er begået af de dejlige damer, Maja Ambeck Vase (Chocolat) og Anne au Chocolat (Anne au Chocolat).

Bogen indeholder alt, hvad hjertet begærer, når det kommer til chokolade, lige fra skærekager og småkager over snacks, is og andre desserter, alle med chokolade som en af hovedingredienserne. Derudover er den illustreret med smukke billeder, hvilket altid er et stort plus for mig, når jeg forelsker mig i en kogebog.

Se nedenfor, hvordan du vinder den lækre kogebog :)

Sådan deltager du:

1. Du skal følge bloggen offentligt (altså skal jeg kunne se, du følger), enten via bloggens Facebookside, Bloglovin eller som fast læser her på bloggen (du finder tilmeldingsmuligheder ude i højre side af bloggen). Du må også meget gerne følge via flere af de nævnte muligheder.

2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig hvilket bagværk, der absolut ikke må mangle på dit fødselsdagsbord (boller, speciel lagkage osv.).

Opfylder du begge kriterier, er du med i lodtrækningen. Konkurrencen løber frem til bloggens fødselsdag, tirsdag 22. september kl. 12, hvorefter vinderen vil blive udtrukket og offentliggjort her på bloggen.
Vinderen skal sende mig en mail med sin adresse senest tirsdag 29. september. Melder vinderen sig ikke, vil der blive trukket en ny.

Du må også meget gerne dele konkurrencen her med dine venner og bekendte, men det er ikke et krav. Bare noget, som vil glæde mig, så konkurrencen når ud til flere. Du finder knapper nederst i indlægget her til hurtig deling af indlægget via Facebook, Twitter, mail mv.

Ligesom mine tidligere giveaways er denne heller ikke på nogen måde sponseret. Synes bare, det er så hyggeligt med sådan en giveaway :) Jeg håber, at I har lyst til at deltage i konkurrencen og være med til at fejre bloggen :)

Det er dejligt at se, at der allerede er nogle af jer, der har haft lyst til at deltage i min giveaway i anledning af bloggens 4 års fødselsdag. Konkurrencen kører frem til på næste tirsdag. Har du endnu ikke deltaget, så tag et smut forbi :)

Vores sommerferie i august blev primært brugt på at arbejde med renovationen af soveværelset, men der blev også tid til at komme et par enkelte ture hjemmefra. I starten af ferien var det tiden for den årlige tilbagevenden af meteorsværmen Perseiderne, der giver en masse stjerneskud i løbet af nogle få dage. Vi valgte derfor ret impulsivt at køre ud natten til 13. august for at fotografere nattehimlen og - hvis heldet var med os - nogle stjerneskud.

Jeg var da også heldig at få et par enkelte stjerneskud i kassen, og derudover fik jeg nogle flotte billeder af Mælkevejen. Vi har før været afsted for at fotografere stjerneskud, men dengang ejede jeg ikke en fjernbetjening til mit kamera og kunne derfor ikke tage lige så lange eksponeringer, som jeg kunne denne gang. Det giver betydeligt flottere billeder, så jeg var ekstra glad for at have sådan en med i år :) Her nedenfor kan I se resultatet af nattens anstrengelser. Tryk på billederne for at få dem op i en større størrelse.

Stjerneskud, som passerer hen over Mælkevejen.

Stjernehimmelen i den modsatte retning - rigelig lysforurening, som det ses.

Mælkevejen.

Endnu et stjerneskud, som ses faldende mod horisonten. Desværre er der en del støj på billedet, men man kan alligevel
godt ane stjerneskuddet med halen i den nederste tredjedel af billedet.

Da det begyndte at blive morgen, indtog nogle mindre skyer himmelen, som det ses
på billedet her, hvor en sky dækker en smule for Mælkevejen. Men nu var det også
ved at være tid til at tage hjem, så det gjorde ikke så meget.

Vi så mange stjerneskud den nat, og jeg fik lavet en del ønsker. Jeg fortæller ikke, hvad jeg ønskede, for så går det jo ikke i opfyldelse, siger man, men I, der følger bloggen, kan nok godt regne ud, i hvilken retning ønskerne gik.

Det har været en lidt stresset weekend herhjemme, synes jeg, for det går ikke fremad med Ozzys spisning. Han spiser pænt, så længe vi håndfodrer ham, men han kan virkelig ikke særlig godt finde ud af selv at spise tørkost. Det er noget af en frustration for os, for han skal kunne klare sig selv, for vi er ikke hjemme til at fodre ham døgnet rundt resten af hans liv. I går kørte vi lidt tough love på ham og undlod at håndfodre ham det meste af dagen (han havde dog i løbet af natten og formiddagen spist halvdelen af sin dagsration, så han sultede ikke ligefrem), og han kom da også og forsøgte at spise tørkost oftere, men det så ikke ud til at blive nemmere i løbet af dagen. Jeg håber sådan, at han snart må få knækket koden med, hvordan han nemmest skal spise tørkost, for han skal bare lære det!

Desværre mister han hurtigt lysten til at forsøge med tørkosten, når han mærker, hvor svært det er. Det virker ikke til at være, fordi det gør ondt på ham, at han har problemerne, for det var ikke nemmere, da han var på smertestillende. De falder bare ud af munden på ham, selvom han anstrenger sig for at holde dem indenbords. Vi har forsøgt flere strategier; han har både fået foder fra kuglen og fra en madskål, men der er ikke den store forskel i heldet med at få dem spist. Gærtabletter, som er en favoritsnack hos Ozzy, brækket ud i mindre stykker kæmper han dog en fin kamp for at få spist. Dem skal han nok få indenbords. Så vi håber på, at han med tiden også vil lære at spise tørkosten. Skulle jeg se et stjerneskud i dag, ved jeg i hvert fald godt, hvad jeg ville ønske!

I dag er starten på en ny uge, hvilket også betyder planlægning af madplan. Vi har heldigvis rester i dag, hvilket er dejligt oven på en nat med alt for lidt søvn. Sådan er det desværre, når jeg skal op og fodre Ozzy kl 5 og ikke sover flere timer derefter. Det ødelægger lidt døgnrytmen for mig. I går lavede jeg en rigtig lækker langtidsstegt svinekam med alt det gode juletilbehør (brune kartofler og brun sovs f.eks.), og der er rigeligt med rester i dag, som vi rigtigt skal smovse i i aften. Så det ser jeg frem til. Det giver også lidt ekstra plads til at lave andre ting i dag. Jeg har dog ikke den store ambition om noget ud over madplanen, men det er også et stort arbejde. Nu vil jeg i første omgang finde noget at spise og så komme i gang med ugens madplan :)

Dagen nærmer sig, hvor vinderen af min fødselsdags-giveaway skal findes. Har du deltaget? Ellers kan du deltage og læse om, hvad du kan vinde her: Fødselsdags-giveaway: Bloggen fylder 4 år!

Ingen fødselsdag uden kage! Det er der altid på bordet herhjemme, når vi holder fødselsdag. Og jævnligt er det en kage, der indeholder marcipan, som dagens kageopskrift også gør, da Christian er tosset med marcipan. Derudover giver det en ekstra lækkerhed til mange forskellige slags kager, når man bruger marcipan, både med smag og konsistens, så det er en ingrediens, du vil finde i en del af mine sødere opskrifter her på bloggen :)

I dag får I opskriften på mazarinmuffins med blød nougat. Det er mazarinkage i portionsstørrelse, lige til at tage med på picnic, til klassekammeraterne eller kollegaerne eller måske bare i madpakken, hvis der skal være lidt ekstra luksus en dag, og det skal være nemt at spise :)

Sædvanligvis er mazarinkage jo med chokolade på toppen, men vi er vilde med kombinationen med blød nougat. Da jeg fik hjemmebagt mazarinkage for første gang, var det min mor, der bagte, og hun puttede blød nougat ovenpå. Siden er det blevet en klassiker hos os. Vil du hellere have chokolade på toppen af kagerne, kan du sagtens skifte det ud. Vil anbefale, at du bruger en mørk chokolade i så fald med et kakaoindhold på omkring 50%. Tilsæt evt. en lille smule fløde (nogle bruger også smør), når du smelter chokolade, for så bliver den ikke så hård at bide igennem.

Jeg fandt for mange år siden min primære opskrift på mazarinkage hos Anjas opskrifter, men jeg har justeret den en smule siden. Det er ud fra den opskrift, jeg har udviklet mine mazarinmuffins. Jeg fik 10 muffins ud af nedenstående opskrift. Ønsker man ikke, at kagerne skal stikke op af muffinformen, kan man fordele dem i lidt flere forme eller skære ned på mængden af bagepulver.
De her muffins er rigtig lækre med en helt autentisk smag af mazarinkage. Krummen er let i det, hvilket er meget rart, da nogle kager af denne type godt kan blive lidt tunge i konsistensen. Og så træder den gode smag af marcipan rigtig godt frem i kagerne.

Mazarinmuffins med blød nougat (10-12 stk.)

100 g smør eller margarine
125 g flormelis
2 æg
125 g marcipan
50 g kartoffelmel
60 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Derudover:
Ca. 100 g blød nougat

Rør smør og flormelis sammen.

I en anden skål piskes æggeblommerne sammen med marcipanen, til det er en ensartet masse. Pisk marcipanmassen sammen med smørmassen.

Bland kartoffelmel med mel og bagepulver. Pisk det ind i dejen, men kun lige til blandingen er optaget.

Pisk til sidst æggehviderne helt stive i en skål for sig selv, og fold dem derefter forsigtigt ind i dejen, til de er helt optaget.

Fordel dejen i 10-12 muffinforme (alt efter hvor høje du ønsker dine muffins), og bag dem i ovnen ca. 25 minutter ved 180 grader, til de er gyldne ovenpå (tjek evt. med en gaffel, om de er gennembagte). Lad kagerne køle af i formen.

Når kagerne er kølet helt af, smeltes nougaten forsigtigt over vandbad, i mikroovnen (zap den kortvarigt og rør, gentag) eller i en chokoladesmelter og fordeles over kagerne. Vil du fryse kagerne ned, skal du vente med at overtrække dem. Opbevar de færdige kager i en lufttæt beholder.

De færdige mazarinmuffins køler af i formen.

Muffinsne på "catwalken". Rigtig fine, synes jeg.

Smeltet blød nougat fordeles over kagerne, og de er klar til servering.

Det har været nogle travle dage for mig de sidste dage. I forgårs var jeg ude og handle ind til ugen, hvilket tog flere timer denne gang, og skulle ordne nogle ting omkring en gave, som vi snart skal give. Den blev virkelig fin og sjov, og jeg skal nok vise jer den, når vi har fået den givet væk. Vil jo ikke ødelægge overraskelsen, hvis vedkommende skulle ske at besøge bloggen inden fødselsdagen :)

I går ordnede jeg en masse ting herhjemme. Fik vasket tonsvis af vasketøj, ryddet op og støvsuget, hvilket her virkelig trængte til. Alting er lidt i undtagelsestilstand pga. situationen med Ozzy, så vi får ikke lavet meget andet end det absolut mest nødvendige. Så det var rart at få lidt styr på tingene igen.

Mht. Ozzy går det minimalt fremad med hans spisning af tørkost. Han har efterhånden mere mod på at forsøge at spise, men spiser gennemsnitligt stadig ikke særligt store portioner. Ind imellem kan han dog godt spise lidt større portioner (næsten normal portionsstørrelse som før operationen), og det gør mig altid så glad. Lige nu spiser han ca. halvdelen af sit daglige foder som tørkost. Vi håber, at det med tiden bliver nemmere for ham, så han kan komme til at spise normalt igen uden at skulle suppleres med vådkost.

Jeg ser frem til den dag. Ikke mindst pga. nattefodringen, som gør, at jeg mister to timers søvn hver nat. I nat var den helt gal. Var virkelig dårlig, efter jeg var oppe og fodre. Tror, at det er min epilepsi, der slår ud. Mit hoved er lidt ekstra stressfølsomt pga. epilepsien, så jeg får det nemt dårligt, når min søvnrytme ødelægges, hvilket den gør hver nat (på nær weekenden, hvor Christian fodrer om natten).
Derfor skal det også være en rolig dag for mig i dag. Har ikke de helt store planer, ud over at vi selvfølgelig skal have noget at spise, og så skal jeg måske have vasket sengetøjet. Det løber dog ingen steder, så vi må se, hvad energien rækker til.

Vil slutte af med at vise jer billeder af kattenes nye "møbel". Var i Maxi Zoo for nyligt, og de har pt. 40% (mener jeg, det var) rabat for medlemmer på et af deres mærker. Så jeg var lige hurtig til at finde den her fine papkradsedims. Vi har set den hos noget familie og tænkt, at det måske også var noget for vores katte. De er i forvejen ret glade for "racerbilerne" fra zooplus (papkradsebræt i bølgefacon - navnet har vi givet det, fordi kattene får sådan en racerbilagtig udformning, når de ligger på det lige forfra :D). Først lidt billeder af "racerbilen":

Rutsjebane-effekten :D Phoebe i et "smukt" gab.

Ozzy - der ser lidt mere normal ud :D På bølgebrættet set fra siden.

Her er så den nye. Billedet er taget om aftenen, hvilket er årsagen til den enorme pupil på Ozzy. Brættet er taget godt imod :) Vi har dog valgt at vende det om, fordi de jævnligt fik lidt overbalance og skræmte sig selv af larmen, når brættet tippede ved, at de stod yderst i enden af den. Så nu er det en bakke i stedet.

Det så ellers virkelig nuttet ud, hvordan han lå med poterne der ud over kanten <3

Phoebe i baggrunden i sin kasse.

Det er ved at være absolut sidste chance for at deltage i min fødselsdags-giveaway. Præmien er som bekendt den superlækre kogebog "Lykken Er Chokolade", som indeholder utallige lækre opskrifter, hvor chokolade er en af hovedingredienserne.

Der er opskrifter på alt, hvad hjertet begærer, når det kommer til chokolade; både kager, cookies, is og andre lækre desserter og meget mere, så tag endelig et smut forbi konkurrencen og deltag, hvis du ikke allerede har gjort det. Tryk på linket her for at komme til konkurrencen: Fødselsdags-giveaway: Bloggen fyldt 4 år! Konkurrencen løber frem til i morgen kl. 12, hvorefter vinderen vil blive offentliggjort her på bloggen :)

I den forgangne weekend har vi været til 2 x 60 års fødselsdag hos min far og hans kæreste, Marianne. De inviterede i maj, og vi sagde selvfølgelig ja med det samme, for det vil man jo ikke gå glip af. Vi vidste dog ikke dengang, at Ozzy skulle opereres i samme måned, så da jeg snakkede med Jens Ruhnau fra Tandklinikken i slutningen af august, gav han os en hurtig tid, så Ozzy kunne nå at lære at spise, til han skulle være alene hjemme, mens vi var til festen i Jylland. Det går heldigvis rigtig god med Ozzys indtag af tørkost, så han havde spist pænt, mens vi var afsted. Nok om kat, nu til festen :)

Festen blev holdt hos Juelsminde Fisk, som ligger på havnen i Juelsminde. Jeg er vokset op tæt på byen, så jeg var glad for at komme hjem til min hjemegn. Dagen før festen ringede min far og spurgte, om jeg ville tage billeder til festen, og det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg havde i forvejen tænkt mig at tage kameraet med, hvilket han blev glad for at høre. Jeg endte med at få fyldt mit hukommelseskort til kameraet helt op, 303 billeder, hvilket siger lidt om, hvor aktiv jeg var med kameraet i løbet af aftenen. I går så jeg billederne igennem, og jeg har heldigvis fået fanget mange rigtig gode billeder :) Nu skal de så bare redigeres, hvilket er noget af et arbejde med så mange billeder. Er så småt gået i gang, og i indlægget her har jeg valgt nogle stykker ud at vise jer. Jeg har dog fravalgt billeder med gæsterne fra festen, da jeg ikke synes, de skal udstilles her på bloggen uden at vide det.

Efter en 2½ times lang køretur sammen med Christians forældre, der også var inviteret med, ankom vi til Juelsminde omkring kl 17. Vi fik sagt goddag til folk og afleveret gaven, som jeg var meget spændt på at se dem pakke op. De ønskede sig penge, så de kunne komme ud og opleve noget, f.eks. at rejse, så det fik de af os. Men penge i en konvolut er så kedeligt, så jeg måtte granske min hjerne og finde på noget sjovt. Min far har altid været bidt af en gal tivolikran (ligesom jeg - det er nok ham, der har smittet mig med den interesse :)), så jeg fandt den her lille, søde tivolikran hos Coolstuff. Den blev fyldt med små chokolader og andre gode ting, og oven på chokoladen lagde vi så pengene, rullet sammen med bånd om, så de var til at fiske ud. Det var en virkelig fin kranmaskine med både lys, musik og lyde, og min far blev utrolig glad for den. Marianne var også meget imponeret over, hvad vi havde kunnet finde på. Så den gjorde stor lykke. Her kan du se gaven:

Efter at have sagt goddag fik vi en velkomstdrink. Mens folk drak den, gik jeg rundt og tog de første billeder. Ret hurtigt derefter satte vi os til bordet, hvor vi spiste en virkelig lækker middag. Christian har været så forudseende at tage bordkortet med menuen med hjem, så jeg kan forklare jer, hvad der er på billederne herunder af den lækre mad, vi fik.

Vi startede med en fisketallerken. Hverken Christian eller jeg er meget for fisk, men jeg nød virkelig fiskeanretningen. Det var lige mig. Christian kunne også godt lide den. Især hellefisken for hans vedkommende. Fisketallerkenen bestod af varmrøget laks med urtedressing (den rødlige fisk med peberkorn), hellefisk med tartarsauce (den hvide fisk med dildkvisten ovenpå), aiolirejer (forrest på tallerkenen ved salaten - dejlig smag af hvidløg) og så det mest spændende, nemlig en "rødbedeskål" med hellefisk (skålen til venstre i billedet). Jeg aner ikke, hvordan de har lavet den skål, men både skål og indhold smagte virkelig dejligt. Tilbehøret var flute, to slags - et lyst og et mørkere med valnødder. Især det sidste smagte skønt. Billederne var dog kun lige hurtigt snuppet med kameraet - af min fars tallerken - da man jo skal have tid til at nyde maden.

Overbliksbillede af tallerkenen.

Den varmrøgede laks med urtedressing (til højre).

Hellefisken med tartarsauce.

Til hovedret havde min far og Marianne bestilt buffet, hvilket altid er en god ide, så folk selv kan vælge det, de bedst synes om. Kødet - som var fantastisk lækkert i øvrigt - bestod af perfekt stegt oksefilet og sprødstegt skinkesteg og derudover ølbraiserede svinekæber. Tilbehøret var tomatsalat med feta, bønnesalat med bacon, sautë af grøntsager, marinerede kartofler og svampesauce. Alt sammen meget lækkert. Her kan du se min tallerken:

Desserten bestod af en hjemmelavet baileys islagkage med nøddebunde mellem lagene. Tilbehør af frugt og hindbærcoulis. Og så en klat guf på som pynt. Meget lækkert dessert

Senere på aftenen blev der sat kaffe og chokolade, samt vafler frem. Derudover var der ingredienser, så folk selv kunne lave irish coffee, hvilket en del benyttede sig af. Christian kørte tre kopper (almindelig) kaffe ned, for han skulle kunne holde sig vågen, når vi senere skulle køre den lange tur hjem.

I løbet af aftenen var der underholdning fra et band, som min far og Marianne havde hyret til at spille til festen. Jeg er meget lidt til det der sædvanlige orgel-festmusik, og der blev spillet noget a la Dansktop, da vi ankom (ikke bandet, men bare en cd), så jeg nåede lige at tænke, at det var lidt ærgerligt, at de havde hyret et band. Men det måtte jeg bestemt æde i mig igen, da bandet rent faktisk gik på. Det er det bedste underholdningsband, jeg nogensinde har oplevet til en fest. De havde en rigtig god blanding af gamle klassikere og nyere sange, og de sang og spillede rigtig godt. Senere på aftenen overraskede de med et Tina Turner-medley med deres kvindelige forsanger klædt ud som Tina Turner, og det var virkelig godt. Faktisk så godt, at vi var nødt til lige at blive en lille time ekstra for at se det :) Natmaden droppede vi dog, da vi alle fire var meget trætte, og turen hjem var lang. Natmaden bestod af boller med lækkert, hjemmelavet pålæg, og i dag kan jeg godt ærgre mig over ikke at have fået smagt, men vi var simpelthen bare for trætte. Det så dog lækkert ud :) Her er et par enkelte billeder, jeg har lavet fra bandet, som i øvrigt hedder Moonlight Band, fra deres Tina Turner-show :)

Vi havde en rigtig dejlig aften, og det var mit indtryk, at min far og Marianne også virkelig nød festen. Jeg fik faktisk danset en del den aften, hvilket jeg ellers sjældent får muligheden for. Jeg går ikke så meget til fester, som jeg engang gjorde, og er uheldig nok at have en kæreste, der ikke bryder sig om at danse. Så jeg måtte undvære at danse med ham i lørdags. Heldigvis var der andre, der gerne ville, bl.a. hans forældre, som jeg begge fik lov at svinge en tur :)

Jeg glæder mig meget til at vise min far og Marianne de billeder, jeg fik taget den aften, når jeg engang bliver færdig med at redigere dem. Jeg er selv udmærket tilfreds med, hvad jeg fik med hjem i kameraet. Vil slutte min fortælling om festen af med et billede af nogen, I nok kender :) Min onkel var så rar at foreslå at tage et billede af Christian og mig, så vi også kom med på nogle af billederne. Det var nu meget godt, for som fotograf er det jo begrænset, hvor meget man fanger af sig selv. Christian havde dog også kamera med og har bl.a. fanget nogle gode videoer af mig, der danser :D Så lidt er jeg da med.

I går var vi trætte - for at sige det mildt! Vi var først hjemme omkring kl 4, og Ozzy skulle jo lige fodres af, inden vi gik i seng. Desværre kunne jeg ikke sove så længe, sådan er det jo bare, så jeg stod op og lod Christian sove lidt længere. Vi havde begge sådan en tømmermandsagtig træthed (selvom ingen af os havde drukket os berusede - jeg drikker faktisk slet ikke pga. maven), så ingen af os havde lyst til at lave noget særligt. Efter vi havde set vores billeder igennem, tilbragte vi dagen på sofaen. Da vi blev sultne, kørte vi til Holbæk på Mc Donald's. Det er første gang i 4 år, jeg spiser sådan et sted, da jeg ikke har turdet pga. maven. Men i går tog vi chancen, og det gik faktisk okay taget i betragtning af, at jeg i forvejen ikke havde det ret godt oven på den lækre, men for mig farlige, mad til festen.

Nu er det så hverdag igen, og det er meget godt, for min mave trænger til ro og knap så farlig mad. Så i aften står menuen på lasagne med salat, og jeg skal have afklaret, hvad vi ellers skal spise i denne uge. Trætheden hænger stadig hårdt ved, så jeg har stadig mest bare lyst til at sidde under et tæppe i sofaen og stene. Men det går nok ikke, for der er jo ting, der skal laves. I første omgang vil jeg dog kigge på madplanen.

Husk at kigge forbi i morgen, når jeg trækker vinderen af min fødselsdags-giveaway. :)

Så oprandt dagen endelig, hvor det blev tid til at finde vinderen af min fødselsdags-giveaway i anledning af bloggens 4 års fødselsdag.

Og det er netop i dag, at bloggen fylder 4 år :) Forstår slet ikke, at bloggen allerede er så gammel, for 4 år er lang tid. Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle jer, der følger med - læser, og også jer, der ind imellem kommenterer. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg er også glad for den feedback, jeg får på den mad, jeg laver, for det er dejligt at vide, at nogen bruger de opskrifter, jeg lægger ud her på bloggen :) Jeg håber, at I fortsat vil følge med her på bloggen. Jeg pønser i øvrigt igen med en giveaway til jul - en adventskalender til kat, ligesom jeg lavede sidste år, så I kattefans derude er ikke glemt ;)

Tak også for jeres fortællinger om fødselsdagsbordsfavoritter i kommentarerne til konkurrencen. Det er altid spændende for mig at læse, hvordan madkulturen er i andre hjem :) Og det har været rigtig hyggeligt at læse om jeres fødselsdagstraditioner.

Nu vil jeg ikke trække den længere. Se under billedet her, hvem den heldige vinder blev!

Den lækre præmie :)

Jeg har igen været forbi random.org for at få hjælp til at trække en tilfældig vinder.

Og vinderen er: Låvise! Stort tillykke! Jeg håber, at du bliver rigtig glad for bogen :) Du skal sende mig en email senest tirsdag 29. september med din adresse, så jeg ved, hvor bogen skal sendes hen. Modtager jeg ikke adressen inden for det angivne tidsrum, vil der blive trukket en ny vinder.

Tak til alle jer, der har haft lyst til at deltage i konkurrencen :) Nu vil jeg gå tilbage og kommentere jeres kommentarer i konkurrencen. Rigtig god dag til jer alle :)

Var du oppe for at se måneformørkelsen i nat? Jeg er generelt ret interesseret i de der særlige fænomener, man periodevis kan se på nattehimmelen, men jeg havde faktisk bestemt mig for, at i nat ville jeg ikke stå op for at kigge eller tage billeder, da jeg ikke har det så godt for tiden og har brug for min søvn. Alligevel gjorde Christian sit kamera klar med 200 mm-objektivet, just in case, for han er jo sædvanligvis oppe og fodre kat om natten.

Det var dog ikke derfor, han kom op i nat. Vi har hygget med lækkert brød og pålæg til aftensmad i weekenden, og det har desværre gjort mig meget syg. Vågnede i nat omkring kl. 5, fordi jeg havde det rigtig dårligt. Men fik puffet til Christian, så han kunne komme op og kigge måne. Jeg valgte dog også selv at gå med, for det var alligevel usandsynligt, at jeg ville sove igen foreløbigt, når jeg havde det sådan. Vi var dog begge enige om, at det var en dårlig ide at skulle udenfor for at tage billeder af hensyn til søvnen, så Christian fangede lidt billeder gennem det ene vindue i stuen. Det påvirker selvfølgelig kvaliteten noget, ligesom man er nødt til at skyde billederne på høj ISO (lysfølsomhed), hvilket giver lidt mere kornede billeder, for at billederne ikke bliver rystet (stativet nåede først at komme på til allersidst). Jeg har siddet og kigget hans resultat igennem her i formiddag, og der var da et par stykker, der præsenterer formørkelsen meget pænt :) Den var dog på vej væk, som det ses på billederne, fordi vi var oppe så forholdsvis sent i forløbet. Det er nu et smukt fænomen, synes jeg :)

Puha, dagen starter strengt, synes jeg. Lå vågen en time til halvanden med smerter og kvalme, efter vi var oppe og se månen. Tog lactocare, før jeg lagde mig, og havde det nogenlunde, da jeg vågnede i formiddag, men efter jeg er stået op, er kvalmen og smerterne vendt tilbage. Så kan jeg lære det. Ikke nogen fornøjelser til den dame! Det gør det ikke ligefrem nemt at få lavet madplan, som jeg burde i dag. Måske burde jeg spise lidt lasagne og salat for at skåne min mave, men for det første har vi ikke flere rester i fryseren, og for det andet voksede det seriøst i munden på mig, da jeg fik det i fredags, så jeg næsten helt måtte opgive at spise det :-| Så jeg ved ikke lige, hvad dagens menu består af.

I starten af ugen bestemte vi, at Ozzy nu spiste så pænt, at han godt måtte komme ud. Så han og Phoebe har været ude hver dag sent på eftermiddagen lige siden. Endnu har vi ingen løsning på, hvordan vi skal håndtere situationen med hans ar på næsetippen oven på hans solskoldning for lidt over en måned siden. Han skal helst ikke udvikle hudkræft, så det ligger endnu i det uvisse, hvad der skal ske. Jeg skrev jo til en huddyrlæge for nogle uger siden, men jeg har intet hørt tilbage :( I går skrev jeg til en anden huddyrlæge, som jeg fik anbefalet af en bekendt. Jeg håber, at han vender tilbage med noget brugbart, for vi kan jo ikke leve for nedrullede gardiner resten af hans liv og helst heller ikke et helt år, da man jo anbefaler med ar, at de ikke udsættes for direkte sollys et år efter forbrændingen. Vi må se, hvad han siger, huddyrlægen, hvis han vender tilbage med et svar. I mellemtiden stor-nyder Phoebe og Ozzy de par timer, de kan være ude om aftenen, før solen går ned.

Det første, de begge gjorde, da de kom ud for første gang i flere uger, var at spise en masse græs. Det havde de savnet.

Den friske luft nydes.

Phoebe foran morgenfruerne, der stadig har få blomster tilbage.

Tidligere på ugen efterlyste jeg i mit kattenetværk nogle særlige gærtabletter, fordi vi har været så heldige for nyligt at finde en lidt ældre pakke, hvor de stadig var de gode, gamle i kvalitet. Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt jer om det, men de her gærtabletter var den eneste snack, Ozzy kunne tåle. Lige pludseligt blev de dog tykkere og totalt umulige at brække over, så vi måtte stoppe med at give ham dem. Skrev til Crisco, der er producenten, og de har fået ny maskine, så det er ikke noget, der vil ændre sig. I sidste måned fandt vi dog en ældre pakke i en nærliggende brugs, og de kunne stadig brækkes over! Vi blev meget glade, men sådan en pakke holder jo ikke for evigt. Så jeg har haft efterlyst flere af den type pakker, og en veninde fandt tre pakker, som hun har sendt til os. Forhåbentlig får Christian dem inde på sit arbejde i dag, og så har vi da til noget tid.

Er simpelthen så ked af, at Crisco har ødelagt Ozzys eneste snack :( Vi har prøvet med flere forskellige typer gærtabletter siden, men enten gider han dem ikke, eller også bliver han meget syg af dem :( Så det havde været dejligt, hvis han stadig fremadrettet kunne få dem fra Crisco. Men sådan bliver det desværre ikke. Så vi må glæde os over de pakker, vi kan få hjem, som stadig er af den gamle type. Det er i øvrigt dem her (se billedet nedenfor - ikke varianten med tranebær). Jeg ved, at pakkerne, der har udløbsdato 03 2016 og LOT-nummer 108754, indeholder gærtabletter, vi kan bruge, men at de med udløb 06 2016 er de dårlige. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om de mellemliggende pakker, altså med udløb 04 2016 og 05 2016, er gærtabletter, der kan brækkes over med fingrene, så hvis du ved det, må du meget gerne smide en kommentar herunder :)

Billede lånt hos www.chrisco.dk

I weekenden har vi været lidt udenfor. Lørdag blev brugt på at ordne haven. Jeg fik båret havemøblerne i garagen, og Christian fik slået græsplænen. Det var også virkelig nødvendigt, for den havde vokset sig meget lang, mens vi har været lukket inde de sidste mange uger. I går var vi ude og gå en lang tur. Christian føler sådan en slags klaustrofobisk tristhed over at være bag nedrullede gardiner i weekenden (til dagligt er det kun kattene og mig, der oplever det), så han trængte til at komme ud. Vi endte med at gå næsten 6 km, hvilket var lidt i overkanten for mit energiniveau, men jeg vil gerne være en støttende kæreste over for det, han trænger til, og jeg har også godt af at komme ud og bevæge mig lidt. Derudover har vi bare set lidt film og serier og slappet af.

Nu vil jeg komme lidt i gang med dagens opgaver. Jeg forsøge at overtale mig selv til at spise noget, hvilket ikke er nemt, som jeg har det i dag. Og så skal jeg havde kigget på madplanen. Livet går jo videre, selvom jeg har problemer med at spise, og Christian skal jo også have mad hver dag, så jeg må hellere komme i gang. God dag til jer derude :)

I dag, 1. oktober, er det international kaffedag. Som jeg før har skrevet her på bloggen, er jeg en sucker for de her dage, da jeg synes, de er så hyggelige, og det giver fin mulighed for at lade sig inspirere til at lave særlige retter eller bagværk ud fra de givne temaer :)

Herhjemme er Christian en passioneret kaffefan. Men primært som "sort kaffe", dvs. kaffen, som den er uden alt muligt blandet i. Det er han til gengæld også rigtig glad for. Han snakker ofte om, hvordan kaffe og tilhørende lækkeri - om det så er chokolade eller bagværk - komplementerer hinanden, så oplevelsen bliver meget større af begge produkter.

Personligt er jeg ikke den store fan af kaffe som en drik, da jeg ikke tåler det ret godt, og aldrig fik lært at drikke det, før jeg blev syg. Til gengæld er jeg stor fan af kaffe i det søde køkken, primært i kager. Det giver en virkelig fin smag til f.eks. fyld i kager eller glasurer, især i kombination med kakao eller chokolade. Kaffe kan desuden bruges til at pensle brød og boller med. Det giver en flot farve uden at det bliver så mørkt eller intenst i farven, som man sædvanligvis får ved at pensle med æg, og det efterlader i øvrigt ikke smag af kaffe på bagværket. I indlægget her har jeg samlet lidt opskrifter med kaffe til jer, som I kan lade jer inspirere af, hvis I skulle få lyst til at fejre kaffedagen med andet end bare en kop velbrygget kaffe :)

De første opskrifter, I får, er mine personlige favoritter, nemlig moccalagkage og moccaroulade. Begge er lavet med cremen fra min mormors berømte moccalagkage, som var et af de eneste ønsker, min mor havde, når jeg spurgte hende, hvad hun gerne ville have serveret af bagværk på sin fødselsdag. Lagkagen lavede min mormor nemlig ofte til hendes fødselsdag, da min mor var barn. Det er en tung sag med en intens smag, uden kaffesmagen bliver overvældende, og som med mange andre opskrifter med kaffe her på bloggen, kombineres den med kakao eller chokolade i smagen. Lav den som roulade eller lagkage efter eget valg. Uanset vil den helt sikkert gøre lykke på ethvert kaffebord :) Husk endelig, at kagen skal laves dagen før, da trækketiden er vigtig. Her finder du opskrifterne: Moccalagkage og Moccaroulade.

For nogle år siden lavede jeg de her espressocupcakes til Christians far som lidt forkælelse, da han var kommet til skade med sin ryg. Opskriften er hentet i bogen Kagedage, som er begået af folkene bag The Hummingbird Bakery. Selvom der er kaffe både i cupcakes og frosting, overtager det ikke smagen totalt. Både Christian og jeg var ret vilde med smagen af frostingen, som man sagtens kan bruge på f.eks. chokoladecupcakes, hvis man ikke ønsker, at kagedelen også indeholder kaffe. Her kan du læse opskriften: Espressocupcakes med kaffefrosting. Chokoladekaffebønnerne kan man købe rundt omkring, eller man kan lave dem selv i en chokoladeform. Det gør jeg altid, og det er meget nemt. Formen fulgte med til min chokoladesmelter.

I Christians mormorlagkage er kaffe en vigtig ingrediens, selvom der tilsættes relativt lidt. Men det gør en verden til forskel. Kaffen skal tilsættes som væskedelen i glasuren på toppen og fuldender lagkagen helt perfekt :) Her er opskriften på den fantastiske lagkage: Mormorlagkage.

Nu, hvor vi snakker om glasur, kommer vi ikke uden om kanelkagen. Det er en klassiker i det danske kagekøkken efterhånden, og opskriften her er den eneste rigtige, hvis du spørger mig :) Derudover er det en af de nemmeste kager nogensinde, så det er oplagt, hvis du hurtigt skal bikse en kage sammen til kollegaerne eller lignende. Kagen er lækkert svampet og holder sig frisk længe. Kaffen finder du i glasuren, men det smager ikke ret meget igennem. Giver bare glasuren et lækkert pift. Find opskriften her: Kanelkage med kaffe-kakaoglasur.

Jeg vil slutte kaffe-kavalkaden af med noget for en rigtig kaffeelsker, nemlig min kaffeis med hvide og mørke chokoladekaffebønner og digestive. For nogle år tilbage kunne man i de danske Ben & Jerry's-isbarer købe isen coffee coffee buzz buzz buzz, som var en lækker kaffeis med chokoladestykker. Christian fik den engang, vi var i Tivoli Friheden med min far og Marianne, og siden hjemsøgte den ham virkelig. Den må have været noget virkelig særligt. Desværre tog Ben & Jerry's den af det danske marked, hvilket Christian naturligvis blev ret ked af, nu han kun fik en chance for at smage den. Derfor ville jeg gerne glæde ham med at lave en særlig kaffeis som desserten nytårsaften for nogle år siden, og den gjorde stor lykke hos ham. Blev rigtig lækker. Hans mor smagte den også og syntes, den var lækker. Har man ikke mulighed for købe eller støbe chokoladebønner selv, kan man sagtens nøjes med at bruge grofthakket chokolade. Opskriften på den lækre kaffeis finder du her: Kaffeis med hvide og mørke chokoladebønner og digestive.

Det er dagen derpå efter et ret kaotisk døgn herhjemme. Jeg har haft skrevet til endnu en dyrlæge med interesse for hudlidelser, og ham fik jeg svar fra i går. Han kan desværre ikke hjælpe, men anbefalede to her på Sjælland, hvor den ene er en, jeg allerede har skrevet til og ikke fået svar fra. Den anden, fandt jeg ud af, er gået på pension :| Herligt. Jeg har forsøgt at skrive til hende, den første, igen på en anden mailadresse, og jeg håber, at det giver bid denne gang.

Det efterlod mig med noget af en følelse af håbløshed, for jeg vil så gerne have lidt normalitet i livet igen og ikke holde Ozzy "fanget" herinde for evigt. Jeg nåede dog ikke at hænge fast der ret længe, for så ringede Christian og fortalte, at han inden længe står uden job. Det store firma, der opkøbte deres for to år siden, har valgt, at deres danske afdeling skal lukkes, og derfor mister Christian det job, han har været i, siden han blev færdig med sin uddannelse, hvilket vil sige i over 18 år :-|

Det er noget af et chok for os begge, selvom vi har mistænkt, at dagen ville komme. Det er dog overraskende, at den kommer lige nu. Jeg fik skubbet alt det andet i baggrunden, for man må tage en krise ad gangen, og jeg ville gerne gøre noget for at holde lidt sammen på Christians dag, når han kom hjem, hvilket han gjorde ret hurtigt efter beskeden i går. Jeg fik ryddet lidt op, så hjemmet ikke var så kaotisk at komme hjem til, og bag nogle store chocolate chip cookies, en af Christians favoritter, der lige var kommet ud af ovnen, da han kom hjem, så de var lune og sprøde på den helt rette måde. Det blev han selvfølgelig glad for. Vi fik snakket lidt sammen, inden jeg kørte ud for at handle. Det var en begivenhedsrig dag for ham med meget at tænke på, så han var utrolig træt resten af dagen, og endte også med at falde i søvn på sofaen efter at have slappet af med serier og cookies om aftenen.

Jeg bagte også en gigantisk triple chocolate brownie til hans kollegaer, som han har fået med på arbejde i dag. Det er en rigtig svær situation, de står i, og en del havde været meget påvirkede og kede af det i går, fortalte Christian, da han kom hjem. Jeg vil gerne gøre bare et eller andet, og min løsning på kriser er sædvanligvis at lave mad. Det er det, jeg kan gøre. Prøver at redde verden en kage ad gangen :-3 I hvert fald håber jeg, at det gør lidt glæde på en dag, hvor de skal have mere afklaring om vilkårene for deres fratrædelse.

Det sætter os naturligvis i en noget usikker situation, når vi ikke ved, hvordan Christians jobsituation kommer til at være fremover. Han vil meget gerne have et arbejde, der ligger tættere på, men det er næsten umuligt at opstøve den slags it-jobs på Vestsjælland. Næsten alle jobs af den type ligger i København. Det kommer til at være en hel dagsrejse derind for at komme på arbejde. I forvejen tager det en time hver vej til hans nuværende arbejde i Roskilde, og det er jo lang tid af en dag, der kun går med transport. Vi må se, hvad det ender med. Han er dygtig til sit arbejde, og har arbejdet som (senior) systemadministrator i 18 år i samme stilling på trods af mange opkøb, hvor han løbende har opkvalificeret sig og lært en masse, som ikke fulgte med hans uddannelse, så der må være en virksomhed med det rette job derude, som søger en god og engageret medarbejder. Jeg håber, at situationen bringer noget godt med sig i sidste ende.

Efterårsferien står for døren, og det giver en oplagt mulighed for at hygge lidt ekstra i køkkenet. Derfor har jeg til jer i dag en opskrift på nogle virkelig lækre kanelsnegle. De bedste, jeg nogensinde har bagt, intet mindre. De er dejligt bløde i brøddelen og fyldt med masser af lækkert, smagfuldt snask indeni, lige som en kanelsnegl bør være.

Jeg har længe brugt den samme opskrift, som jeg har elsket, siden jeg startede med at bage kanelsnegle som barn, men jeg ønskede mig en opskrift, der gav lidt blødere og mere snaskede snegle. Derfor satte jeg mig for at sammensætte en ny opskrift - opskriften, som I får i dag. Den henter inspiration hos både mine gamle kanelsnegle, men også hos flere af Claus Meyers bløddeje, når det kommer til brøddelen. For lidt ekstra lækkerhed og luksus har jeg derudover tilføjet marcipan til fyldet, og jeg bruger, modsat i min gamle opskrift, brun farin i stedet for almindeligt sukker i fyldet for at få en dybere, mere karamelagtig smag.

Som jeg før har skrevet her på bloggen, er forudsætningen for et god resultat, når man bager brød, at man ikke overmætter dejen med mel. Det gælder naturligvis også i den her type brødkager, men sådan en dej kan være svær at arbejde med, når den skal rulles ud. Fordi den ikke er fuldt mættet med mel, vil den nemt klistre i bord og kagerulle, men man kan jo ikke bare rulle ud i uanede mængder mel, for så ender man alligevel med at få en alt for melmættet dej. Hvad gør man så? Man laver dejen med kold væske og lægger den i køleskabet, som når man laver en tærtedej. Når dejen er kold, skal man bruge minimalt med mel for at rulle den ud. Det er ret genialt, når jeg skal sige det selv (og desværre ikke en metode, jeg kan tage æren for, men igen inspiration hentet hos hr. Meyer). At dejen er kold betyder dog også, at den skal efterhæve i længere tid, fordi det tager tid for sneglene at nå samme udgangstemperatur som for snegle, der er rullet af dej med stuetemperatur, men så har man jo mulighed for at spille et spil eller gå en tur så længe :)

Opskriften giver ca. 15 super lækre kanelsnegle. De er søde og lækre i sig selv, så de behøver egentlig ikke glasur, men det ser jo så fint ud, så giv dem en smule ovenpå, hvis du synes. Og lad kreativiteten spille ind mht. farven på glasuren. Den behøver ikke kun være hvid eller brun (med kakao), men kan være alle mulige farver. Min her er f.eks. lilla, min yndlingsfarve :) Har bare tilføjet en smule lilla og lidt rosa pastafarve til den færdige glasur. De færdige kanelsnegle (uden glasur) kan fryses ned - hvis der bliver nogle tilbage, altså ;)

Snaskede kanelsnegle med marcipan (ca. 15 stk.)

25 g gær
2½ dl kold mælk
75 g sukker
5 g havsalt
1 æg
Ca. 520 g hvedemel
75 g blød margarine eller smør

Fyld:
65 g marcipan
130 g brun farin
130 g blød margarine eller smør
13 g kanel

Derudover:
1 æg til pensling

Flormelis og evt. lidt frugtfarve eller pastafarve (eller bare kakao) til glasuren

Rør gæren ud i den kolde mælk og tilsæt sukker, salt og æg. Rør det lidt sammen, til krydderierne er lettere opløst. Tilsæt 500 g af melet og ælt dejen, til den er blank og tyggegummiagtig (min. 5 minutter på en røremaskine, lidt længere tid i hånden).

Skær margarinen i mindre stykker og stik dem ind i dejen. Ælt dejen, til al margarinen er optaget, og dejen er glat og tyggegummiagtig, min. 5 minutter på en røremaskine. Tilsæt evt. en smule mel undervejs, hvis dejen er umulig at ælte, men ikke for meget! Dejen må godt være lidt klistret, men skal ikke hænge for meget i fingrene. Jeg tilsatte 20 g ekstra under indæltningen af margarinen. Resultatet var en klistret dej, der dog var til at samle til en kugle med hænderne, uden den hang for meget ved fingrene. Du skal ikke være for bekymret, hvis den som min klistrer en smule, da den bliver mere fast i det til udrulningen, når den har hvilet i køleskabet.

Drys en skål med lidt(!) mel i bunden. Form dejen til en kugle, og læg den i skålen. Tildæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskabet 1-1½ time (alt efter hvad du har tid til - dejen hæver minimalt, når den er kold, så du kan sagtens vente et par timer med at arbejde videre med den).

Lav imens fyldet. Put marcipan (som du kan rive, hvis den er meget hård), farin, margarine og kanel i en skål. Brug fingrene til at ælte det hele godt sammen, så den er så ensartet som muligt. Hvis du er meget imod smattede hænder, kan den piskes sammen med en håndmikser, men det er bedst at gøre det med hænderne, så fyldet ikke bliver pisket for meget. Gør det det, har det en tendens til at "koge over" inde i kagerne.

Rul den helt kolde dej ud til et stort rektangel. Drys med en lille bitte smule mel, hvis dejen vil hænge i bordet under udrulningen, men så lidt som muligt. Fordel fyldet over hele dejen. Rul derefter den ene langside over mod den anden til en stram pølse. Børst evt. overskydende mel af fra bagsiden, mens du ruller dejen til en pølse. Pølsen kan klemmes lidt sammen i begge ender (ind mod midten), hvis den er blevet for tynd. Skær 2-3 cm tykke skiver af pølsen. Læg dem på bagepapir med lidt afstand imellem og klem dem let flade til ca. 1½ cm i højden. Dæk sneglene med et rent viskestykke, og lad dem hæve lunt, til de er blevet dobbelt så store, ca. 2 timer.

Pensl sneglene med sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen ca. 12 minutter ved 200 grader, til de er gyldne og flotte. Tag dem ud, før de bliver mørke over det hele. De må godt være lidt lysere i kanten. De afkølede snegle er fryseegnede.

De lækre, snaskede kanelsnegle pyntet med lidt lilla glasur.

Efteråret er virkelig kommet til Danmark i disse dage. Tidligere på ugen har det stormet en halv pelikan her, og jeg har måttet lægge parasollerne ned, da de ellers ville vælte, og det har suset og pebet. Til gengæld er vi glade for gråvejret her, da det sænker UV-indekset og holder solen lidt fra haven, så Ozzy kan få mange timer udenfor i disse dage. Så mange han nu har lyst til, altså. For det kølige vejr er ikke helt så tiltrækkende at sidde ude i som sommervarmen, så det er relativt korte ture, så ind og spise, og derefter en lur på nogle timer. Men det passer mig fint, at jeg kan have trukket fra her hele dagen, uden det burde skade hans arrede næse. Jeg afventer svar fra en huddyrlæge, der ville konferere med en amerikansk kollega omkring, hvordan vi bør gøre i forhold til Ozzy og sol fremadrettet.
Jeg har de sidste dage selv læst op på, hvordan man gør med mennesker, for jeg kan jo ikke give ham solcreme på. Det lader til, at man kan være heldig at arret i løbet af et års tid (nogle gange to år) bliver til helt normal udseende hud igen, så det er vores største håb nu. Jeg har for nyligt taget nye billeder af hans næse, og jeg tror, at et af hans større ar ser ud til at blive mindre i hvert fald. Så håber vi, at det sker med dem alle. Og i mellemtiden må vi så holde ham ude af solen. Det er ikke så stort et problem i de kolde måneder, hvor UV er lavt og der er mange solfrie dage, men til foråret og sommeren bliver det ikke nemt. Eller sjovt. For nogen af os. Men vi må bare se tiden an.

Vi har fået kigget ham i munden, som vi havde aftalt med Tanddyreklinikken, og mundbetændelsen i den ene side af munden er blevet meget mindre. I den anden er der desværre ikke den store forskel at se, men han gaber uhindret (7-9-13) og spiser rigtig godt, så vi håber, at betændelsen også bliver mindre i den anden side i løbet af de næste måneder. Vi fortsætter med interferonbehandlingen og håber det bedste. Om 1-2 måneder skal vi igen snakke sammen med Tanddyreklinikken om den fremadrettede behandling.

Ozzy i haven i sidste uge.

Selvom vi er langt fra jul endnu, er jeg i fuld gang med at forberede Christians adventskalender. Har efterhånden en del på plads, men der er jo også god tid endnu til at finde det sidste. Derudover kan jeg glæde mine katteglade læsere med, at der i november kommer endnu en giveaway, denne gang særligt møntet på dem. Jeg laver nemlig igen en katteadventskalender som giveaway! :) Jeg går og hygger mig med at finde på ting at putte i den, og ligesom sidste år bliver den rigtig fin. Konkurrencen bliver slået op på bloggen i november og slutter, så kalenderen kan nå frem til den heldige kat inden 1. søndag i advent. Så hold øje med bloggen, hvis du kender en kat, der trænger til lidt forkælelse i december :)

Ellers prøver vi at tage dagene stille og roligt en ad gangen herhjemme for tiden. Der er meget at skulle forholde sig til pga. Christians fyring, og vi kender endnu ikke alle kriterierne omkring hans opsigelse endnu. Samtidig har vi antennerne ude omkring nyt job til ham, men endnu har der kun været jobs mindst 1½ times kørsel herfra (næsten alle IT-jobs af den type ligger i København). Men vi holder øje.

Samtidig prøver jeg at holde den indre uro under kontrol. Har pt. en stressreaktion, som nok primært er kulminationen oven på Ozzys seneste forløb, hvor jeg har en voldsom uro-agtig angst, der føles, som om den kryber rundt lige under huden. Det er meget ubehageligt. Jeg har medicin, som virker på det, jeg kan tage i nødstilfælde, men det kan jeg jo ikke tage hele tiden, da det ikke er godt at tage for tit, så jeg arbejder med at prøve at kontrollere tilstanden. Eller distrahere den. Med svingende held. Heldigvis ved jeg, at det går over, når jeg får det bedre, så jeg må bare være tålmodig. Tidligere på ugen gik jeg af den årsag en tur i vores dejlige naturområde, vi har tæt på huset, og det var virkelig skønt. Det var en solskinsdag, og selvom jeg indædt hader solen lige nu pga. Ozzys tilstand, nød jeg at være ude i den. Gik rundt i det høje græs og hørte musik, og havde det bedre, end jeg har haft længe. Virkeligheden ramte desværre hurtigt igen, men nød det så længe, det varede. Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde fået kameraet med, for det var så smukt den dag, men som Christian ofte pointerer, er det også ok bare at nyde oplevelsen uden at skulle tænke på at fange den med kameraet. Jeg kunne dog ikke nære mig fra at tage lidt enkelte billeder med telefonen, som jeg trods alt havde med, så sådan et billede vil jeg slutte af med og ønske jer en rigtig god efterårsferie :)

I det høje, vildtvoksende græs med majsmark til den ene side og udsigt til en gravhøj. Dem har vi mange af på Vestsjælland.

Torsdag og fredag i sidste uge havde Christian et par feriedage. Der er jo lidt ferie, der skal skydes af, inden han er opsagt, selvom der ikke er plads til mange fridage nu, hvor der er så travlt med at afvikle det danske firma. Men det var efterårsferie, og mange havde alligevel fri, så det passede okay ind. Torsdag var vi ude at spise og i Tivoli med Christians forældre - en tur jeg vil vende tilbage og fortælle om senere - og resten af dagene stod primært på afslapning.

I lørdags var planen dog at skulle fjerne en overligger over vinduet i det værelse, vi er ved at renovere, men inden da blev vi fanget foran fjernsynet med et program, som vi bare måtte se færdigt. Programmet er instrueret af Tom Felton, som nok er bedst kendt som Draco Malfoy i Harry Potter-filmene. Dokumentaren er blevet til, fordi han selv har oplevet at have en virkelig superfan, som tager verden rundt for at møde ham og står i timevis for bare at kunne hilse på. Det kan være svært at forstå, hvordan nogen kan være så interesserede i en som privatperson, og derfor forsøger Tom Felton i programmet at finde ud af, hvad det er, der driver disse superfans i deres besættelse - i mangel af bedre ord.

Han møder superfans (ikke kun af Harry Potter-genren) i forskellige sammenhænge, og oplever selv, hvordan det er at være på den anden side af forholdet fan-idol. Det er i det hele taget et virkelig interessant og underholdende program, og giver indtrykket af Tom Felton som en sympatisk og åben person - meget ulig hans rolle som Draco Malfoy. Og måske er det netop den skelnen, nogle fans mangler. Felton har selv forklaret, hvordan han især som yngre har oplevet at blive buh'et af rundt omkring i verden pga. hans rolle som Malfoy. I virkeligheden er han naturligvis langt fra den rolle, og selvom han ikke før programmet forstod drivkraften i disse superfans, har han været venlig og imødekommende over for dem. Han gør i øvrigt et udmærket arbejde som instruktør på programmet.

Jeg kan varmt anbefale programmet. Det er også interessant, selvom man ikke skulle være den store Harry Potter-fan. Programmet kan ses på DR's hjemmeside lige her: Superfans. (Skynd jer at se programmet, da det kun får lov at ligge tilgængeligt hos DR én dag endnu!).

Tom Felton og verdens måske største Harry Potter-fan. Billede lånt hos www.primetime.unrealitytv.co.uk

Det sætter naturligvis også nogle tanker i gang hos mig selv at se sådan et program. Jeg tror aldrig, jeg som sådan har været besat af noget idol, men jeg var meget forelsket i Mark Owen, da jeg var ung teenager i starten af 90'erne. Det gik dog over, og der har været flere store idoler i løbet af 90'erne, alle primært i musikverdenen.

Ser vi i film- og tv-verdenen har der da også været nogle stykker, der har haft min store interesse, men det er primært den fiktive person, som jeg har beundret/haft interesse for. Mit altid tilbagevendende tv-crush er Fox Mulder i The X-files. Samtidig er det jo en virkelig god serie, en af mine største favoritter blandt serier. Det var et dejligt gensyn, da vi så den for nogle år siden, og jeg glæder mig til at se nye afsnit næste år.

Ulempen ved at idolisere fiktive figurer som Harry Potter, Draco Malfoy og Fox Mulder er dog, at man ofte vil opdage, at personen bag er meget anderledes en figuren, på godt og ondt. Derfor har jeg også været lidt tilbageholdende med at interessere mig for personen bag, så jeg ikke ville blive skuffet eller få ændret mit syn på den fiktive person. Som jeg er blevet ældre, og mulighederne er blevet anderledes, har jeg dog taget chancen og fulgt visse personer på Twitter. Og det er faktisk ikke så farligt endda at opleve, at der rent faktisk er et ægte menneske bag den idoliserede, fiktive person. Mange faktisk mere interessante end den figur, som i første omgang var omdrejningspunktet for ens interesse.

For mig er ekstrem idolisering især noget, der hører teenageårene til, så det kan være svært at forstå, hvordan man som voksen mand eller kvinde kan være så besat af en person eller figur. Det er et af de spørgsmål, som programmet kredser om, og svaret var ret interessant, synes jeg. For mange ser det ud til udfylde et tomrum, de har i livet, og det kan jeg faktisk godt sætte mig ind i. En form for tilhørsforhold. Måske er det ikke så mærkeligt endda at være superfan. Anyway; se programmet. Helt klart et af de mere interessante dokumentarer, jeg har set længe :)

Efter dokumentaren gik Christian og jeg i gang i det fremtidige soveværelse. Vi har lånt noget udstyr af hans fætter, så vi kan få løftet taget på huset et smule op, da det netop hænger på den gasbetonblok, som var knækket og vi skulle have ned. Det var et kompliceret arbejde at få blokken ned, og den måtte mejsles ud af væggen. Vi fandt også ud af, at der faktisk lå to blokke over vinduet og ikke en, som vi havde regnet med. Det komplicerer renovationen en smule, for vi vil gerne skifte gasbetonblokkene ud med en af reel beton, og hvis den skulle være lige så tyk, ville den være umulig at løfte op på plads! Vi har dog valgt at lave betonblokken lidt tyndere og så isolere inde bagved. Vi håber, at blokken ikke er så nem at knække i forhold til en af gasbeton, så det skulle gerne holde i mange år. Nu venter vi så bare på at få sådan en betonblok hjem, før vi kan gå videre. Vi får lidt hjælp af familien til at løfte den op på plads. Heldigvis.

Efter det tunge arbejde skulle vi se en film. I dagens anledning valgte vi at sætte en Harry Potter-film på. Vi er ved at være halvvejs igennem serien, som Christian fik til sin fødselsdag. Vi har set alle filmene før, dog, og Christian har læst bøgerne, men de er jo gode og spændende alligevel. Det føltes som den helt rette afslutning på dagen :)

På lørdag er det halloween, hvilket nok ikke er gået nogens næse forbi. Det er en tradition, der efterhånden har et ret godt tag i danskerne, kan man se, når man kigger reklamer for oktober og vender de sociale medier. Der er fyldt med alt muligt uhyggeligt (og hyggeligt) i bladene, og Facebook bliver oversvømmet med flotte græskarlygter og sej, uhyggelig udklædning i disse uger. En del af de danske forlystelsesparker kører i oktober også med et halloween-tema, hvilket er både flot og uhyggeligt, hvis man er til den slags. Christian og jeg var selv i Tivoli for halvanden uge siden med hans forældre og havde en dejlig oplevelse der. Jeg havde kameraet med, og billederne får du at se senere på ugen her på bloggen :)

Jeg lader mig selv blive revet med af stemningen, for som I nok efterhånden ved, elsker jeg de her særlige dage med traditioner - også i køkkenet - og det giver mig god mulighed for at gå i køkkenet og være lidt barnlig. De år, jeg har lavet græskarlygte, har jeg sædvanligvis brugt kødet fra græskaret i kager. Sidste år lavede jeg dog nogle supernuttede og uhyggelige spøgelser af kransekage. I år ville jeg også gerne lave noget fint og sjovt, og ligesom sidste år valgte jeg at tage udgangspunkt i noget, jeg ved, er rigtig lækkert, nemlig mine romkugler. De blev trillet i brun krymmel og monteret med flagermusevinger lavet i chokolade, sukkerøjne og små chokoladeører, og blev noget så nuttede! Er virkelig tilfreds med resultatet.

I starten af sidste uge lavede jeg chokoladekagen, som er base for romkuglerne. Den er god og mørk, og smagen bliver helt, som den skal være, når den senere blandes med resten af de anførte ingredienser. Kagen blev frosset ned, til jeg skulle lave romflagermusene i fredags. Torsdag lavede jeg flagermusevinger og -ører, og de blev opbevaret i en lufttæt bøtte til fredag, hvor jeg lavede flagermusene færdige. Det er et stort arbejde med chokoladen, så det er godt at lave den lidt på forhånd. Jeg tempererede chokoladen, og resultatet blev helt perfekt. Sprøde og blanke vinger. Der går en del chokolade til vingerne, så jeg lavede 4 mellemstore flagermus (8 vinger). Resten af romkugledejen blev frosset ned til en anden god gang.

Flagermusene var så nuttede, at jeg fik seriøs medlidenhed med dem, da de fredag aften stod på Christians tallerken med store, bedende øjne og næsten sagde "don't eat meeee!". Men de er jo for lækre til bare at have stående til pynt, så de måtte lade livet. Lidt barbarisk var det dog ;) Hvordan kan man dog få sig selv til at spise noget så nuttet?

Flagermus (romkugledej 18 mellemstore romkugler - vinger til 4 flagermus)

Chokoladekage som basis for romkuglerne:
200 g margarine eller smør
2½ dl sukker
2 æg
4 dl hvedemel
3 tsk bagepulver
1 dl kakao
1 dl mælk (+½ dl)
1 dl koldt vand

Rør margarine og sukker sammen. Rør æggene i og pisk, til massen er ensartet. Tilsæt mel, kakao, bagepulver, mælk og vand. Pisk, til dejen er ensartet. Pisk derefter den ekstra halve dl mælk i lidt ad gangen, til dejen er knap så stiv. Hvor meget, der skal i, afhænger af størrelsen på æggene.

Hæld dejen i en bradepande (ca 20x30 cm) foret med bagepapir og bag kagen midt i ovnen ved 170 grader i ca. 30 minutter. Tjek med en gaffel, om kagen er gennembagt (der skal ikke hænge rå dej på gaflen, når du prikker i kagen).

Lad kagen køle helt af. Opbevar den herefter i køleskabet i en pose, til den skal bruges til romkuglerne (hvis det er inden for et døgn - ellers kan den fint fryses ned).

Til romkuglerne:
Chokoladekage som anvist ovenfor
100 g blødt smør eller margarine
100 g flormelis
1½ flaske romessens (jeg bruger Dr. Oetkers. Bruger du en anden, så smag til lidt ad gangen)
Hindbærmarmelade

Vinger og ører (til ca. 4 mellemstørrelse romkugler eller flere mindre, 8 vinger a ca. 5½-6 cm):
150 g mørk chokolade (ca. 50% kakao)
En engangssprøjtepose (eller frysepose)
Bagepapir
Tape
Tandstikker

Pynt:
Chokoladekrymmel
Sukkerøjne (mine er købt via en kagebutik på nettet)

Flagermusevinger og -ører:

Du kan hente mine skabeloner her: Skabelon til flagermusevinger. Den første side med fire sæt vinger på er den, jeg har brugt til de her flagermus (ca. 5½ cm i diameter). Du kan naturligvis selv tegne vinger, der er mindre, hvis du ønsker det. På side to er tre sæt lidt større vinger.
Hvis du selv vil lave vinger: Start med at tegne en flagermusevinge op, som du er tilfreds med i størrelse og udformning. Klip vingen ud og tegn efter den, når du skal lave resten af vingerne (vend den om, når du skal lave den modsatte vinge) - tegn evt. skabelonen op på et stykke karton, da det gør det lidt nemmere at tegne efter.

Tape dit papir med optegnede flagermusevinger fast på køkkenbordet. Læg bagepapir over og tape det til bordet, så det sidder stramt hen over flagermusevingerne.

Hak 2/3 af chokoladen groft og smelt det over vandbad. Den sidste 1/3 hakkes ultrafint og puttes i en anden skål. Hæld den smeltede chokolade over den finthakkede og rør en smule, til det hele er smeltet sammen. Fyld chokoladen i sprøjteposen og klip et lille hul i enden af den. Sprøjt chokolade langs kanten af flagermusevingerne. Sprøjt herefter lidt chokolade ud i en af vingerne og fordel det med en tandstik, så hele vingen er dækket. Hold imens sprøjteposen med chokoladeindholdet inde i den anden hånd, så chokoladen holder sig varm og flydende. Fortsæt med at lave resten af vingerne på denne måde. Såfremt chokoladen er ordentlig tempereret, vil chokoladen stivne meget hurtigt.

Til sidst laves 2 små flagermuseører til hver flagermus, du ønsker at lave. Bare en lille klat chokolade med en spids ende sat på bagepapir.

Tip: hvis du ikke vil temperere chokoladen, eller det driller, så sæt de færdigoptegnede vinger og ører i køleskabet kortvarigt.

Når vingerne er størknede, pilles de forsigtigt af papiret, men ligger med samme side opad. Sæt to streger smeltet chokolade på tværs af vingerne og sæt en tandstik i hver chokoladestreg. Hold fast kortvarigt, mens det stivner. Gentag for hver vinge. Fordel til sidst den overskydende chokolade langs og mellem pindene for at stive vingen lidt af. Når chokoladen er stivnet, kan de færdige vinger opbevares i en lufttæt bøtte med mellemlægspapir imellem (ikke i køleskabet!). Vingerne kan fint laves et par dage før flagermusene, da det er et stort arbejde.

Papiret med de optegnede vinger sættes fast på bordet med tape. Over papiret lægges
bagepapir, som ligeledes tapes stramt hen over vingerne.

De færdige vinger. Tandstikker limes på med smeltet chokolade.

Close-up af en færdig vinge. De fastlimede tandstikker forstærkes med lidt ekstra smeltet chokolade mellem og omkring tandstikkerne.

Den færdige vinge vendes om, da bagsiden af vingen er flot glat og skal fungere som forside på de færdige flagermus.

Romkugler og samling af flagermusene:

Ælt flormels sammen med smør til en smørcreme.

Smuldr den kolde chokoladekage, og ælt den sammen med smørcremen. Tilsæt romessens (eller rigtig rom, hvis du hellere ønsker det) og marmelade lidt ad gangen, til du har den ønskede smag. Form kugler af dejen i den størrelse, du ønsker (i forhold til din vingestørrelse). Jeg lavede 4 af mellemstørrelse til flagermus og to almindelige romkugler, og resten af dejen, måske 2/3, blev smidt i fryseren til nemme romkugler en anden god gang :) Tril de færdige romkugler i chokoladekrymmel. Stil romkuglerne i køleskabet, så de får lov at sætte sig og bliver lidt hårdere.

Imens smeltes lidt chokolade på samme måde som anvist ovenfor (2/3 grofthakket chokolade smeltes over vandbad og røres derefter i 1/3 meget finthakket chokolade).

De nu afkølede og mere faste romkugler tages ud af køleskabet. Vingerne stikkes forsigtigt(!) ind i hver side af romkuglerne. Find ud af, hvor øjnene skal sidde. Tryk dem let ind i romkuglen her og fjern dem så. Sæt en lille klat smeltet chokolade, hvor hvert øje skal sidde, og sæt øjnene fast her. Hold på dem kortvarigt, til de sidder fast. Sæt også to små klatter smeltet chokolade oven på hovedet af flagermusen, hvor ørerne skal sidde. Sæt et øre i hver klat chokolade. Opbevar de færdige flagermus i køleskabet (gerne utildækket, om muligt). Spis dem relativt hurtigt, da romkuglerne efter et døgn i køleskabet godt kan afgive lidt fugt (hvilket påvirker udseendet en smule).

Mine flagermus blev lavet med to forskellige slags krymmel, da jeg havde både en lys og en mørk chokoladekrymmel hjemme. Det
er svært at vælge en favorit, for de er jo supernuttede hver for sig :)

Det var super hyggeligt at arbejde med flagermuseprojektet i sidste uge. Og så elsker jeg bare, når en ide, jeg har, ender med at kunne føres ud i livet. Jeg var meget i tvivl, om det ville fungere med at få vingerne monteret med tandstikker, men det fungerede super godt. Og pga. den ekstra forstærkning med chokolade omkring tandstikkerne, var der ikke en eneste vinge, der knækkede, hurra! Jeg har fundet inspiration af flagermusedesignet fra en håndfuld forskellige billeder på Pinterest, men har adapteret og tilpasset det, så jeg kunne lavet det præcis, som jeg ønsker, og designet med tandstikker er min egen ide. Skabelonen til vingerne har jeg også selv tegnet i hånden (tydeligvis, som I nok kan se ud fra blyantstregerne på skabelonen, I kan hente ;)).

Selvom jeg brugte en del tid på at lave de her flagermus i sidste uge, skete der også andre ting herhjemme. I onsdags var vi i biografen og se The Martian. Det var en spændende historie, og blev spillet rigtig godt af de medvirkende. To af mine favoritter, Matt Damon og Jeff Daniels, var blandt skuespillerne i den her film, og det glæder jo altid mit hjerte lidt ekstra at se film med dem. Historien var dog ikke så kompliceret, mente Christian, og det har han nok ret i. Jeg tror dog, at man får endnu mere med, hvis man læser bogen, så det vil jeg overveje i fremtiden. Scenariet, som det hele udspiller sig omkring, virker dog som noget, der kunne ske i virkeligheden (i en nær fremtid?), og det er jo altid interessant, når det drejer sig om rumfilm.

Til sammenligning har vi lige set Star Wars: Episode V - The Empire Strikes Back i weekenden, og der er langt fra den relative realisme, som The Martian indeholder, til Star Wars' langt fra videnskabelige univers. Begge er sciencefiction, men hvor The Martian læner sig op ad science fact, er Star Wars mest science fiction. Men det gør ikke så meget, for man kender præmissen, når man sætter sig for at se filmen. Christian kunne dog ikke lade være med at bemærke, hvor stor forskellen var på, hvad man kunne slippe afsted med i film for 35 år siden i forhold til i dag, da vi så en scene i Star Wars, hvor vores helte går ud af rumskibet på en asteroide kun iført, hvad der synes at være et lille iltapparat. Det ville man ret sikkert ikke lave i en hel ny film i dag.

Vi mangler nu kun en enkelt Star Wars-film, før vi er klar til præmieren på den helt nye i serien, som kommer i midten af december. Så må vi se, om vi når i biografen. December er altid fyldt helt op herhjemme, men vi er da spændte på, hvad der kommer til at ske i den nye film. :)

Billede lånt hos www.todayinpakistan.com

I lørdags var vi til messe her i byen, hvor en masse lokale firmaer havde stande. Der var lidt smagsprøver og konkurrencer, og vi fik begge en lille tur i en massagestol, hvilket var en lidt blandet oplevelse. Det var meget hårdt for nakken og ryg på mig, mens det stod på, men smerterne lettede heldigvis, efter turen var slut. Jeg kom hjem med en pose æblebolcher fra en lokal producent, og Christian købte en pose lækker, friskmalet kaffe. Derudover vandt jeg nogle ansigtsmasker på indgangsbilletten, som jeg glæder mig til at prøve.

Ellers har vi bare prøvet at slappe lidt af her i weekenden. Senere i den her uge skal jeg forbi en gynækolog, som skal lave en ny undersøgelse, efter jeg i sommers fik konstateret celleforandringer i det skrab, kvinder i min alder bliver tilbudt at få lavet hver tredje år, og det er jeg ærlig talt lidt anspændt omkring. Håber, at lægen er flink, og at undersøgelsen kommer til at gå godt. Også mht. resultatet. Vi må se. Glæder mig i hvert fald, til det er overstået.

Nu er det vist tid til at få lidt at spise og så komme videre med dagen. I må have en rigtig dejlig dag alle sammen :)

Florence + The Machine - Roskilde 2015

Hyldeblomstsnaps

Opdatering om Ozzy

Weekenden i billeder (og opskrifter)

Smørrebrød med flæskesteg

Mit personlige kaos

Grøn pastasalat

Tomatsalat med frisk mozzarella

Mis totalt tandløs

Saltbagte kartofler med basilikum-hvidløgsdip, grillede grøntsager og barbequemarineret svinemørbrad

Fødselsdags-giveaway: Bloggen fylder 4 år!

When you wish upon a star - stjernefotografi august 2015

Mazarinmuffins med blød nougat

Sidste chance for at deltage i min giveaway - og en fantastisk fest i ord og billeder

Vinderen af fødselsdags-giveaway'en er fundet!

Måneformørkelse 28. september 2015

International kaffedag

Lækre, snaskede kanelsnegle med marcipan

Superfans og Harry Potter

Flagermus - halloween special