The Big Meowski

Det har været nogle fantastisk skønne dage den sidste tid med fuld sol på det meste af dagen, hvilket kattene og jeg virkelig har nydt. Jeg har flere dage været med kattene ude i løbet af formiddagen for at nyde solen, hvor den er bedst, og hvor haven er helt badet i sol. Jeg har haft kameraet med ude, da der efterhånden er en del liv i haven. Mariehønsene er vågnet, og jeg frygter ærlig talt lidt for endnu en epidemi i år, som vi havde sidste år, hvor det væltede ind med mariehøns i sommers. Det var altså lidt uhyggeligt, og jeg er ellers glad for mariehøns. Men der kan også blive for mange.

Til gengæld er der også begyndt at komme bier frem. Jeg har set både humlebier og honningbier, samt fluer, der prøver at forklæde sig som bier ;) Jeg har fanget nogle af dem med kameraet, og resultatet kan du se herunder. I forhold til senere på året er bierne stadig lidt sløve, da de lige er vågnet, så der er større chance for at fange dem med kameraet nu. Til gengæld er de kun fremme i skarp solskin, så jeg er nødt til at udelade blitzen og lade solen lyse dem op. Det fordeler lyset på en lidt anden måde og nogle gange lidt anderledes, end jeg kunne ønske mig, men synes alligevel, jeg er sluppet meget godt fra det under omstændighederne. Så kig med :)

Humlebi i krokus - makro.

Honningbi i krokus - makro.

Her kan du se, hvad jeg mener, når jeg snakker om det naturlige lys, der ikke altid gør, som man gerne vil have. Bien er her belyst
bagfra, hvilket betyder, at den er ret mørk på den side, jeg tager billeder af den. Derfor må jeg skrue op for lyset i billedet for at kunne
se bien ordentligt.

Wannabe-bi-flue. Den ligner meget godt, men øjnene afslører den.

Et enkelt billede af de smukke krokus uden insekter i, men oplyst smukt af solen.

Det er også på tide med endnu en katte-update. Ozzy har været til dyrlægen i tirsdags for at blive vaccineret. Vi havde bestilt en anden vaccine hjem til ham denne gang, da han fik meget ondt efter vaccinationen sidste år. Vi har været noget bekymrede for, om han ville reagere på samme måde i år, men det er gudskelov ikke sket! Vi håber, at hans mund ikke bliver påvirket af det dyk, som hans immunforsvar tager, før vaccinen er optaget, men det må fremtiden vise. I hvert fald har han det stadig godt og har ikke ondt, så det er jo dejligt.

Desværre har vi observeret, at Phoebe den sidste uges tid har gået og små-haltet. Det er næsten usynligt, men man kan lige ane det. Overvejede at tage hende med til dyrlægen i tirsdags, men da det er så lidt, ville vi lige se tiden an. I går indså vi dog, at der måtte ske noget. Hun er i det hele taget ret dårlig til at passe på sig selv, så hun tager overhovedet ikke hensyn til, at hun er øm et eller andet sted. Hun hvæsser kløer, som hun plejer, hopper op, som hun plejer og tonser rundt med Ozzy i haven. I går var hun også oppe øverst i æbletræet! Der endte hun med at hoppe ned fra ca. 1.2 meters højde, og jeg tror, at det var dråben. Senere på aftenen haltede hun nemlig synligt nu, men støttede stadig fint og ville også gerne hoppe op. Men det så ud til at genere hende mere, så jeg skrev en mail til dyrlægen om situationen, og at jeg ville ringe i dag og snakke med hende om det. Hvis det så slemt ud fra morgenen, ville vi prøve at få en akuttid til hende.

I morges observerede Christian så Phoebe lidt, efter han stod op. Det så ikke så slemt ud som i går aftes, hvilket jeg også kunne se, da jeg stod op. Det er svært at vide, om det er lige så mildt som de andre dage, men det er i hvert fald langt bedre end i går aftes. Jeg har snakket med dyrlægen omkring middag, og vi aftalte at prøve at sætte hende på noget smertestillende nogle dage og se, om det gør en effekt. Gør det det, skal hun være på det en 5-6 dage, og så skal vi stoppe med medicinen og se, om det kommer igen. Hvis medicinen ikke virker, skal vi have hende til tjek i næste uge. Det skulle gerne gå i sig selv i løbet af 14 dage, ellers skal hun måske have taget røntgen. Dyrlægen har fået sendt en recept til apoteket på noget smertestillende, som Christian tager med på vejen hjem. Så må vi se, hvordan hun reagerer på det.

Vi håber, at det "kun" er en forvridning et sted, så det går over inden alt for længe og afhjælpes af den smertestillende medicin. Jeg er lidt bekymret, fordi hun overhovedet ikke reagerer på, at jeg trykker på og bevæger skulder, albue og pote, hvilket man skulle synes, hun ville gøre, når det gør ondt et sted. Jeg håber, at det bare er, fordi jeg ikke gør det "rigtigt". Det må tiden vise. Hun er heldigvis glad og kontaktsøgende, som hun plejer. I nat har hun været oppe og ligge på min mave en times tid, hvor jeg lå vågen og nussede hende, og hun skulle også have lidt ekstra nus, da jeg stod op. Så jeg måtte lige gå i seng igen, for hun ville gerne op og ligge på min mave igen. Dyrlægen siger, at vi skal prøve at holde hende i ro, men det er altså svært, for hun er lidt af en racerbil. Hun tager overhovedet ikke hensyn til sig selv. Men vi undlader at lege voldsomt med hende de næste dage, så hun i hvert fald får ro den vej. Nu må vi se, hvordan det går med medicinen. Vil slutte af med et par billeder af den lille (store) patient :) Hun holder siesta lige nu i sin bløde seng ved havedøren, hvor hun kan ligge og hvile og stadig kigge ud i haven og få lidt frisk luft.

I dag, 14/3 - eller 3/14 (March 14th), er det Pi Day :) Det er en dag, hvor man fejrer den matematiske konstant, Pi, eftersom dagen repræsenterer de tre første tal i Pi (især på engelsk pga. rækkefølgen i datoskrivningen), nemlig 3, 1 og 4 (marts = 3 og 14 = dagstallet).

Eftersom Pi ligger meget tæt op ad ordet "pie", der betyder tærte på engelsk, har tærter været en del af fejringen, siden den første store fejring af Pi Day fandt sted i 1988 i San Francisco. Det var bare logisk på en eller anden måde, og jeg elsker det! :D Alle undskyldninger for at bage eller lave en særlig slags mad er jeg vild med. I februar fejrede vi pandekagedagen i forbindelsen med fasten (som vi dog hoppede pænt hen over ;) ), og der har også for nyligt været en Nutelladag.

Så hvorfor ikke gribe muligheden og fejre pi day med en rigtig lækker tærte? Jeg har efterhånden ret mange tærter liggende her på bloggen, så herunder kan du se nogle forslag til lækre tærter, du kan bage :)

Hindbærtærte med marcipan

Hindbærtærten her er en let syrlig tærte med masser af smag af hindbær, som skal serveres sammen med en klat god vanilleis. Inden for den nærmeste fremtid kommer der en kaffebordsversion af tærten her på bloggen, som er lidt sødere i smagen og passer bedre som lækkeri til eftermiddagskaffen :)

Mazarintærte med nougat

Er du vild med marcipan og nougat, er det her klart tærten for dig. Den er superskøn og konfektagtig i smagen, og skal ikke bages helt tør. Så giv den ikke længere i den sidste bagning, end opskriften foreskriver.

Æbletærte

Tærten her er den tærte, der er blevet bagt længst tilbage her i huset. Faktisk havde Christian bagt den en gang, jeg skulle komme på besøg hos ham en af de første gange. Den er rigtig lækker og relativt simpel at lave, og så smager den superskønt. Server den med creme fraice rørt med vanillesukker.

Æbletærte med gitterlåg

Hvis man vil imponere lidt, når der laves tærte, er et gitterlåg altid godt. Jeg har også en opskrift på en æbletærte med revneæbler og gitterlåg liggende her på bloggen. Den blev superflot, selvom fyldt jo ikke er helt lige så farverigt som hindbærtærten, og den smagte dejligt. Undgå at klemme al saften ud af æblerne, da den så nemt bliver lidt tør. Nøjes med at hælde den ekstra saft fra, som ligger omkring æblerne efter rivningen. Server, som den er, eller med creme fraice med vanillesukker.

Tærte med kylling, grønne asparges og champignon

Det er jo også oplagt at lave tærte til aftensmad, så sådan en vil jeg slutte af med. Den her tærte er min aller-yndlings. Den smager simpelthen så godt! Bunden er virkelig lækker og næsten tarteletagtig i smagen, og fyldet komplementerer hinanden virkelig godt.

Jeg har faktisk flere tærter liggende her på bloggen, men de resterende er primært sæsonbetonede mht. fyldet af frugt og grøntsager, så dem, synes jeg, man skal vente med at lave, til det kommer i sæson. Det er noget kedeligt at stå og lave en superlækker jordbærtærte med flødecreme og det hele, og så lægge jordbær på, der i bedste fald smager som at række tungen ud af vinduet :| Så vent med at lave den slags, til der kommer sødere og bedre bær på markedet.

Jeg ved ikke endnu, om jeg selv kommer til at bage tærte i dag. Vi må se. Er meget træt i hovedet oven på de sidste dage, der har været noget hektiske for mig, så jeg kunne godt forestille mig, jeg nok desværre må vente til en anden gang. Men derfor skulle I jo ikke snydes for opskrifter til Pi Day :) Vil ønske jer god bagelyst derude og en rigtig god weekend.

Har du været ude og opleve solformørkelsen i formiddag? Eller har du været en af de uheldige, der ikke kunne se noget som helst pga. skyer? Så kig med her :)

Det er utroligt, at det skulle blive skyet og gråt lige netop i dag, hvor der er solformørkelse, når det er været sol og næsten skyfrit så længe. Men det er vel skæbnens ironi. Alligevel lykkedes det dog at se lidt her. Der var også meget skyet i starten her, så jeg ikke kunne se noget ud over en lysende plet bag skyerne, og solen kom da heller aldrig rigtigt frem, ærgerligt nok. Men den brændte så meget igennem skyerne, at jeg tydeligt kunne se den formørket :) Dog fik jeg ikke ligefrem brug for de solformørkelsesbriller, som Christians forældre kom op med i går til os, for skyerne var et udmærket filter.

Christian er amatørastronom og har haft sit kæmpe skrummel af et teleskop med på arbejde i dag, så han kunne se den rigtigt, hvis han var så heldig, at solen kom lidt igennem skyerne. Han har dog også været plaget af skyer, hvor han har været, men det har da lykkedes ham at tage et par billeder af det alligevel :) Jeg har fået lov at låne dem til bloggen, og du kan se dem herunder (tryk på billederne for at få dem op i en større størrelse):

Solformørkelsen tiltager. Man kan tydeligt se, hvordan skyerne lægger et slør over solen.

Så aftager formørkelsen igen. Her har Christian også fanget en fugl på billedet, hvilket er en meget fin detalje, synes jeg :)

Havde omstændighederne været lidt anderledes, havde vi måske været på Færøerne for at se den. Christian har oplevet totale solformørkelser før, og det skulle være helt fantastisk. Så det vil han meget gerne igen. Der kommer en igen om nogle år i USA, og så må vi se, om vi kan få det til at passe sammen med det hele. Jeg har aldrig set en total solformørkelse, kun de delvise, så det kunne da være spændende.

Nu var ingen af os på Færøerne for at se den totale formørkelse, og det er der nok også mange af jer derude, der heller ikke har været. Men I skal alligevel have et lille indblik i, hvor smuk sådan en total solformørkelse kan være. Jeg har nemlig også fået lov at låne nogle af de billeder, Christian tog i Tyrkiet i 2006, da han og hans forældre var dernede for at se den totale solformørkelse. Det er et fantastisk syn. Ikke mindst når formørkelsen bliver total og coronaen fremtræder omkring den formørkede sol. Her kan du se de fantastiske billeder:

Solformørkelsen tiltager og er næsten total.

"Diamantringen", det sidste lys får formørkelsen til at fremtræde som en diamantring med lyset som diamanten.

Super smuk corona.

Totalt mørke. Man kan ane solformørkelsen i toppen og se på billedet, hvordan dag bliver til nat.

Det er dog ikke det eneste interessante, der er sket i dag. Mens jeg stadig sad og vågnede, bankede det pludseligt på døren. Det var posten med en pakke. Det var dog ikke noget, vi selv havde bestilt, for vi får det altid sendt til pakkeboksen eller Christians arbejde, fordi jeg ikke gider bankes op af posten kl. kvart i kvalme om morgenen og vælte ud til døren med pandaøjne og et forvirret udtryk i ansigtet. Det skete så mere eller mindre i dag, for jeg var ikke lige kommet i omdrejninger endnu, da posten bankede på. Men det må de sgu leve med, når de kommer med pakker på det tidspunkt. Jeg er nok ikke den eneste, de ser, der ser sådan ud :-3

Nåh, men det var altså lidt af en overraskelse. Det første, jeg ser, da jeg åbner pakken, er en KÆMPEstor kat med solbriller og bowlerhat :D Har siden fundet ud af, at den også kan danse og spille musik, men har dog ikke hørt melodien helt endnu, da Ozzy fik et kæmpe chok, da jeg tændte den. Så det må vente lidt. Det lød dog lidt som footloose, og den dansede også fint vrikkende :D

Derudover lå der et kort med en slags saml-selv 3D-kort i. Det er virkelig superfint. Det er et gækkebrev, og der er da heller ingen afsender på hverken pakken eller kortet, men bare prikker :) Tror, det er første gang, jeg modtager et gækkebrev :D Dog kan vi vist godt gætte, hvem der har sendt os pakken, men det kan være, at der alligevel bliver sendt lidt påskelækkeri den vej. Jeg har en ambition om at ville lave påskeæg selv igen i år, men jeg ved ikke helt, hvor meget jeg kan holde til. Jeg plejer at give Christian påskeæg, så hvis jeg selv kommer i gang, kan det være, jeg laver lidt ekstra. Vi må se :) Her kan du se det fine kort. Det er virkelig detaljeret og sødt.

Det var en dejlig overraskelse :) Det er ellers en lidt hård dag i dag, da jeg sover dårligt for tiden, og også har været ret tidligt oppe i dag, så det var rart at få sådan en uventet pakke.

Jeg kan også tydeligt mærke i kroppen i dag, at jeg har fotograferet meget af dagen i går. I går formiddag var jeg med kattene i haven og havde taget kameraet med. Om eftermiddagen fik jeg endelig taget mig sammen til at få fotograferet alt det crazy catlady-gear, jeg/vi har fået købt sidste år. Jeg har længe lovet jer at vise det frem, men jeg har ikke haft overskud til at få taget billeder af det hele. Men nu ligger billederne så klar, så nu kan jeg snart vise det frem :)

Jeg har heldigvis ikke så meget, jeg skal nå i dag, så jeg kan tage den med ro. Aftensmaden står enten på rugbrød (med æggekage og flæsk samt forskelligt pålæg) eller noget fra fryseren (lasagne til mig og sikkert frikadeller til Christian - nok med kartofler og persillesovs, kunne jeg forestille mig), begge dele med relativ lille forberedelse. Tror også, at Christian er godt mør, når han kommer fra arbejde. Der er vist meget at se til lige nu, og han er så utrolig udmattet, når han kommer hjem. Han må faktisk jævnligt droppe sin hobbyaften, fordi han bare er for træt og skidt tilpas, når han kommer hjem fra arbejde. Det er synd, at det er sådan, men livet har været lidt hårdt ved os ret længe efterhånden, og det kan man ærlig talt godt mærke.

Men nu er det heldigvis snart weekend. Hvis jeg kan svinge mig op til det, kan det være, at jeg laver lidt lækkert til Christians aftenkaffe. Tror, han trænger til lidt forkælelse. Nu vil jeg i hvert fald i gang med et eller andet. I må have en dejlig weekend :)

Nu er det efterhånden længe siden, jeg holdt fødselsdag, så det må være på tide at dele den sidste opskrift med jer :) Som jeg har skrevet tidligere, bagte jeg hindbærtærte med marcipan til min fødselsdag. Jeg har tidligere lavet en virkelig lækker hindbærtærte, som dog er en desserttærte og skal spises sammen med en god, sød vaniljeis, da den har en let syrlighed, og jeg fik lyst til at lave en kaffebordsversion af tærten, som kan spises, som den er, uden tilbehør. Altså en lidt sødere model.

Jeg har derfor justeret lidt på ingredienserne, og resultatet blev suverænt, når jeg skal sige det selv. Tærten var en stor succes. Den blev rost af flere rundt om bordet og blev meget hurtigt spist op. Der var knap nok en rest tilovers, så Christian kunne nyde et stykke dagen efter, hvor vi slappede af oven på at have haft gæster. Derudover er det jo en virkelig smuk kage med sit gyldne gitter, som står i smuk kontrast til det røde bærfyld.

Jeg har ikke været i gang med kameraet for at tage nye billeder af tærten, for den ligner jo på en prik tærten i dessertudgaven, så de billeder har jeg genbrugt. Jeg synes nemlig, at de virkelig fanger hvor smuk, tærten er.
Så skal du imponere dine gæster, kan jeg varmt anbefale tærten her. Det er betydeligt nemmere at lave gitteret, end det måske kan se ud til. Det kræver bare lidt tålmodighed at flette det, men det er ikke svært :)

Hindbærtærte med marcipan

Tærtebund:
225 g hvedemel
125 g margarine (eller smør)
1 nip salt
½ tsk bagepulver
3 spsk sukker
1 æg
2 spsk koldt vand
1 stang vanilje

Fyld:
450 g hindbær (jeg brugte fra frost, som jeg tøede let op)
190 g sukker
2 spsk maizena med top + ½ spsk
120 g revet marcipan

Derudover:
1 æggeblomme til pensling

Smuldr margarinen ud i melet eller kør det på en køkkenmaskine med k-spaden. Tilsæt salt, bagepulver, sukker og vaniljekorn, og vend det hele lidt sammen. Tilsæt herefter æg og vand og ælt dejen godt sammen. Lad dejen hvile i køleskabet i en frysepose eller lignende, til den er blevet mere fast, mindst ½ time.

Smør en tærteform med lidt margarine eller smør og drys den med lidt mel. Vend formen lidt rundt, så melet er godt fordelt, og bank derefter det overskydende mel ud af den ved at holde den på hovedet over håndvasken. Tag lidt mere end 1/3 af dejen fra. Rul resten ud til en cirkel, lidt større end formens diameter, og beklæd formen med dejen. Den skal nå helt op til toppen af din tærteform. Klem den lidt til i formen.

Prik bunden med en gaffel og forbag den ca. 15 minutter ved 200 grader i nederste halvdel af ovnen. Dette gøres, fordi fyldet er vådt. På den måde undgår man en gennemblødt og snasket bund.

Rør bærrene med sukker og maizena. Riv marcipanen groft. Fordel marcipanen i et jævnt lag over bunden, og fordel derefter bærfyldet ovenpå, så det dækker hele bunden.

Rul den resterende dej tyndt ud og skær strimler på ca. 1 cm i bredden. Læg dem over tærten i et fletmønster. Start med et lægge et smalt kryds på midten. Flet derefter flere strimler ind. Det ser pænest ud, hvis man fletter ud og ind, som når man fletter et julehjerte :) Slut af med at lægge en lidt bredere strimmel af dej rundt langs kanten. Klem den lidt sammen, hvor enderne mødes. Pensl gitter og kant med sammenpisket æggeblomme. Bag tærten midt i ovnen ca 25 minutter ved 200 grader, til gitteret er flot gyldent. Lad den køle lidt af, før du tager den ud af formen (såfremt du har en tærteform med løs bund som min, eller bruger en springform til at bage tærten i).

Server tærten lun. Serveres den ikke direkte efter bagning og let afkøling, kan den lunes i ca. 10 minutter ved 180 grader.

Tærten, før den kommer i ovnen. Jeg starter med at lægge det smalle kryds, som ses i midten, og fletter derefter flere dejstrimler
ind i mønsteret.

Den færdige tærte.

Et kig til fyldet i tærten. Den får en helt særlig, smuk farve pga. hindbærrene.

Det er helt sikkert en tærte, der vil komme på kaffebordet igen herhjemme :) Tærten - både i dessert- og kaffebordsversionen - er helt klart en af de opskrifter, jeg er mest stolt af. Ikke mindst fordi den er så smuk. Og så smager den jo også skønt. Så jeg var rigtig glad for at kunne lave en ny udgave af den, så den også kunne nydes til kaffen og ikke kun være en del af desserten.

Der er igen mandag, og en ny uge er startet. Synes, at weekenden flyver forbi, og ugerne snegler sig fremad. De sidste uger har været lidt hårde, synes jeg, fordi jeg ikke har haft det så godt i løbet af dagene. Synes, at livet føles meget ensomt og tomt for tiden, og jeg er efterhånden nok blevet klar over hvor få mennesker, jeg har i mit liv, og er ret påvirket af at indse, at mit forhold til de få nære venner, jeg har haft i mit liv, næsten er løbet ud i sandet. I hvert fald kan der gå måneder mellem, jeg har kontakt til dem. Af forskellige årsager. De har travlt med deres liv og har også deres ting at bokse med i hverdagen. Der er derfor ikke så meget tid til at skrive sammen, og samtidig har jeg mine begrænsninger pga. min sygdom, så det er besværligt, hver gang jeg skal hjemmefra, og i øvrigt også bliver voldsomt udmattet af kontakt, især sådan noget som besøg og telefonsamtaler og den slags. Det, jeg bedst kan, er at kommunikere over sms og computer, for det er ikke lige så udmattende for mig. Derudover bor de i Jylland, så det begrænser også, hvor ofte vi kan ses.

Jeg har dog planer om at skulle besøge min gode veninde og navnesøster i Århus, når vi lige får Ozzys nye behandling på plads, så nok engang til sommer, hvis hun har tid, og det går godt med Ozzys behandling. Hun var på besøg hos os sidste sommer, og selvom vi ikke ses så tit, synes jeg, at vi er gode til at tage tråden op, hvor vi slap sidst. Jeg er i hvert fald glad for, at hun stadig har lyst til at være min veninde, selvom vi kun ses ca. en gang om året, og jeg ikke kan alt det, jeg kunne, da vi gik i gymnasiet sammen for over ti år siden.

Det var et sidespring, men jeg føler mig ret ensom for tiden, og det er en næsten uudholdelig følelse. Følelsen af, at man ikke rigtigt betyder ret meget for nogen :( Jeg har jo heldigvis Christian og hans forældre, og de er gode til at fortælle mig, hvor glade de er for mig. Så jeg er da ikke helt alene. Var jo også så heldig at få et gækkebrev, som jeg skrev om i fredags. Det var fra min far og Marianne, og det er rart at vide, at de tænker på os, selvom vi snakker sammen ret sjældent. Jeg glæder mig til at se dem og resten af den side af familien, når vi senere på foråret skal til en familiedag i Jylland. Så folk tænker da på mig. Savner bare at have det der tætte og fortrolige forhold, jeg tidligere har haft med veninder.

Livet som førtidspensionist kan godt blive ret ensomt, når man ofte er nødt til at holde sig helt i ro pga. smerter eller ekstrem træthed, og ikke kan foretage sig noget. Derudover kommer jeg heller ikke rigtigt ud, fordi Christian tager bilen på arbejde, og busserne her er blevet nedlagt. Så det kræver noget af en kraftanstrengelse at komme hjemmefra i hverdagene, hvis jeg skulle have lyst til det. Derfor sidder jeg herhjemme 99% af tiden. Vi har snakket om at købe en lille, billig bil, så jeg har mulighed for at komme lidt ud, og også selv kan køre til dyrlægen, lægen og andre ting uden at skulle have fat i Christians forældre og have det til at passe med dem. Det ville jeg blive glad for, selvom jeg nok har det lidt dårlig samvittighed over at skulle have en bil stående, som jeg ikke bruger så tit. Men friheden ved at kunne komme hjemmefra er undervurderet. Jeg savner min gamle potte, min sorte 80'er-Golf, som jeg havde, før jeg flyttede herover. Den måtte desværre skrottes til sidst. Der er et eller andet trist over, at ugens mest spændende oplevelse er at komme en tur i Fakta og handle ind :|

Anyway.. det var et langt sidespring. Men det forklarer lidt, hvorfor jeg synes, ugerne er så lange pt. og weekenderne så korte. Generelt er jeg jo glad for at gå herhjemme (især når jeg nu ikke kan arbejde) og gøre tingene i mit eget tempo, og jeg har også meget glæde af bloggen her og at fotografere og den slags. Humøret er bare ikke så højt for tiden. Glæder mig altid, til Christian kommer hjem, så jeg har lidt selskab, og til vores weekender sammen. Han er på mange punkter min mandlige spejling, og vi har det rigtig godt sammen. Han er min bedste ven, og vi elsker at lave mange af de samme ting. Inden så længe holder han nok noget ferie, og det glæder jeg mig til. At få mere tid sammen med ham. Hvis vi kan få Ozzy af aloe vera'en, tager vi måske et par dage hjemmefra. Det, håber jeg, vi kan, for når Ozzy skal have interferon i ½ år, kommer vi i hvert fald ingen steder hen sammen. Endnu afventer vi, at Ozzys hvide blodlegemer kommer op efter hans vaccination, så han kan tåle at starte for interferon.

Må jeg lige se den pind der?

Jeg er stadig en faarlig vildkat, selvom jeg kun har fire tænder tilbage!

Denne weekend har vi brugt på at få lavet lidt herhjemme, og derudover har jeg været i gang med at forberede, at Christians forældre kommer og spiser på fredag. Jeg vil ikke afsløre her, hvad vi skal have, da de læser med, men jeg har været i gang med at bage noget, som nu ligger i fryseren, så jeg letter arbejdsbyrden senere på ugen. På fredag er det ti år siden, de mistede Christians bror, og vi ses altid den dato. Det er hårdt med den slags mindedage, det kender jeg jo fra mig selv. Så det er godt, at man kan være der lidt for hinanden. Jeg glæder mig til at se dem på trods af årsagen.

Kattene og jeg nyder det gode vejr herhjemme, så længe det varer. Jeg kan se på vejrudsigten, at dagen i dag er den sidste inden på fredag, hvor solen kommer frem, så vi prøver at nyde det lidt ekstra. I sidste uge, hvor solen skinnede en masse, var kattene og jeg i haven flere gange. De bliver så utroligt glade, når jeg går med ud, og Ozzy elsker, når jeg er ude og fotografere. Så sidder jeg på græsplænen sammen med ham, og det kan han rigtig godt lide :) Billederne ovenfor er fra sidste uge, hvor jeg legede lidt med ham derude. Han elsker at løbe efter et græsstrå eller en pind, meget mere end at lege med "rigtigt" kattelegetøj, så han var rigtigt i sit es. Det går i øvrigt okay med langsomt at føre ham over på allergikosten. Endnu tåler hans mave det, hvor ca 1/6 af hans mad består af Hill's z/d (allergikosten). Vi går forsigtigt frem, fordi han har en meget sart mave. Heldigvis elsker han endnu det nye foder, så det er jo dejligt :)

Nu vil jeg slutte igen, for jeg skal i gang med noget. Mangler at få afklaret et par dage i ugens madplan, og skal vist også have kigget på noget vasketøj. Har i hvert fald en pletrenset t-shirt, der gerne vil have "et bad" snart. Den fik en lidt hård medfart, da jeg stegte bacon til vores æggekage i fredags. Det vil nok glæde den og resten af mit tøj, at vi i fremtiden mest holder os til pølser til æggekagen, da min mave absolut ikke var glad for (rigelig :-3 ) bacon som tilbehør til æggekagen. Men det smagte nu godt :)

Jeg havde egentlig ikke troet, jeg ville blogge i dag, for planen er, at jeg skal i gang med at lave påskeæg, men jeg har netop fået en nyhed, der har slået mig helt ud af kurs. Sidder og føler mig næsten ude af stand til at trække vejret, mens tårerne springer ud af øjnene på mig :(

Jeg har gennem knap et år haft kontakt med en dejlig kvinde, som jeg har lært at kende her gennem bloggen, hvor hun gennem nogle år har været en læser. Vi har skrevet en masse mails frem og tilbage om livet, små hverdagsting og om at være syg, som vi begge er/var, og jeg har været utrolig glad for vores venskab. Hun var ligesom jeg ramt af en del sygdom, men hendes var dog noget mere alvorlig end min. Hun var bl.a. ramt af kræft, dog har behandlingen kunnet holde den i skak, selvom den var uhelbredelig. Hun kæmpede også med anden sygdom, og var den sidste tid en del ude og inde af sygehuset for at blive behandlet for det. Den seneste tid har hun opholdt sig på et hospice, men ikke fordi hun var døende, men fordi hun trængte til lidt ekstra omsorg oven på et særligt hårdt forløb. Men det var jo meningen, at hun skulle hjem igen, og det var også på vej i den rigtige retning, for hun skrev til mig for lige over 14 dage siden, at det gik bedre, og hun var begyndt at få mere livsvilje og appetit igen efter at være blevet forkælet (som hun udtrykte det) af de dejlige mennesker på det hospice, hun pt. boede på.

I dag havde jeg planer om at skulle i gang med at lave påskeæg, og jeg har siddet og samlet lidt energi og fået lidt at spise, før jeg skulle i gang. Har så bladret Facebook igennem, som jeg ofte gør, mens jeg spiser, og falder over et opslag, hvor hun er tagget i. Kan læse, at hun nu ikke er her længere. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, for jeg vidste, at kræften var i bero, og hun følte selv, at hun var ved at få det bedre med anden sygdom, så det var virkelig et chok. Forstår det slet ikke. At hun ikke er her mere. At der ikke pludseligt dumper en mail ind fra hende, som hun ofte skrev, når hun sad i dialysen, eller når hun sad sent oppe og skrev til mig. Det efterlader et stort tomrum i mit hjerte. Vores skriverier har betydet rigtig meget for mig.

Nu er verden pludseligt en hel anden. Mærkelig. Tom på en måde. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at forstå, hvorfor livet er, som det er. Hvordan det kan være, at nogle mennesker skal være ramt af alverdens ulykker hele deres liv, selvom de er gode og dejlige mennesker. Og hvorfor nogle skal herfra alt for tidligt. Det er virkelig svært at se nogen mening med, at livet er sådan.

Tak for alt, kære Nete. Vores kontakt har betydet rigtig meget for mig, og jeg vil savne dig utroligt meget. Jeg håber bare, at du nu er et sted, hvor du har fred for alt det, du har måttet kæmpe med. Mine tanker er hos dine efterladte, for jeg ved, at du efterlader et stort hul i hjertet på alle os, som holder af dig.

Puh, det har været et hårdt døgn, synes jeg. Oven på den triste besked i går valgte jeg alligevel at gå i køkkenet for at lave påskeæg, for jeg syntes ikke rigtigt, at jeg kunne holde ud bare at sidde og glo med hovedet fyldt af tanker. Jeg burde nok have ladet være, for jeg havde ikke rigtigt hovedet med i det, og det drillede urimeligt meget, synes jeg. Alligevel endte jeg ud med et færdigt produkt, som blev ret lækkert, så det var jo heldigt nok trods alt.

Jeg ved, at Christian elsker mine påskeæg højere end dem, man kan købe (han har fået mange gennem årene fra forskellige producenter, når jeg ikke selv har kunnet holde til at lave påskeæg), så jeg ville gerne glæde ham med noget hjemmelavet i år. Han elsker dem med rom og nougat, som jeg sædvanligvis laver, men jeg havde i år også lyst til at lave noget andet. Jeg har tidligere selv lavet en "blomme i madeira"-variant med kræger i muskatvin, som var virkelig lækker. Det er dog ikke sæson for kræger, og jeg havde ikke lyst til at stå og lave blommemarmelade som base for blomme i madeira denne gang, da jeg skulle bruge så relativt lidt til påskeæggene, så jeg valgte at gøre et forsøg med at lave blomme i madeira med svesker. Svesker er jo tørrede blommer, så jeg tænkte, at det kunne lade sig gøre. Jeg havde ikke nogen opskrift at gå ud efter, så det er helt min egen kreation.

Resultatet blev simpelthen så lækkert, og smager ret autentisk af blommer i madeira, synes vi begge herhjemme. Sveskerne har generelt en lidt kraftig smag, da den jo er koncentreret ved tørringen, så måske smager de lidt mere igennem, end hvis man havde kogt marmelade af friske blommer, men det smager ret skønt, og tager ingen tid at lave, hvilket helt klart er et plus. Ud af min portion på 200 g svesker blev der et lille glas svarende til ca. 2½-3 dl færdig blomme i madeira. Jeg lavede det dagen før påskeæggene, så det kunne køle af og sætte sig lidt i køleskabet inden brug. Jeg brugte kun en smule til påskeæggene, så der er en del tilbage til fremtidige lækkerier. Det kan spises som tilbehør til pandekager, bruges til hjemmelavede minitærter a la Anthon Berg-tærterne (som jeg lavede med mine kræger i muskatvin) og meget andet, så mon ikke det får ben at gå på? :)

I indlægget her får I opskriften på blomme i madeira. Opskriften på påskeæggene følger en af de kommende dage inden påske.

Nem blomme i madeira (1 lille glas)

200 g svesker uden sten
Vand
35 g rørsukker
1,25 (1 1/4) dl madeira
Evt. ½ tsk atamon

Put sveskerne i en lille gryde eller kasserolle, der lige passer til mængden af svesker, og hæld vand ved, så sveskerne netop er dækket. Bring gryden i kog og lad sveskerne simre i vandet, til de har suget det meste og kan moses med bagsiden af grydeskeen, måske 10-15 minutter.

Tag gryden af blusset og blend sveskerne sammen med den smule vand, der er tilbage, med en stavblender. Du kan også nøjes med at mose sveskerne med en ske eller gaffel, så bliver det dog ikke helt så ensartet.

Rør rørsukkeret i. Smag til. Rør godt rundt i gryden, så sukkeret bliver opløst. Lad de purerede svesker køle en smule af, før du rører madeiraen i. Jeg brugte 1.25 dl, men du kan tilsætte lidt ad gangen og stoppe, når du synes, det er passende. Hæld blomme i madeiraen på et skoldet glas. Skal det holde over længere tid, kan der tilsættes ½ tsk atamon, inden du hælder marmeladen på glas. Opbevar den færdige blomme i madeira i køleskabet.

Den færdige blomme i madeira. den har en rigtig skøn farve, synes jeg.

Jeg tror nok, at jeg vidste, at jeg burde have ladet være med at gå i køkkenet i går, efter jeg havde fået den triste besked, men jeg valgte at ignorere det og gik i køkkenet, efter jeg havde bestilt en bårebuket til Netes begravelse. Det resulterede dog i, at jeg endte med at stå i køkkenet og kæmpe med påskeæggene i over 5 timer, og at vi ingen aftensmad fik. Jeg havde ingen appetit, og kunne nærmest ikke mærke mig selv. Christian kom hjem til en super stresset kæreste og et kaotisk køkken. Som den fantastiske mand, han er, brugte han to timer på at få styr på det hele igen og spiste en portion havregryn til aftensmad :| Det har jeg ærlig talt noget dårlig samvittighed over, men jeg kunne simpelthen ikke hænge sammen i hovedet i går oven på beskeden om min venindes død. I stedet valgte jeg at knokle mig halvt ihjel i køkkenet. Var først færdig til at sætte mig ned kl 21 i går.

Det har været en urolig nat. Kunne ikke sove og lå bare og gloede op i loftet. Har også ligget søvnløs et par timer i morges, efter vi blev vækket af kattene, der skulle have mad. I dag har jeg så været afsted hjemmefra, da jeg skulle på kommunen og have lavet mit pas om, fordi nogle idioter ikke kunne finde ud af at sætte fingeraftryk på det, jeg fik lavet i sidste uge! Det er jeg noget stram over, for jeg havde lige fået det hjem, og jeg skal måske bruge det inden så længe. Og nu er det ikke sikkert, jeg når at få det. De ville ikke engang tage nye (bedre!) billeder til passet, det skulle man betale for. Så meget for service, men det er der ikke meget af i den branche, tror jeg. Synes, det var det mindste, de kunne gøre, når de selv havde kludret så meget op i det, men man skal åbenbart bare være glad for ikke at skulle betale for at få lavet passet igen :|

Havde jeg vidst, de ikke ville tage et nyt billede, havde jeg nok brugt tid på at spise morgenmad, før jeg skulle afsted, i stedet for at kæmpe med at komme til at se præsentabel ud. Det drillede også, så jeg fik ikke tid til at spise noget, inden Christians far kom og hentede mig. Ud over kommunen var vi på posthuset (eller postbutikken) med en pakke, som vi sender hjem til min far og Marianne med lidt påskelækkerier, og jeg var en tur på apoteket samt i Ostehuset for at få ost til Christian. Hjemme igen har jeg fået fodret fuglene udenfor, for vi får jævnligt besøg af "haltepip", en due med en dårlig fod, som har holdt til her det sidste år, så der skal være mad, når "han" kommer forbi igen. Og jeg har fået smidt en svinekam i ovnen til langtidsstegning, for vi trænger til noget ordenligt at spise. Dårlig eller ingen mad er dårligt for moralen, og vi har begge brug for noget at stå imod med de her dage.

Christian har heldigvis snart ferie. Det glæder jeg mig meget til. Kan mærke, at det påvirker humøret positivt. Føler i hvert fald, at det triste humør, jeg har hængt fast i den sidste måned, er ved at vende lidt. Det er dog svært ikke at lade sig påvirke af tabet af en god veninde, men det skal der være plads til. Det er naturligt at være ked af det og trist, når man har mistet nogen, man holder af.
Vi ved ikke endnu, om vi kommer nogen steder i ferien, men jeg vil alligevel gerne have mit pas, så vi har mulighed for at køre over grænsen, hvis det er det, vi vil. Vi afventer lige og ser, hvordan det går med Ozzy, når han ikke får aloe vera. Han fik sidste gang i torsdags, og endnu ser vi ingen negativ effekt af at stoppe, men der skal gå mere end en uge, før vi ved, om han får et tilbagefald med munden efter stoppet. Klarer han sig fint, tager vi måske afsted hjemmefra et par dage. Christians forældre har lovet at flytte ind heroppe og passe kattene imens, så det er jo dejligt. :)

I søndags kørte vi en tur på Røsnæs for at få lidt frisk luft. Vi gik en lille tur, og det var dejligt, selvom det var meget koldt. Der blæste en halv pelikan derude, så det var ikke ligefrem behageligt vejr. Vi havde begge kamera med, men jeg følte mig ikke så inspireret. Fandt dog kameraet frem, da vi kom om til Edderfuglen, der er en café derude, som har høns til at gå frit rundt og får og geder i en lækker indhegning, som man må gå ind i. Hanefar stillede sig an for fotografen, og fårene og gederne var meget kælne. Mange af dem kom hen for at blive kløet. Et får havde særlig stor kærlighed til mig. Så meget at jeg til sidst syntes, at det var lige ved at blive for meget, hehe. Var lidt nervøs for, om den ville tage en bid af min jakke. Men hun ville vist kun kløes på hovedet :) Her kan du se de billeder, jeg tog i søndags:

Strike a pose :D Han var virkelig flot, ham hanefar.

Det er godt med en stor, varm pels i kulden.

Genert får, der vendte røven til, så snart jeg tog kameraet frem, og hun ville heller
ikke nusses. Nåede dog at fange det her billede af hendes flotte, brune pels.

Det ville hende her til gengæld. Hun var helt syg for at blive kløet på hovedet
og var ret nærgående :D

Der var også en ged, der kastede sin store kærlighed på Christian. Måske følte den, at de havde noget tilfælles? (De har i hvert
fald samme farve overfrakke på ;) ).

Det bliver alt herfra i dag. Nu vil jeg hvile mig lidt, for dagen har været ret fyldt for mig. Husk at kigge forbi bloggen senere på ugen, hvor du får opskriften på mine påskeæg med blomme i madeira :)

Livet er fuld af overraskelser for tiden, men de er heldigvis ikke alle sammen kedelige og triste, men også gode. :)

I dag går Christian fra på ferie, og jeg syntes, det ville være en god måde at starte den på ved at sove i rent sengetøj, der har den der friske duft af at være tørret udenfor. Så i eftermiddag har jeg hængt sengetøjet ud. Det er ellers lige før, at det stikker af, for det blæser en halv pelikan udenfor i dag 0.o
Nåh, men når jeg nu alligevel var ude, ville jeg gå ned og tømme postkassen, da jeg naivt håbede, men ikke helt troede på, at min pas allerede var kommet. Det var det så (naturligvis) ikke, men til gengæld stod der en stor buket blomster uden for hoveddøren!

Det var godt nok en overraskelse. Jeg tænkte egentlig først, at det måske var fra min far og Marianne, da de mener, at de skylder os et påskeæg (som jeg jo desværre ikke kan spise) for at have gættes deres gækkebrev, men det var det ikke. I kortet stod der:

                                   "Fordi det er påske, fordi jeg kan, og fordi
           du fortjener en tanke og noget til at lyse op.
                                                     Knus fra det høje nord."

Det gjorde ikke det hele meget mindre mystisk. Jeg anede ikke, hvem det er, der har sendt mig de her blomster fra "det høje nord". Kunne komme på nogle stykker, jeg kender, der bor i Nordjylland, men jeg vidste ikke, om det var nogle af dem, der kunne finde på at sende blomster. Derudover var der skrevet et telefonnummer på bestillingen, som ikke er mit. Men det virkede bekendt. Måtte slå det efter, og det er åbenbart mit! 0.o Altså registreret til mig på min adresse. Så blomsterne er ikke gået forkert i byen. Det var jeg ellers lige ved at overveje. Efter jeg havde tænkt mig om, kom jeg i tanke om, at det var et nummer på min ekskærestes gamle telefon, som stod i mit navn. Hverken telefon eller sim-kort eksisterer dog i dag. Så det er ikke en, der kender mig meget personligt i hvert fald.

Derfor skrev jeg en taknemmelig opdatering på Facebook med et billede af de smukke blomster, for det kunne jo være, at jeg var venner med vedkommende derinde. Nu er mysteriet løst, for blomsterne er fra Rikke, som jeg kender fra nogle steder, vi begge kommer på nettet, og vi er da også venner på Facebook. Jeg ved også, at hun læser med her på bloggen ind imellem. Så nu kan jeg sige tusind tak til Rikke, der er min venlige fremmede <3 Det er simpelthen så sødt af hende at tænke på mig. Det er dejligt med en opmuntring og så smuk en buket til at lyse op. Livet har været lidt hårdt ved mig/os længe, og jeg har stadig rigtig ondt i hjertet over tabet af Nete, så den søde betænksomhed falder på et tørt sted :) Er dog stadigvæk virkelig overrasket over, at nogen kan finde på at gøre det for mig. At nogen har lyst til at glæde mig på den måde. Det varmer virkelig meget, det skal du vide, Rikke <3

I skal ikke snydes for buketten, så jeg har snuppet et par hurtige billeder af den. Glæder mig til at se liljerne springe ud de næste dage :)

Påsken er over os, og det er endelig blevet tid til at nyde de lækre påskeæg, jeg lavede i mandags. I går smagte Christian sit første påskeæg, og jeg fik mulighed for lige at snuppe et par billeder af, hvordan det så ud indeni :)

Jeg plejer, som jeg fortalte i mit forrige indlæg, at lave påskeæg med rom og nougat til ham, da det er hans favorit. Dem har jeg også lavet i år, og på billederne er det dem, der har lidt hvid chokolade i et mønster ovenpå. Jeg bruger altid romessens til at lave dem, og det gjorde jeg også i år, selvom jeg faktisk har en flaske brun rom stående for en gangs skyld. De er dermed alkoholfrie og kan spises af alle, børn som voksne. Opskriften på dem kan du finde her. Til gengæld er der i mine påskeæg med blomme i madeira rigtig alkohol, så de er altså ikke børnevenlige. Det var et forsøg i år, fordi jeg gerne ville lave en ny variant, og jeg ved, at blomme i madeira står virkelig højt på Christians liste over chokolade-marcipankombinationer, han elsker. Så jeg fik lyst til at prøve at lave påskeæg med den slags fyld. Jeg havde ikke lige kræfterne eller lyst til at stå og koge blommemarmelade som basis for blomme i madeira, så derfor forsøgte jeg mig med at lave det ud af svesker, der jo er tørrede blommer. Det blev rigtig godt, og opskriften har I jo allerede fået. Derudover var det meget hurtigt og nemt at lave.

Mine påskeæg blev lavet i mandags oven på beskeden om min venindes død, så jeg var lidt ved siden af mig selv, da jeg stod i køkkenet, og jeg havde ikke rigtigt hovedet med mig. Derfor må jeg erkende, at jeg har lavet påskeæg før, der har været pænere, især med overtræk og pynt. Det samme gælder lidt for billederne, men sådan er det bare. Er nu ikke helt utilfreds med dem, for alle påskeæg (og den påskechokolade med romkaramelfyld, som jeg også lavede) et vidunderligt knæk i chokoladen, da tempereringen fungerede rigtig godt denne gang. Jeg havde også gang i mit nye sukkertermometer, som jeg allerede elsker rigtig højt, så det var dejligt, trods alt. Uanset hvor pæne, mine æg blev, er de blevet sindssygt lækre. Blomme i madeira er en vindende kombination som påskeæg, og Christian var begejstret over det, da han smagte på sit første påskeæg i går. Det smagte meget autentisk som blomme i madeira, mente ham. Så det var jo dejligt. :)

Nogle af påskeæggene blev sendt til min far og Marianne i Jylland sammen med lidt andre lækkerier, og påskechokoladen med romkaramelcremen røg ned til Christians forældre. Den kommer der dog ingen opskrift på her på bloggen, da jeg ikke har helt kontrol over fyldningen af chokoladerne endnu, men måske på et senere tidspunkt. Her får I i hvert fald opskriften på nogle superskønne påskeæg med blomme i madeira :)

Påskeæg med blomme i madeira

Marcipan (helst med mindst 60% mandler)
Madeira
Blomme i madeira-marmelade (brugte nok alt i alt et par spsk til 6 påskeæg)
Mørk chokolade (ca. 55% kakao)
Valgfrit drys (jeg brugte kandiserede violer, som jeg hakkede lidt, før de blev drysset på)

Jeg skriver ikke mængde på marcipan og de andre ingredienser, da det jo kan være forskelligt, hvor store påskeæg man ønsker, og hvor mange i øvrigt, så opskriften her er guidelines for, hvordan du laver dem, uanset portionen. Min blomme i madeira-marmelade rækker til utallige påskeæg, så den løber du ikke tør for. Jeg havde taget marmeladen ud af køleskabet i lidt god tid, så den kunne blive lidt tempereret før brug.

Tag den mængde marcipan, som du ønsker at lave til påskeæg og ælt madeira ind i den lidt ad gangen. Smag på den jævnligt, så du får den så stærk eller mild i smagen, som du ønsker.

Del herefter marcipanen op, hvor du afsætter mængden af marcipan efter, hvor store påskeæg du ønsker. Tag et stykke af marcipanen og rul den til en kugle. Tryk den herefter ret flad, men ikke så flad at den revner ved at blive strukket lidt. Put en klat blomme i madeira-marmelade midt på marcipanen. Undlad at putte for meget på, for marcipanen skal kunne lukkes sammen om marmeladen. Klem forsigtigt marcipanen sammen om marmeladen og rul den igen forsigtigt til en kugle, denne gang en, som spidser lidt til mod enden, så den ligner et æg i faconen. Læg de færdigrullede æg til side.

Når du skal overtrække, hakkes 2/3 af chokoladen groft og smeltes over vandbad (til en temperatur på 50-55 grader). Resten hakkes meget fint og lægges i en skål. Hæld det meste af den smeltede chokolade over den finthakkede, og rør ind imellem, til chokoladen er smeltet helt. Tilsæt lidt ekstra smeltet chokolade, om nødvendigt. Temperaturen skal være 31-32 grader, hvis resultatet skal blive fint og blankt. Min ene chokolade nåede dog 34 grader, som er den kritiske temperatur, kan jeg læse mig til, hvor man bør lave det om, men min chokolade blev alligevel blank og sprød, så måske har jeg bare været heldig ;)

Dyp bunden af påskeægget og sæt det på en gaffel, som du holder hen over skålen med chokolade. Brug en ske til at hælde chokolade over resten af ægget. Sørg for, at ægget er helt dækket af chokolade over alt, da det ellers holder sig ret dårligt. Sæt det færdige æg på noget bagepapir og drys med det samme med dit valgte drys, da chokoladen stivner hurtigt, såfremt den er ordentligt tempereret.

Opbevar de færdige æg i en lufttæt dåse gerne et køligt sted men ikke i køleskabet. Mine står i vores spisekammer/vindfang, der er lidt køligere på denne årstid.

Kig ind i de færdige blomme i madeira-påskeæg. I baggrunden ses et rom-nougat-æg og nogle af de æg, som er pakket pænt
ned i folieposer med fine bånd på. Det grønne i baggrunden er en fin filtkurv, som jeg fyldte med påskeæg til Christian :)

Nu har Christian endelig ferie, hurra! Det er simpelthen så dejligt. I går var hans første feriedag, og den blev fejret med hjemmebagte lynboller til morgenmad (til ham). Jeg stod lidt tidligere op end ham, og han fik lov at sove lidt længere, hvilket han virkelig trænger til. Da han stod op, var der nybagte boller, kaffe og god ost fra ostehuset. Jeg fik i går også snuppet ovenstående billeder af påskeæggene indeni, dog meget hurtigt, da vi var på vej ud af huset. Men jeg måtte lige udnytte dagslyset, inden vi tog afsted. Er ikke super tilfreds med billederne, men de er der da, og så kan I se, hvordan æggene ser ud indeni. Christian spiste det åbnede æg i går aftes og var meget begejstret for det. Det smagte meget autentisk af blomme i madeira, mente han, og det havde et skønt, sprødt knæk, når han tog en bid. Så det var en stor succes.

I går eftermiddags var vi en tur nede hos hans forældre. Det er meget længe siden, vi har været dernede, så det var virkelig på tide. Der var der også besøg af deres nabo, Annette, der havde sin lille, nye killing, Osvald (maine coon på fire måneder) med på besøg. Så jeg kunne ikke nære mig for at tage kameraet med :) Snuppede en masse billeder, som jeg har siddet og redigeret og sendt til Annette i dag. Synes også lige, at I skal se et par af billederne. Han er sådan en fin dreng, og han havde krudt i røven :D

På billedet, hvor han kigger op, ligner han vildt meget Ozzy på et billede, jeg tog af ham som killing. Der er jo også noget maine coon i Ozzy. Han er dog mere flad i ansigtet, da hans mor var delvis perser, men man kan godt se nogle ligheder. Prøv at se Ozzy herunder:

I dag skal bare være en stille og rolig dag, tror jeg. Var meget træt og skidt tilpas, da vi kom hjem i går, men var også ret sulten, og var træt oven på at have taget billeder af påskeæggene og også snuppet en masse billeder af Osvald. Men det var rigtig dejligt og hyggeligt at være på besøg hos Christians forældre. Vi fik også nogle virkelig fine sammenplantninger med fra dem, som hans mor havde købt og lavet, og de står fint og lyser op på terrassen nu. De er virkelig fine. Det var så sødt af hende at lave dem til os :)

I går sad vi også og brainstormede ting, vi kan lave i ferien, og vi har efterhånden en helt fin liste at gå ud efter :) Både hvad vi kan lave, når vi er herhjemme (altså at køre ud hjemmefra) og når/hvis vi tager et par dage hjemmefra. Det er godt at have klarlagt mulighederne, for det er ellers lidt svært at få et overblik.
Maden i dag er lasagne fra fryseren til mig og rugbrød til Christian (jeg fik rugbrød i går, hvor han fik biksemad), så det er jo dejligt i forhold til at skulle tage den lidt med ro. I morgen skal vi dog have lidt af et festmåltid, for vi har fået et godt stykke oksetyndstegsfilet hjem, som jeg helsteger. Vi skal have masser af lækker salat til, og der er også rester til dagene efter, hvilket igen er både nem og lækker mad. Ville egentlig have haft en culotte, men dem var der ikke flere af. Så nu prøver vi med fileten her. Den skal nok blive lækker :)

Mine smukke blomster fra Rikke står stadig smukt i stuen, måske smukkere end før, da liljerne er ved at springe ud alle sammen nu. Er simpelthen så taknemmelig og rørt over, at nogen har tænkt på mig på den måde, og det gør mig så glad, hver gang jeg ser de smukke blomster. Jeg er heldig at have folk i mit, der bekymrer sig for mig og kan finde på den slags. Nu har vi så også flotte blomster på terrassen fra Christians forældre, så jeg føler mig ret rørt og heldig :)

Rigtig god påske til jer alle :)

Der har været stille på bloggen længe, måske længere end der har været før, men det har en årsag. Vi har nemlig haft ferie, og i dette forår var den lidt længere, end den plejer at være. Vi har brugt tiden på at få lavet lidt praktisk herhjemme, få slappet af og så har vi været en del ude og opleve noget også. Derfor må det være på tide, at jeg får postet mit sidste indlæg fra vores ferie i sommers, hvor vi havde nogle feriedage i Ebeltoft og var på besøg i Ree Park. I senere indlæg skal jeg nok fortælle om vores forårsferie i år og vise billeder, men først får I de sidste billeder fra sidste år :)

I har allerede set de mange gode billeder, jeg tog på vores tur til Ree Park (hvis du ikke allerede har set dem, eller gerne vil gense dem, kan du finde dem her og her), men jeg lovede jo også, at der ville komme lidt fraklipsbilleder, som jeg også fik taget. Ligesom vi kender det, fra når man fotograferer mennesker, er det nemlig heller ikke alle dyr, der fremtræder lige heldigt på billeder :D Og eftersom jeg syntes, jeg fik ret mange af den slags skud med hjem den dag, dedikerer jeg her et helt indlæg til dem. En del af billederne er taget, mens dyrene spiser, så det er måske ikke helt fair, for jeg ved godt, hvordan jeg selv ser ud, når jeg sidder til en familiefest og gumler på et eller andet, og nogen så tager et kamera frem :-s Men sjovt er det i hvert fald :) Herunder kan du se billederne.

Geparden til højre laver den klassiske fejl med at lukke øjnene på billederne, som jeg selv er så god til :D Derudover ser det ud,
som om den har de største øjenbryn :D Den ser i det hele taget noget fjoget ud.

Nah! Dumme fotograf!

Ikke alle er lige smukke, når de spiser :D

Mwaah! Se min gennemsnaskede kylling!

Igen en, der blinker, mens billedet bliver taget. Det ser faktisk lidt uhyggeligt ud,
når man sådan kan se øjenlågene på en struds!

Har jeg noget mellem tænderne? En katta-lemur bliver pludseligt optaget af noget andet,
mens der gnaskes gulerødder.

Endnu et smaske-række tunge til fotografen-billede. Det ser tosset ud :D Hvis du lægger mærke til det (det ses bedst ved at trykke
på billedet, så du får det op i stor størrelse), kan du måske se alle de hvepse, der svirrer om hovedet på geparden. Der var virkelig
mange hvepse den dag, og de var meget nærgående. Også for dyrene.

Jeg har beskåret ovenstående billede tættere, og her kan du se et par af hvepsene. En næsten lige mellem øjnene på geparden
og en over dens højre øje.

Katta-lemur med et meget overrasket udtryk. Elsker du ikke også bare, når folk
tager billeder af dig, mens du taler eller af anden årsag sidder med åben mund?
Det ser bare så intelligent ud ;)

Close-up af lemuren med det overraskede udtryk.

Selvom den var så flink og dygtig at fremvise sin overlæbe, da guiden fortalte om,
hvor særlig den overlæbe er for det sorte næsehorn, gav det den dog også et
lidt sjovt udtryk. Den laver totalt kyssemund til os her :D

Håber, I har moret jer lidt over de lidt skæve dyrebilleder herover :) Det gjorde jeg i hvert fald da jeg kiggede mine billeder igennem, efter vi kom hjem fra ferie sidste år :D

Forårsferien sluttede for os i søndags, og nu er det så tilbage til hverdagen. Men vi har haft en masse dejlige dage sammen, og det har lykkedes Christian helt at slippe sit arbejde i tankerne, hvilket ellers ikke er nemt. Vi sluttede ferien af med at grille sammen med hans forældre i søndags, sådan lidt spontant. Vi grillede for første gang i fredags, men endnu har det dog været for koldt at sidde udenfor, så maden bliver taget med ind. I søndags fandt jeg nogle store, fede angus ribeyes til os, som må være de bedste bøffer, jeg nogensinde har spist fra grillen. Wow, de var godt nok gode! Derudover var der en bøf af oksefilet til Christians far, da han ikke bryder sig om fedtmarmoreringen i ribeyes (forstå det hvem der kan, det er da noget af det bedste!), samt flere forskellige slags pølser, en salat, kartoffelpakker med hvidløgssmør og persille, kartoffelsalat og brød. Alt sammen købt ind for at der skulle være så lidt arbejde i det som muligt. Vi havde en super hyggelig aften, og fik også spillet et par spil.

Mandag, i går, var det så igen hverdag. Havde seriøse "tømmermænd" - energimæssigt - af at have haft gæster i søndags, selvom det ikke var så meget arbejde og vi havde hygget os meget. Det er så frustrerende, og det gør mig også vred på en måde. For det er ikke fair, at jeg skal have det sådan, bare fordi vi har haft en hyggeaften. I dag føler jeg mig lidt mere udhvilet, og jeg skal også i gang med noget, så snart jeg er færdig med at blogge. Jeg er allerede ved at vaske sengetøj, så det kan komme ud og hænge i solen, og bagefter skal jeg i gang med at bevæge mig lidt, for det trænger jeg til oven på en ferie med lidt for meget guf og lidt for meget brød (vi har spist en del rugbrød i ferien).

Med til hverdagen hører også madplaner igen, og jeg har vores på plads. Når vi kører ud og handler, kører vi en lille omvej, så jeg kan få nået at se de smukke japanske kirsebærtræer i blomst, for det er en stor fornøjelse for mig hvert år. Ville rigtig gerne have sådan et træ selv, men vi skal have nedlagt noget af buskadset i haven for at plante et, tror jeg, så det har vist lidt lange udsigter... Det må jo heller ikke stå for tæt på hverken hegn eller hus, for ellers vil kattene med tiden kunne smutte over den vej, og det må de ikke. Så jeg må nøjes med at kigge på andres træer. Har hørt, at der skulle være vildt mange smukke træer på Bispebjerg kirkegård, men det ligger for langt væk herfra for en smuttur, så det bliver ikke i år, desværre.

Nu er mit vasketøj færdigt, så jeg vil komme videre. Hav en dejlig dag derude :)

Store bededag er lige om hjørnet, en af mine favorithelligdage. Ikke mindst fordi det er endnu en helligdag med madtraditioner :) I min familie har vi altid fået ristede hveder dagen før store bededag, ofte som aftensmad, men enkelte gange som natmad, og jeg elskede det! Det gør jeg stadigvæk. Især fordi jeg ikke spiser så meget brød mere pga. helbredet, så det er en oplagt "synde"-dag i den retning for mig :)

Det skifter lidt, om vi køber, eller jeg selv bager hvedeknopperne. Der er ret stor forskel på, hvordan de købte smager. Vi køber dem helst hos en bager eller bagerudsalg (Kvickly f.eks.), og de plejer ikke at skuffe. Bager man dem selv, er jeg helt vild med den her opskrift, som jeg har lånt hos Claus Meyer. Jeg har dog redigeret lidt i den, da jeg ikke er vild med, at kardemommen totalt overdøver al anden smag i bollerne, så jeg nøjes med at tilsætte 2 store tsk i stedet for 15 g, som han ellers angiver. Jeg bager en halv portion af nedenstående opskriftmængde til os, to personer, når vi spiser det til aftensmad. Hvederne kan i øvrigt godt bages på forhånd og fryses ned inden store bededag. De er ret lette og lækre i krummen, men som med så meget andet hjemmebagt brød mætter de noget bedre. Der er også betydeligt mere smag i (ikke kun pga. kardemommen) end i købte varianter. Så hvis du har lyst til at bage dine egne hvedeknopper i år, så kan jeg stærkt anbefale den her opskrift. Den har været udgivet her på bloggen før, men i ugens anledning fortjener den at blive støvet af og hevet frem :)

Hvedeknopper (20 stk.)

2½ dl lunkent vand
2½ dl lunken mælk
20 g gær
2 æg
15 g havsalt
50 g sukker
2 store tsk stødt kardemomme
Ca. 1 kg hvedemel
50 g blød margarine (eller smør)

Rør gæren ud i en blanding af vand og mælk. Rør æg, salt og sukker i. Rør kardemomme og mel i, og ælt dejen, til den hænger godt sammen (evt. et par minutter på en køkkenmaskine).

Del margarinen i mindre dele og fordel den lidt i dejen. Ælt dejen grundigt, til margarinen er fuldt optaget i dejen (en 6-8 minutter fik den vist på køkkenmaskinen).

Lad dejen forhæve tildækket og lunt i 2 timer.

Slå luften ud af dejen. Rul den til en pølse og del den i 20 stykker. Rul hvert stykke dej til en bolle. Sæt bollerne tæt i en bradepande med bagepapir, uden de rører hinanden. Mine stod med ca. 1½ cms afstand.
Lad bollerne efterhæve tildækket og lunt i 3 timer, til de er vokset sammen og har fået dobbelt størrelse

Bag bollerne midt i ovnen ved 220 grader i 12-15 minutter (mine fik 12 minutter og skulle ikke have haft meget længere, så hold øje).

Hæld bollerne ud på en rist (eller lad dem glide forsigtigt af bagepapiret, hvis det kan lade sig gøre - ellers får de nemt mærker på toppen fra risten) og lad dem afkøle, evt. med et viskestykke over.

Når bollerne skal spises, smager det godt at riste dem. Skær dem over og rist dem ved 200 grader, til de er sprøde på overfladen (ca. 8 minutter). Spis med smør og dit favoritpålæg.

Der rulles boller af den forhævede dej. De sættes med ca. 1½ cms mellemrum i en bradepande med bagepapir.

Efter efterhævningen rører bollerne nu hinanden.

De færdige hvedeknopper køler af på en rist.

Uhm!

Der sker ikke så meget her på bloggen for tiden, for jeg har ret travlt i køkkenet i de her dage. Om nogle uger bliver Christian 40, og da det skal være en lidt særlig dag, har jeg valgt at lave et stort kagebord til ham (og hans forældre, der kommer til kaffe) den dag. Derfor er jeg travlt beskæftiget i køkkenet for tiden. Han får ikke at vide, hvad det er for kager, jeg bager, men han ved, at der kommer et kagebord. Jeg bager mindre portioner af de kager, jeg bager, så der er mulighed for at smage alle kagerne, for maven bliver desværre ofte hurtigere mæt end øjnene :) Og der skulle jo også gerne være plads til at spise aftensmad senere på dagen.

Det er lidt svært at vende tilbage til hverdagen, synes jeg. Savner den gode tid, vi havde i ferien. Derudover er det lidt hårdt at gå fra de lækkerier, vi har indtaget i ferien, til skarpt at skære alt fra, så mit helbred (og ikke mindst vægten) kan finde tilbage til, hvordan det havde det før ferien. Derfor glæder Christian sig måske så meget mere til alle kagerne, kunne jeg forestille mig ;)

Derudover kigger vi jo efter en lille brugt bil til mig, så jeg har mulighed for at komme lidt væk hjemmefra, men det er dælme svært at finde den rigtige bil. Vi har kigget længe og er da også blevet noget klogere på, hvad vi kigger efter. Men det er ikke nemt at finde bilen. Ikke mindst når den skal holdes inden for et vist budget. Man bliver ikke ligefrem millionær af at være førtidspensionist, skal jeg hilse at sige, men jeg er da så heldig, at Christian betaler halvdelen af bilen. Alligevel er det svært at finde noget inden for det prisleje, synes jeg. Troede ellers lige, jeg havde fundet den rigtige bil i dag og havde også kontaktet sælgeren pr. mail, men fik det nedslående svar et par timer senere, at bilen for længst var solgt. Der havde været tonsvis af henvendelser på den. Æv! En tilsvarende bil koster nemt 10.000 kr mere, og det er bare ikke med i budgettet, for vi er allerede gået 10.000 kr højere op, end vi egentlig havde snakket om, at bilen skulle koste :|

Derudover virker det også til, at alle de biler, der kunne have interesse, dvs. den rigtige pris, bil, syn, service og alt det, man skal holde øje med, altid kommer til salg i Nordjylland eller Esbjerg. Så er man jo lige langt, når man bor her på Vestsjælland. Har ikke kræfter eller tid til at køre til Nordjylland for at se på en bil, der måske kunne være interessant. Argh. Det er så frustrerende. Håber, at der med tiden kommer en lille fin bil, der lige passer på alle kriterierne.

Jeg skulle egentlig have haft Ozzy til tjek med blodprøver i morgen hos dyrlægen, men har i samråd med dyrlægen aflyst, da Ozzy har haft et lille uheld med en tørknas i sit betændte område i munden, kunne vi se, da vi kiggede ham i munden i torsdags. Det blødte nemlig lidt. Så ham komme til skade med knasen i onsdags, hvor han pludseligt i midt i at spise gjorde et stort hop, så jeg er ikke i tvivl om, at det er derfor. Da vi får tjekket blodprøve på ham for at se, om hans immunforsvar er kommet op at køre igen oven på vaccinationen i marts, er det ikke et godt tidspunkt nu, når hans krop er i gang med at reparere ham (det kan få de hvide blodlegemer til at falde eller stige i resultatet i forhold til normalen, alt efter hvornår i forløbet blodprøven tages). Derudover afventer jeg kontakt med Tanddyreklinikken omkring opstart på interferon. Så måske skal der tages særlige blodprøver i den anledning. Så vi venter altså lidt endnu. Er nu også glad nok for ikke at skulle til dyrlægen i morgen. Ozzy spiser (7-9-13) pænt og er en glad dreng, så lige nu er vi ikke så bekymrede for ham. Men han skal jo helst helt af med betændelsen. Han og Phoebe nyder vejret i haven. Solskinsdagene nydes virkelig meget af os alle :)

Det går lidt sløvt med indlæggene her for tiden, men der sker heller ikke så meget nyt i køkkenet. Jeg har haft travlt med at forberede kagebord til Christians fødselsdag, men derudover sker der ikke rigtigt noget spændende på madfronten. Faktisk er det ret kedeligt for tiden, fordi vi prøver at få formen tilbage efter vores ferie, hvor vi har gået lidt hårdt til den med snacksene, og der blev spist en del rugbrød. Nu er alt brød og snacks skåret fra i en periode, men jeg må indrømme, at jeg glæder mig voldsomt til at kunne spise en rugbrødsmad igen. Drømmer om store rejemadder og æggekage med pølser. Det skal der på bordet, når vi har fået formen tilbage :)

Det er blevet forår for alvor herhjemme nu, hvor hækken og buskadset springer ud, og alt er lysegrønt. Det er en af mine favoritårstider. Elsker den frodighed, der vælter frem. Det gør ukrudtet desværre også, så vi har været i gang med at ordne lidt i haven i weekenden. I dag har jeg ordnet bedene ved opgaven til huset. De trængte virkelig.

I dag er det 4. maj, Danmarks befrielsesdag. Jeg er vokset op som så mange med bedsteforældre, der levede under anden verdenskrig, og jeg var meget bevidst om krigen, da jeg var barn. Tænkte tit på, hvordan det må have været at leve under den og måtte gemme sig under bombealarm osv. Samtidig har jeg nok været et lidt ængsteligt barn, så alarmer som f.eks. sirenevarslingen, der var meget hyppig, da jeg var barn, har altid efterladt en ubehagelig følelse hos mig. Jeg gruer også hvert år for testen, der i år sker på onsdag. Den sætter seriøst gang i min angst, og jeg hader det virkelig. Men det er jo trods alt godt, at vi har den, hvis der skulle ske noget. Forestiller mig ikke, at vi bliver advaret om krig i Danmark sådan i den nærmeste fremtid, men sirenerne kan jo også advare om f.eks. udslip af noget giftigt eller andet, der gør, at man bør gå ind og lukke døre og vinduer.

4. maj er også vores gamle Milles fødselsdag. I år er det tre år siden, vi mistede hende. Hun var en fantastisk dejlig kat og er savnet. I dag har jeg lavet en lille dekoration til hendes gravsted i anledning af hendes fødselsdag. Den er lavet i et lille stenhjerte med oasis og pyntet med blomster og grønt fra haven. Synes selv, at den blev helt fin. Christian synes også, at den er fin, men sagde, at hun sikkert hellere ville have haft en pose rejer. Mille elskede rejer højere end livet, og levede generelt for at spise :) Ville ønske, at vi stadig kunne forkæle hende, men det er desværre den smertefulde del af at være katteejer og -elsker, at vores elskede dyr ikke lever for evigt. Men hun var en skøn kat, som jeg fik 15 år med, hvoraf hun de sidste 7-8 år boede hos mig, efter jeg var blevet voksen.

Her kan du se dekorationen, jeg har lavet til hendes lille gravplads. Billederne er taget med telefonen, så kvaliteten kunne være bedre, men det giver alligevel er meget fint billede af, hvordan den kom til at se ud.

I weekenden var vi også ude og kigge efter en bil til mig. For første gang fik vi prøvekørt lidt, men måtte køre forgæves til en anden forhandler, der ikke hverken på hjemmeside eller over telefon (som gik på svarer, hver gang man ringede til dem) havde fortalt, at de holdt lukket den dag (selvom de stod til at skulle have åbent). Det var temmelig irriterende, men vi fik kørt i en hel ny udgave af den bil, som vi gerne ville kigge på, hos en anden forhandler, og det var en fin oplevelse. Det er dog ikke ny bil, vi kigger efter til mig, men det var bare for at få en fornemmelse af størrelsen og motorkraften i sådan en lille bil. Der er nemlig ingen forskel på den måde på de ældre og den nye model. Selvom vi ikke kom hjem med en bil, er vi da blevet klogere på, hvad vi leder efter. Derudover har Christians forældre fortalt, at de giver et tilskud, og det hjælper også en del i forhold til at finde den rigtige bil. De forkæler mig. Har i dag også fået en fin lille buket blomster af dem, da de kom med oasis til min dekoration til Milles gravsted (havde opbrugt alt det, jeg havde hjemme). Nu står den så fin og pynter på spisebordet <3

Den her uge har vi ikke tid til at køre mere ud og kigge på bil, for jeg skal spare på kræfterne, så jeg kan holde til at fejre Christians fødselsdag i weekenden, og jeg har nogle ting, jeg skal have forberedt i den anledning. Derudover skal jeg også til frisøren, så min uge er rigeligt fyldt op. Men glæder mig til at få bilen. Det gør livet noget nemmere og mere frit for mig, når jeg kan komme hjemmefra, når jeg har lyst. Det bliver dejligt.
Det bliver i øvrigt også dejligt at blive klippet. Har ikke haft det store overskud til at skulle så meget hjemmefra, mens Ozzy har været syg, så er faktisk ikke blevet klippet siden sensommeren. Det er alt for lang tid, og jeg har kæmpet noget med håret på det sidste. Længden er lidt irriterende, men det værste er faktisk vægten af det. Jeg lider jo desværre af kronisk piskesmæld, og det er virkelig svært at vaske mit hår for tiden, når det er så langt. Lige så snart det bliver vådt, bliver det så tungt, at jeg næsten ikke kan holde mit eget hoved :( Derudover er det, uanset om det er før eller efter klipning af mit lange hår, svært at have det sat op i f.eks. hestehale eller høj fletning, da det så også bliver meget tungt og jeg får ondt af det. Så oftest hænger det eller sidder i en meget løs knold. Det er nok ikke noget, jeg tror, nogen kan forestille sig at være et problem, men sådan er det altså for mig. Jeg har været korthåret tidligere, men jeg er glad for mit lange hår, og det er også nemmere at holde. Så jeg glæder mig til at få lettet det noget, når jeg skal klippes senere på ugen :)

På søndag er det mors dag. Derfor har det sidste lange stykke tid været fyldt med annoncer om mors dag i tilbudsaviser, blade, Facebook og på tv ikke mindst. Det er en af de værste mindedage for mig i løbet af året. Hverken hendes fødselsdag eller dødsdag er særligt gode dage heller, men her på mors dag får man konstant smidt i fjæset og bliver mindet om, at det er mors dag, dagen, hvor man skal forkæle sin mor og vise hende, hvor højt man elsker hende. Der er intet, jeg hellere ville, men det kan jeg ikke, for min mor døde for 11 år siden, da jeg var 22. Hvert eneste år siden er mors dag et helvede, fordi det føles som at få gnedet salt rundt i såret, når man ikke har nogen at fejre. Boede vi tættere på, kunne vi køre på kirkegården, men der er næsten 3 timers kørsel hver vej, så det gør vi ikke. Vi var dog på kirkegården med en flot dekoration, da vi var i Jylland i sidste måned, så det er da en lille trøst. Ville bare ønske, at hun stadig var her, så jeg havde muligheden for at forkæle hende, som "alle" andre kan gøre med deres mor.

Min mor på vores årlige skovtur, et par år før vi mistede hende til kræften.

Som sædvanligt, når jeg fortæller om, hvor godt det går med Ozzy, skal det gå galt. Han har jo desværre skåret sig på en knas i sit meget følsomme område, hvor der stadig er mundbetændelse, for nogle uger siden. For nogle dage siden opdagede jeg, at han lavede et lille smerte-ryk med hovedet, da han fik gabt for højt, og den anden dag hvæsede han også i et gab :( Det har han ellers ikke gjort siden januar, så det er ikke et godt tegn. Vi håber, at interferonen kan hjælpe ham til at slippe af med den betændelse helt. Heldigvis spiser han endnu pænt, og vi håber, han bliver ved med det. Han er stadig en glad dreng, og det er vi glade for. Fangede lidt billeder af ham i sofaen for et par uger siden. Den er en supergod baggrund til kattebilleder :) Min smukke dreng:

Splat-kat med knurhår foran øjet. Han tager ikke hensyn til knurhårene, når han ligger og sover, og så får de
den sære facon, hvor de drejer ind med næsen og munde, skøre kat.

Nu vil jeg stoppe igen, for der ligger en kæmpekat ved siden af mig og venter på sin eftermiddagskrammer <3 Endnu har hun, Phoebe, dog slået sig ned i sofaen til storvask. Men må jo hellere lukke computeren, så hun kan overtage pladsen på mine ben :)

I weekenden fejrede vi Christians 40 års fødselsdag. Han havde en rigtig dejlig dag og blev forkælet, ikke mindst med det store kagebord, som jeg lavede. Det blev rigtig fint og blev taget godt imod. De sidste rester er i dag sendt afsted til Christians forældre, der kan nyde dem med deres venner og naboer, som de nu har lyst til. Jeg skal nok vende tilbage og fortælle om kagebordet, når jeg har fået hentet de billeder, jeg fik taget, og finder energien til at skrive om det.

I dag er det dog noget andet, der fylder. Siden vores ferie sluttede for omkring tre uger siden, har vi spist pænt herhjemme for at komme lidt ned i vægt igen. Det betyder, at maden har været mere skånsom for min mave, og jeg har da også kunnet mærke en bedring, selvom det dog er noget kedeligt at spise på den måde. Op til Christians fødselsdag i søndags har jeg gjort mig ekstra umage med at spise pænt, så jeg kunne tåle at komme ud at spise. Det er desværre alligevel ikke gået for mig, for jeg har simpelthen haft det så dårligt siden. Havde meget ondt og kvalme i går, og i dag fortsætter det.

I dag har jeg været tidligt oppe og afsted med Ozzy til blodprøvetagning, og det var virkelig slemt at skulle afsted. Ikke kun for ham, men også for mig pga. kvalmer og smerter. Kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har haft så ondt i mave og tarme. Faktisk var jeg så dårlig på hjemturen, at jeg svingede mellem at føle, at jeg skulle kaste op eller besvime :-| Var også nervøs for at skulle dratte om, da jeg skulle bære Ozzy op til huset, men det gik heldigvis. Jeg havde håbet, det ville hjælpe, når jeg fik noget at spise, for det nåede jeg ikke i morges, men det har kun gjort ondt værre :( Har mere ondt i tarmene nu. Det er ikke videre opløftende, for jeg bliver jo bekymret for at udvikle tarmbetændelse igen, som jeg havde det i 2010. Det var nogle af de værste smerter, jeg har haft (og det siger ikke så lidt), og jeg kunne næsten ikke spise noget uden at kaste op igen, fordi det simpelthen gjorde sindssygt ondt at få mad ned i tarmene :(

Nu er planen så igen skånekost. Christian lavede lasagne i går, som jeg skal spise de næste to dage. Måske skal han så have noget andet, men det kommer meget an på, hvad mit overskud er. Har slettet ugens madplan, efter jeg fik det dårligt, for der skal noget mere skånsom kost på menuen. Desværre er det svært at vide, hvad det er, så vi tager en dag ad gangen.

Det er desværre ikke kun mig, der har tilbagefald pt. Siden Ozzy kom til skade med at tygge på en knas, er det kun gået tilbage for hans tilstand :( Derfor har vi haft fat i tandklinikken, som skal stå for Ozzys forløb med interferon. Jeg har hørt tilbage fra Jens Ruhnau, Ozzys tanddyrlæge, og han foreslår, at vi starter op med interferon, når Ozzy er generet af munden. I dag har jeg så været til vores egen dyrlæge for at få taget kontrolblodprøve på Ozzy, så vi kan se, om han er rask nok til at starte behandlingen op. Dyrlægen og jeg fik et kig i munden på ham og kunne se, at han desværre i sit slemmeste område, der er blevet mere rødt, igen har en blære/blæne, og at han også har en revne tværs over området. Det så jeg selv i weekenden, da Ozzy i kælenhed åbnede munden en smule. Det er der, han har været revnet derinde, så det blødte, sidst vi kiggede ham i munden, efter han lavede skaden med tørknasen. Han har også noget mere ondt, når han gaber nu, så der skal altså ske noget. Det er så synd for ham.

Heldigvis er han stadig en glad kat, der endnu (7-9-13) kan spise noget, og det håber vi, han bliver ved med at kunne. Han var ellers kommet så langt fra sit problem sidste år, men det er bare gået galt her sidst på foråret :( Vi håber, at interferonen kan få ham på rette kurs igen, og at han vil kunne tåle at få det. Skal have snakket med tandklinikken om, hvordan hans opstart skal ske, og så skal vi også have hentet det hjem.
Lige nu ligger han og hviler på sofaen. Det har været en hård dag for ham. Han er så bange for at skulle afsted til dyrlægen. Vi vil helst ikke stresse ham for meget, for det indvirker også negativt på hans helbred, men det var simpelthen nødvendigt at få lavet de her prøver, for at han kan komme i gang med interferonen. Så vi kender udgangspunktet. Hjælper interferonen ikke, eller hvis han ikke tåler den, må vi så se, hvad vi så kan gøre for ham. Måske skal han så af med de sidste tænder og/eller starte op på aloe vera igen. Men forhåbentlig kan interferonen hjælpe ham, så han bliver helt rask igen. Vi krydser i hvert fald fingre!

Her er et billede af ham fra april. Jeg er begyndt at sætte mig ud på terrassen lidt på de lunere dage for at få lidt ekstra d-vitamin (som jeg jo desværre ikke får nok af via kosten), og når jeg så forlader min plads, er der kø til at overtage. Ozzy elsker at ligge der og nyde aftensolen på hynden (eller bare på stolen, når jeg ikke har haft hynden med ud), og Phoebe ligger der også jævnligt. Når jeg selv sidder på stolen, vil de gerne ligge i nærheden og holde mig med selskab. Her på billedet har Ozzy dog overtaget pladsen til sig selv :)

Livet går virkelig hurtigt herhjemme for tiden, og der er meget at se til, så det er begrænset, hvor meget tid og overskud jeg har til bloggen for tiden, men det kommer nok igen, når der bliver lidt mere ro. Men der sker alligevel lidt på madfronten, især sidste weekend, hvor Christian blev 40.

Det er jo en stor dag, og jeg ville gerne have, at den var lidt ekstra særlig og god for ham. Ikke mindst fordi hans 30 års fødselsdag absolut ikke var noget særligt, da han på daværende tidspunkt netop havde mistet sin bror. Så den blev forbigået lidt i stilhed. Vi har snakket længe om, hvad vi skulle gøre den dag. Han endte dog med at beslutte, at han ikke ville ud og lave noget hele dagen, men gerne ville have en relativt rolig dag. Vi har flere gange snakket om kagebordene, man kan opleve i København, for han er glad for kage, men han syntes, der var for langt derind, og visse steder holdt også lukket, fordi det var en søndag. Derfor besluttede jeg mig for i hemmelighed, at jeg ville lave mit eget kagebord til ham med alle hans livretter.

Det var dog ikke en hemmelighed, jeg kunne holde længe, for jeg tænkte, at det også var godt at have noget at gå og glæde sig til. Især fordi vi har skåret alt det gode og usunde fra i ugerne op til for at komme tilbage i form efter ferien. Han fik dog ikke at vide hvilke kager, der ville blive serveret. Og det var fra min side også et eksperiment i forhold til frysning af en del af kagerne, da jeg ikke har prøvet det med dem alle før. Men det gik rigtig godt, så jeg vil i fremtiden ingen betænkning have ved at fryse disse kager.

Langt de fleste kager, jeg bagte, er mine klassikere, som I også kender her fra bloggen. Det var et valg, jeg tog, fordi jeg gerne ville bage alt det, jeg ved, Christian elsker. Der var dog også et par nye, men jeg skal have finpudset opskrifterne, før de bliver lagt herind, så det bliver først, når jeg får bagt dem igen ved en senere lejlighed eller eksperimenteret med ingredienserne (på lagkagen), at de kommer herind. Vi afholdt kagebordet om eftermiddagen, hvor Christians forældre kom op og nød det sammen med ham. Rigtig hyggeligt :) De var alle meget imponerede over det, og der var rigelig kage. Jeg synes også selv, det var ret vellykket :) Jeg havde bagt syv forskellige slags kage. Mht. pynt og udseende på kagerne kørte jeg en slags "guldtema", som man måske kan fornemme. Derudover var det mit første forsøg med fondant (gulerødderne), og det gik rigtig fint, så det tør jeg godt igen ;) Her kan du se billederne af mine kager. Nedenfor vil jeg samle opskrifterne til jer og fortælle mere om de enkelte kager.

Øverst: banankage med karamelglasur. Chokoladepynt med guldstøv.
Nederst: triple chocolate brownies med valnødder. Pyntet med guld.

Close-up af banankagen, hvor man bedre kan se guldstøvet i pyntet.

Til højre: nybagt, lunt wienerbrød med marcipanremonce.
Til venstre: napoleonshatte med chokoladeovertræk.

Napoleonshattene.

I forgrunden: rådhustærte. En af de opskrifter, som vil komme på bloggen, når jeg
engang har fået afpudset opskriften.

Mini-gulerodsmuffins med cream cheese frosting. Pynt: gulerødder lavet af fondant.

Lagkage. Bundene: lyse valnøddebunde. Fyld: nougatmousse. Pynt: finthakkede valnødder og chokoladespåner (på toppen).

Så kom der lys i lagkagen :)

Jeg bagte alle kagerne over en uges tid, og de blev opbevaret i fryseren til fødselsdagen. Dagen før tog jeg kagerne op og tøede dem op i køleskabet. Nogle blev dog tøet op over to dage, da de dagen før fødselsdagen skulle pyntes eller overtrækkes med chokolade.

Banankagen blev lavet med glasuren på og frosset, efter glasuren var stivnet lidt. Jeg var lidt bekymret for udseendet af kagen, da jeg tog dem op, for karamellen så lidt kedelig ud, men den fandt sit eget fine udseende efter optøningen, så det gik rigtig fint med at fryse den med glasuren. Opskriften på banankagen med karamelglasur kan du finde her: Banankage med karamelglasur. Pynten lavede jeg dagen før Christians fødselsdag af tempereret chokolade, som jeg satte en klat af på bagepapir og straks derefter hurtigt kørte fingeren igennem for at lave faconen. Da det stivnede, og det gør det hurtigt, når det er tempereret korrekt, penslede jeg pynten med guldstøvet, før det blev lagt i en lufttæt boks og opbevaret ved stuetemperatur (eller lidt køligere, men bestemt ikke i køleskab!). På selve dagen skar jeg en lille ridse i kagestykkerne og stak herefter pynten forsigtigt ned heri.

Brownien blev på bagedagen puttet i en frysepose, før den var kølet helt ned, da den på denne måde sætter sig bedre og bliver mere lækker. Herefter kølede ned lidt i køleskabet, før den røg i fryseren. På dagen blev den skåret ud og pyntet med små guldblade. Opskriften på min triple chocolate brownie med valnødder kan du finde her: Triple chocolate brownies med valnødder.

Som et forsøg i år prøvede jeg at fryse min wienerbrødsstang ned før bagning, da jeg gerne ville have, at den var så frisk og lækker som muligt. Derfor placerede jeg den ubagte stang på et fast underlag (noget pap overtrukket med sølvpapir), da jeg i opskriften nåede til punktet, hvor man ruller dejen ud til en stang og putter fyld i. Den blev herefter pakket ind i et par fryserposer og lagt i fryseren. Det fungerede virkelig godt, og det er noget, jeg helt sikkert vil gøre i fremtiden. Kagen tøede op i køleskabet som de andre kager, taget op dagen før, og herefter efterhævede den 1½-2 timer på en bageplade, før den blev bagt. Da den kommer lige fra køleskabet, når den skal efterhæve, tager det lidt tid, før den er stuetemperatur, så efterhævningen tager lidt ekstra tid. Fyldet i stangen bestod af en remonce med marcipan i, og kagen er en af Christians største favoritter. Jeg tror også, at det på dagen var hans fars favorit. Den var også virkelig lækker, ikke mindst fordi den var friskbagt. Opskriften på wienerbrødsstangen kan du finde her: Wienerbrødsstænger med marcipanremonce.

Napoleonshattene havde jeg tidligere forsøgt at fryse, og da det jo (bl.a.) består af kransekage, bliver de kun bedre ved nedfrysning :) Napoleonshattene tog jeg op, inden vi gik i seng om fredagen (kagebordet var om søndagen), da de skulle overtrækkes med chokolade om lørdagen. Om lørdagen tempererede jeg mørk chokolade til banankagepynten og napoleonshattene. Efter overtrækningen røg napoleonshattene igen i køleskabet. Før serveringen om søndagen fik de lov at stå lidt ude ved stuetemperatur, så de ikke var iskolde ved serveringen. Opskriften på napoleonshattene kan du finde her: Napoleonshatte.

Nu kommer vi så til en af de kager, I ikke får opskrift på i dag. Jeg satser på, at opskriften kommer senere her på bloggen, når jeg lige har pudset den af. Det er en rådhustærte, en superkage for en rigtig marcipangris :D Der er virkelig meget marcipan i den her kage, og det var også en af Christians favoritter. Derudover er der hindbærmarmelade på toppen.

Jeg prøvede at lave kagestykkerne, som blev serveret, relativt små i det, fordi jeg vidste, at appetitten ikke følger med lysten sådan en dag, og derfor lavede jeg gulerodskagen til minimuffins. Jeg lavede en halv portion kagedej, som blev til 14 minimuffins og 6 store almindelige muffins (som nu er i fryseren til en anden god gang). Jeg lavede dog fuld portion af frostingen, for der går lidt mere til, når man skal sprøjte den ud til et fint mønster. Pynten er gulerødder lavet af fondant. Jeg købte dog fondanten færdig (en hvid), men jeg indfarvede den selv med mine pastafarver og formede de små gulerødder. De fik lov at ligge i en lufttæt bøtte i 1½ uge før fødselsdagen, så de kunne blive lidt hårdere i konsistensen. Gulerodsmuffinsne blev taget op fredag, før vi gik i seng, og lørdag lavede jeg frostingen og pyntede kagerne med den. Gulerødderne blev først lagt på ved serveringen, og det er måske meget godt, for de "smeltede" en smule på bagsiden ved kontakten med frostingen, kunne man se, når man pillede dem af. Men de holdt sig flotte under hele kagebordet :) Opskriften på gulerodskage og frosting kan du finde her: Gulerodskage med cream cheese frosting.

Rosinen i pølseenden er en lille lagkage, som der jo altså hører sig til på en fødselsdag. Jeg bagte lyse valnøddebunde (i en lille bradepande, så det blev firkantede bunde; skar bunden over på midten, så jeg fik to) og lavede nougatmousse efter Mette Blomsterbergs opskrift. Jeg er generelt ikke den store Blomsterbergfan, men jeg syntes, det lød meget lækkert med nougatmoussen. Og så kan en mousse med husblas jo fryses, hvilket var årsagen til, at jeg ikke lavede en af mine egne kager, der oftest består af en creme lavet på chokolade og fløde alene uden husblas. Moussen blev rigtig lækker (i hvert fald efter jeg selv tilføjede ekstra smeltet nougat, for jeg syntes, at det blev for meget flødeskumssmag efter Blomsterbergs opskrift), og jeg syntes, kagen blev pæn. Den blev også taget godt imod, men Christian foretrækker mine egne lagkager (eller "mormorlagkagen", som han selv laver). I fremtiden vil jeg nok droppe valnøddebundene og eksperimentere lidt med moussen. Tror, jeg kan få et bedre resultat på den måde. Som med de andre kager lavede jeg mindre portioner, så kagen ikke blev så stor. Den blev også pyntet med nødderne, før den blev frosset, og det fungerede helt fint. Chokoladespånerne (som jeg syntes, ville gøre det godt som pynt på kagen) lagde jeg dog først på lige før servering. Den blev opbevaret i en bøtte med låg i fryseren og taget op til optøning i køleskabet fredag, før vi gik i seng. Der stod den uden låg (af hensyn til kondens) og tøede op, til den blev pyntet søndag eftermiddag.

Kagebordet nydes i strålende solskin, som det var hele dagen :)

Christian havde en rigtig dejlig dag og nød alle kagerne. Hans favoritter den dag var dem, der indeholdt marcipan (napoleonshatte, wienerbrød og rådhustærte). Jeg ved, han elsker marcipan, og derfor var der også flere kager med den slags indhold :) Der var rigelig kage, og jeg er, set i bakspejlet, glad for, at jeg ikke bagte flere slags, selvom jeg havde overvejet det, for det var rigeligt, hvis de skulle smage alle kagerne.Da det jo er fødselsdag, skulle der naturligvis også serveres varm kakao med flødeskum. Vi sprang dog fødselsdagsbollerne over i denne omgang, for ellers var der slet ikke plads til at smage alle kagerne.

Han kan også glæde sig over, at der er lidt ekstra lækkerier i fryseren, som ligger og venter på ham, for jeg lavede en god portion napoleonshatte, og serverede kun halvdelen til fødselsdagen. Derudover er der, som jeg nævnte ovenfor, også ekstra gulerodsmuffins. Det er dejligt at have ekstra kage i fryseren, som man kan servere, når der kommer gæster :)

Vi stod relativt tidlig op den dag, og jeg lavede hans morgenmad klar med rundstykker (som hans far havde været med) og lækkert pålæg. Jeg havde været ved slagteren for at få den berømte Røsnæspølse (en rigtig lækker spegepølse), som Christian rigtigt nød. Derudover var der en god, stærk ost, min hjemmelavede æblemarmelade med kanel og lidt andre slags pålæg. Vi havde en god, rolig morgen, hvor han kunne sidde og slappe af med morgenmaden og åbne sine gaver fra mig. Bagefter lavede jeg kagebordet klar. Det tog noget tid, men jeg var glad for at have bagt alle kagerne på forhånd og også pyntet en del dagen før, så der ikke var så meget arbejde i det på hans fødselsdag.

Han fik nogle rigtig fine gaver både af mig og hans forældre, og min far og Marianne havde sendt vin til ham, og venner af familien var også forbi med et par flasker. Derudover havde andet familie også sendt ham en gave, så der var masser af pakke ud og glæde sig over :)
Om aftenen tog vi ud at spise og inviterede hans forældre med. Jeg tror, at vi alle havde en rigtig hyggelig og god dag. :)

På trods af, at der er lidt mere stille på bloggen for tiden, fortsætter livet i fuld fart ude bag skærmen. Maj har været en intens måned for os, for der har været mange arrangementer, vi har skullet til, og samtidig har vi været i gang med at forberede Ozzys opstart på ny behandling. Derudover har vi også fortsat jagten på en lille bil til mig, og alt i alt har det været virkelig udmattende og stressfyldt.

Nu ser det dog ud til at lysne lidt for os, for i går fik vi endelig det med bilen på plads. Det blev dog meget anderledes, end jeg havde forventet. For i første omgang kiggede vi på biler, der var omkring 10 år gamle, og vi har været lidt hjemmefra for at kigge på nogle forskellige i løbet af de sidste måneder. Vi er dog blevet klogere gennem forløbet på, hvad det er, vi gerne vil have ud af en ny bil, og hvad vi kigger på, så kravene er blevet skærpede gennem forløbet. F.eks. fandt jeg ud af, at jeg er nødt til at finde noget med aircondition, selvom det er en luksusfeature og noget, der ikke var i min gamle, elskede potte (som blev skrottet, da jeg flyttede sammen med Christian i 2010). Men vi var ude og prøve nogle biler på varme dage, og jeg oplevede, hvordan jeg blev virkelig skidt tilpas af varmen. Derudover har jeg siden 2010 udviklet eksem i ansigtet, der slår ud på temperaturændringer, enten megen varme eller kulde, med et meget smertefuldt resultat. Så derfor begyndte vi at kigge på noget med aircondition.

Det ændrede dog også prisen noget, og vi begyndte at kigge på lidt dyrere brugte biler. Pga. tilskuddet fra Christians forældre kunne det bedre lade sig gøre. Alligevel har det været svært at finde den rigtige bil. Vi har prøvet biler, der overhovedet ikke havde noget motorkraft tilbage, selvom de var af nyere dato (under 5 år), andre biler, der kørte godt, men var ret rustne, og en enkelt med tegn på seriøs slid og en virkelig sur lugt i airconditionen. Så det har bestemt ikke været nemt.

Til sidst endte vi ret højt i priserne for at skulle få en bil, der ikke var noget rusten og med de få features, vi gerne ville have. Meget langt fra udgangspunktet. Det var faktisk lige før, jeg var ved at opgive det med at finde den rigtige bil, for det virkede bare umuligt. I fredags modtog Christian så en mail fra Peugeot, en reklamemail. Reklamer ryger hurtigt ulæst i papirkurven, men denne valgte han dog at læse. Mailen var en reklame for Peugeots nye slagtilbud på deres små biler, hvor der er skåret 15.000 kr af prisen. Efter en lang overvejelse kom vi frem til, at det måske var en bedre investering at købe en ny lille bil, selvom det så blev meget dyrere, fordi man fik så meget mere for det sidste beløb, der blev lagt oven i prisen. Både en nyere bil, men også mere sikkerhed (den er vurderet mere sikker end forgængerne), og så vil vi også kunne få mere for den, hvis den skal sælges i fremtiden. Så i weekenden har vi været i overvejelser omkring købet.

Lidt forårsstemning fra haven (dog genbrugsbillede). Alt blomstrer derude lige nu, og det tiltrækker en masse insekter. Vi havde
dog besøg af en ret ubuden gæst den anden dag, en mere end 5 cm lang KÆMPEhveps! 0.o Der var også en inde sidste år, så det
er åbenbart noget, vi skal til at vænne os til. Jeg er rædselsslagen for hvepse, så det er noget skræmmende. Denne gang var
Christian dog hjemme, så han ved selvsyn kunne se, hvor stort det her kræ faktisk var. Uha! De må gerne holde sig ude af haven.
Ville helst ikke stikkes af sådan en i hvert fald. Sidste år blev Phoebe stukket i munden af en almindelig hveps, og jeg vil slet ikke
tænke på, hvis hun fik fat i sådan en krabat her.

Det har været en lidt svær beslutning at tage for mig, for selvom Christian betaler en stor del af bilen, så jeg ikke selv kommer til at stå med hele udgiften, og vi også har et flot tilskud fra hans forældre, betyder købet af bilen, at jeg mister omkring 1/3 af hele min opsparing. Det er mange penge for mig som førtidspensionist, og selvom jeg har råd, er det noget, der gør lidt ondt. Især fordi vi har tænkt os at renovere huset senere på året, når vi nu ikke kan komme nogen vegne i sommerferien alligevel pga. Ozzys behandling, så der er også fremtidige udgifter, der venter. Og også fordi jeg før har levet virkelig knapt og vendt hver en femøre, så at bruge så mange penge på én gang, når der er mange andre ting at bruge pengene på, giver mig lidt ondt i maven. Det er lidt et fattigdomssyndrom efter at have levet på den måde, tror jeg.

Vi har snakket noget om det herhjemme, og Christian har sagt en masse fornuftige ting om det, som jeg kan se, han har ret i. Selvom pengene kan bruges anderledes, har vi forhåbentlig råd til det hele, for vi sparer jo op fremadrettet. Min egen opsparing har bare været gået mere eller mindre i stå over de sidste to år, fordi vi har skullet betale så meget for kattenes sygdomsforløb. Så jeg vil gerne snart se den rykke sig igen. Men som han siger, så kan man ikke sætte nogen pris på frihed. Og det er det, jeg får med en bil hjemme. Jeg ved, han har ret, og efter vi havde været kørt forbi Peugeot her i byen og luret på 108'erne ca. en gang om dagen siden i fredags, endte vi derude i går, hvor vi bestilte en bil til mig! Jeg er simpelthen så spændt og glad. Og taknemmelig for at have så støttende en familie omkring mig, der hjælper mig økonomisk med at få den drøm til at gå i opfyldelse. For Christian og hans forældre er i dén grad min familie. Jeg er i det hele taget blevet modtaget med åbne arme af hele hans familie, og det er virkelig en dejlig følelse.

Nu kan jeg så sidde og vente på, at det bliver i næste uge, hvor jeg kan afhente min nye bil. Det er en fin, koksgrå Peugeot 108 Active, og jeg kan slet ikke vente. Dog er det meget godt, at der lige er lidt tid at løbe på, for vi skal have ryddet den halvdel af garagen, hvor bilen skal holde.

At købe bil er ikke den eneste store beslutning, der er taget herhjemme i den seneste tid. Vi har nemlig også bestemt, at Ozzy nu skal starte op på interferon. Han har fået et tilbagefald med munden efter at have fået en rift i sit følsomme område, og har nu igen ondt, når han gaber. Derfor har vi haft ham til egen dyrlæge for at få taget blodprøver, så vi kan se, at alt er, som det skal være før opstarten (og efter vaccinationen i marts), og i sidste uge hentede Christian interferonen på Tanddyreklinikken. Vi ville vente med opstart til denne uge, så vi har nogle buffer-dage, hvis Ozzy skulle blive dårlig, men valgte alligevel at starte ham op i går, der var en helligdag. Jeg ville gerne have, at der var en bil hjemme, hvis Ozzy skulle blive dårlig akut, men det er heldigvis gået okay. Jeg ved ikke, hvordan hans mave har taget interferonen, for han bruger mest "den udendørs kattebakke", men vi håber, at han undgår for mange gener af den. Og at den vil hjælpe ham af med den sidste betændelse i munden. Til gengæld smager det virkelig dårligt, synes han, så jeg er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå med at få givet ham det fremadrettet. Selvom aloe vera'en heller ikke ligefrem var noget, han gad drikke frivilligt, smagte det tilsyneladende betydeligt bedre end det her :|

Vi har en aftale om at snakke sammen med Tanddyreklinikken igen om en måneds tid for at vurdere interferonens effekt. Så vi håber sådan, at det kan hjælpe ham og han i øvrigt tåler det godt. Planen er umiddelbart, at han skal have det i mindst et halvt år, men vi må se, hvordan effekten er. Forhåbentlig god! Vi følger ham med blodprøver gennem forløbet for at se, hvordan hans krop tåler stoffet. Det kan nemlig godt give forhøjede levertal, og det vil sandsynligvis påvirke hans hvide og røde blodlegemer, så vi vil holde øje. Det er dog noget, som helst skulle gå tilbage til normalen igen, når han er færdig med behandlingen. Vi må se. Han har heldigvis rigtig flotte levertal som udgangspunkt, så vi håber, at det ikke bliver kritisk.

På trods af Ozzys tilbagefald er han en glad dreng, og hans og Phoebes kattekunster giver os en masse at smile af i dagligdagen. For et par uger siden kom Phoebe ind med en virkelig flot gave til mig en eftermiddag: en musvit! 0.o Hun bar den endda med ind gennem kattelemmen! Jeg har det anstrengt med de der drab på små, nuttede væsner, så jeg er generelt ikke særligt glad for den slags gaver, men hun havde taget den med ind uskadt (så uskadt som den nu kan blive af at blive fanget af Phoebe og båret ind i munden - men den blødte ikke og var ret frisk). Fik hurtigt losset Phoebe ud i bryggerset, og så gik den vilde fuglejagt! Musvitten forstod jo ikke, at jeg prøvede at hjælpe den. Fik den til sidst fanget og tog den med udenfor, hvor den fløj fra min hånd og over i naboens have. Pyha! 0.o

I sidste uge fandt Ozzy så sin tidligere faste plads i fuglehuset på terrassen. Ved ikke, om han tror, der kommer små lækkerbiskner og flyver direkte ind i munden på ham der :D Men han kan godt lide udsigten derfra, tror jeg. Han er også begyndt at være mere på klatretræet, og har nogle gange været øverst oppe, 2 meter over jorden, på øverste platform. Han har jo kun ét øje, så det kniber lidt med hans afstandsbedømmelse. Det er da også to år siden til sommer, at vi byggede klatretræet, så det er dejligt endelig at se, at han bruger det :) Her til sidst får I min billedserie fra sidste uge, hvor Ozzy var i fuglehuset, den tosse :)

Fuglehuset er fyldt med frø, som han bliver fedtet ind i, når han går derop, tOzzen.
På billedet her kan man se et frø på næsen af ham :D

Dejlig udsigtspost.

"Hvad laver du deroppe, Ozzy? Jeg er sikker på, at det er min plads, du sidder på
der!". Phoebe er en rigtig copy-cat, der gerne vil stjæle alle Ozzys gode pladser.
Er han glad for dem, må det jo lige være en plads for hende.

Smukki ( [småggi] )

Det er efterhånden ret lang tid siden, der er kommet en ny opskrift herfra, så nu må det være på tide. Jeg får dog ikke lavet ret meget nyt for tiden, da livet er fyldt af meget andet end madlavning lige nu, så det er min sidste opskrift på lager. Jeg håber dog, at der bliver tid og overskud til at prøve nye ting inden for de næste måneder, så der skal nok komme flere nye opskrifter, når jeg kommer i gang igen.

Opskriften, I får i dag, er på ostebøffer med grove, krydrede ovnfritter og en nem hvidløgsmayo, og det er noget, vi har fået ret jævnligt, siden jeg "opdagede" det helt fantastiske ved ostebøffer. Det smager simpelthen så godt og "lugter lidt af" cheeseburger, som jeg desværre tåler dårligt, men rigtig godt kan lide. Vi har afprøvet hakket oksekød med lidt forskellig fedtprocent, og jeg synes, at det bedste resultat fås ved at bruge hakket oksekød med 15-18 % fedt. Det er noget mere, end vi sædvanligvis bruger, men lige til den her ret køber jeg gerne det. Man kan godt bruge 8-12 % hakket oksekød, men jeg ville ikke gå længere ned i fedtprocent, da det nemt giver en tør bøf. Osten på toppen af bøffen gør den så meget mere spændende end bare en plain hakkebøf. Jeg vil anbefale, at du bruger en toastost (de der single-pakkede osteskiver, man kan købe i supermarkedet), da det smelter nemmest og er dejligt cremet i konsistensen. Vi bruger som regel bare den almindelige, men det smager også dejligt med en cheddarversion, som jeg har set i Lidl og Kvickly.

Tilbehøret består bl.a. af sprøde, krydrede ovnkartofler, som vi spiser ofte, dog kun krydret med salt. Men til den her ret smager det skønt med et ekstra kick af krydderi på kartoflerne. Jeg har selv lavet en lille krydderiblanding, som er angivet nedenfor, som smager rigtig dejligt på. Alternativt kan man bruge et færdigt barbequekrydderi eller pommes frites-krydderi eller lignende, som du synes om.

Derudover får I opskriften på en nem hvidløgsmayo, som er dejlig som dyppelse til kartoflerne. Vi har sædvanligvis et glas salatmayonnaise fra Kraft hjemme, da det smager dejligt med en let syrlighed som dyppelse til stegte kartofler (et udmærket alternativ til bearnaise, som vi er kørt lidt træt i), og jeg spiser det ofte, som det er til kartoflerne, eller dypper kartoflerne i halvt mayo, halvt ketchup. Men her har jeg lavet en hvidløgsmayo med base af salatmayonnaisen, og den er rigtig god som dyppelse med lidt ekstra smag. Mængden i opskriften nedenfor rækker til ca. 1½ person, så jeg ville lave dobbelt portion til to personer, hvis I er helt vilde med hvidløgsmayo.

Ostebøffer med grove, krydrede ovnfritter og hvidløgsmayo (2 personer)

330 g hakket oksekød 15-18%
Salt
Friskkværnet peber
2 skiver toastost (almindelig eller cheddar)

6 store kartofler
2-3 spsk smagsneutral olie (jeg bruger raps)
Salt

Krydderidrys til kartoflerne:
1 tsk sød paprika
1/4 tsk røget paprika
1 tsk løgpulver
½ tsk hvidløgspulver
Lidt frisk hakket persille

Hvidløgsmayo (1-2 personer)
3-4 spsk salatmayonnaise
1-2 fed hvidløg
Salt
Lidt citronsaft

Derudover:
En let salat.

Start med at lave kartoflerne. Skrub dem rene og skær dem i både. Læg dem med den ene snitflade nedad på en bageplade mad bagepapir, og pensl den anden snitflade med olie. Drys med fint salt og bag de grove ovnfritter ca. 1 time ved 200 grader, til de er gyldne. Har du meget travlt, kan du bage den 25-30 minutter ved 250 grader, men hold for guds skyld øje, for det går virkelig stærkt. De færdige fritter taget af bagepapiret og lægges i en dyb tallerken eller skål, hvor de overhældes med krydderiblandingen og persillen, og vendes lidt rundt, så krydderierne fordeles over kartoflerne.

Rør imens hvidløgsmayoen. Mål 3-4 store spsk. salatmayonnaise af, og put det en i skål. Smag til med presset hvidløg, salt og citronsaft. Husk på, at salt gør hvidløgssmagen kraftigere, og at jo længere mayonnaisen trækker inden servering, desto stærkere bliver den. Så nøjes evt. med et enkelt hvidløg, især hvis du laver den et par timer i forvejen. Mængden passer ca. til 1 person, hvis man går godt til mayoen, men da vi også spiser ketchup til de her grove fritter, rækker den til to personer. Vil tro, at mængden generelt rækker til ca. 1½ person.

Nu skal bøfferne laves. Jeg plejer at dele en pakke hakket oksekød med 500 g i tre portioner, altså til tre bøffer, og så fryse den ene ned. Det giver en ret stor bøf, så de kan sagtens laves mindre, hvis du synes. I opskriften her laver har jeg angivet den størrelse, vi sædvanligvis laver.

Del de 330 g oksekød i to lige store dele. Ælt hver del godt sammen og form den til en stor, ret flad bøf. Steg bøffen på en pande med lidt fedtstof (eller tørsteg, hvis du har slip-let), først ved hård varme, til bøffen har fået farve, og derefter ved middelvarme, til den er gennemstegt. Du kan evt. prikke et lille hul i bøffen og klemme lidt på den. Er kødsaften klar, er den gennemstegt. Er den stadig rød, skal den have lidt længere. Når bøfferne er færdige, krydres de godt med salt og rigeligt friskkværnet peber. Læg dem derefter på en mindre tallerken og læg en skive toastost på hver bøf. Sæt bøfferne i mikroovnen ganske kort ved fuld effekt (vores får ca. 40 sekunder ved fuld effekt), til osten er smeltet. Har du ikke en mikroovn, kan du give bøfferne kort tid i ovnen ved grill.

Server ostebøffer, fritter og hvidløgsmayo med en grøn salat on the side :)

Nu er vi inde i uge 2 i Ozzys interferonbehandling. Endnu har vi gudskelov ikke set, at han har bivirkninger af medicinen, så vi håber, at de bliver væk, og at det virker. Det skal det bare, for han skal af med den mundbetændelse. Endnu tror jeg dog ikke, der har været den store effekt, men jeg håber, at vi om en måned, når vi skal snakke med tanddyreklinikken igen, kan fortælle dem, at vi kan se fremskridt. Christian skal forbi dem i morgen for at hente flere sprøjter. De mente ellers, at vi godt kunne genbruge, men jeg vil helst have en ny hver gang, da den skal ind i munden på Ozzy og jeg, når jeg fylder sprøjten op med medicinen, er nødt til at køre den lidt frem og tilbage mellem flaske og sprøjte for at eliminere den luft, der meget gerne vil komme med ind i sprøjten. Vi håber bare sådan, at behandlingen virker, så vil I ikke være søde at krydse fingre for ham?

Han var i øvrigt ikke særligt glad for Christian i weekenden, hvor Christian slog græsset i haven. Ozzy har i det nedlagte højbed et område med højt græs, hvor han kan lege tiger i skjul, og han har rigtig nydt det. Desværre er tægerne helt vilde med at leve i græsset, så jeg har efterhånden pillet mange af ham allerede i år. Derfor havde vi snakket om at få det slået ned, fordi vi gerne vil slippe for, at han bliver angrebet af tægerne, så det gjorde Christian i søndags. Da Ozzy opdagede det, kiggede han på Christian og mjauwede! Hvordan kunne du gøre det?! Mit favoritsted i hele haven :'-( Det skulle jo til, men det er rigtig synd for ham og hjerteskærende, at han blev så ked af det. Senere klokkede Christian endnu engang i det ifølge Ozzy, da han kom ud i haven, mens der gik en skade på græsplænen, som Ozzy lå på lur efter. Christian havde ikke set Ozzy, så han vidste slet ikke, at han var ved at ødelægge Ozzys spionering af fugle. Skaden fløj og Christian fik øje på Ozzy, som sendte ham er "really"??-blik :|
Christian har dog slået græs ind under sommerfuglebusken i højbedet, så vi håber, at det kan blive en ny plads for Ozzy, når den lige åbner sig lidt. Jeg nåede at fange lidt billeder af missen i sit elskede høje græs, før den onde far kom og ødelagde det for ham:

Tigermis i skjul.

*Snif* - Jeg elsker dig, græs!

Ellers har weekenden stået på oprydning af garagen. Jeg får jo snart en bil (yay!), så der skal være plads til den. Der stod meget dernede, som vi har skullet sortere ud i, og der er kørt en masse på genbrugspladsen og også noget ud på loppetorvet, hvor Christians forældre arbejder. Det var virkelig hårdt arbejde, og vi mangler at få placeret nogle af de ting, vi har fået med op i huset, men ellers er vi færdige, og der er klar til, at min bil kan rykke ind. Glæder mig så meget og havde håbet, at jeg allerede havde haft den i dag, men jeg har desværre ikke hørt noget til, at den skulle være klar. Fik ellers at vide, at den nok ville være klar i starten af denne uge, men starten af ugen er mig bekendt mandag eller tirsdag, så jeg burde høre fra den i dag. Det har jeg dog ikke gjort endnu, så jeg tvivler på, at vi kommer til at skulle hente den i dag. I morgen bliver det ikke, for Christian skal til Måløv (tanddyreklinikken), hvilket giver en ekstra times kørsel for ham, så vi kan ikke nå det inden lukketid hos bilforhandleren. Håber bare, at vi når at få bilen i denne uge. Men er nu glad for, at vi har fået ordnet garagen. Så er vi i hvert fald klar til at modtage den.

I går havde vi Christians forældre oppe til spisning. Vi har for noget tid siden fået et virkelig stort stykke oksetyndstegsfilet hjem, som jeg ville lave i søndags til os som forkælelse oven på vores hårde arbejde i lørdags. Da det var et meget stort stykke, ringede jeg til Christians forældre for at høre, om de ville spise med, men de skulle selv have gæster i søndags, så det blev først i går, de kom op. Nu smager sådan en steg også skønt koldt, så det gjorde ikke så meget. Som tilbehør fik vi sprøde ovnkartoffelbåde (denne gang bare med salt som krydderi), en stor salatbar og to slags sovs (en brun lavet på stegeskyen og favoritsovs, som vi helst foretrækker til sådan en steg). Som en overraskelse havde jeg bagt hindbærsnitter, som er i utrolig høj kurs hos dem alle, hvilket var en taknemmelighedslækkeri for deres hjælp til, at jeg kan blive kørende igen. Det rækker jo ikke så langt i forhold til deres gavmildhed, men det var noget, de blev rigtig glade for, og kagerne blev rigtig nydt. I dag har vi stadig rester af stegen, og det er jo dejligt, så jeg kan nøjes med at supplere salaten op og lave nye kartoffelbåde.

I dag skal jeg vist have kigget lidt på en madplan for ugen. Det er ellers lidt af en sløv dag, for jeg er lidt træt oven på at have haft gæster i går, og vejret er gråt, blæsende og regnfuldt. Ozzy kom da også ret hurtigt ind efter sin morgentur og ligger nu på sin taske her i stuen og sover til middag. Phoebe har indtaget hængekøjen i kradsetræet i stuen, hvor hun ligger rullet sammen og snorksover. Nu er det vist tid til, at jeg skal have lidt at spise, så jeg vil stoppe her og få lidt mad og komme i gang med ugens madplan. Rigtig god dag til jer alle derude. :)

Det sker ikke så tit, at jeg deler sider her på bloggen, der ikke er madrelaterede, men det gør jeg i dag. Jeg ved, at mange af jer, der læser bloggen, er rigtig glade for katte, så jeg tænker, det er et fint sted at skrive om Monty.

Nogle af jer kender ham helt sikkert allerede. Han er en flot hankat, som er født med en kromosomfejl, der betyder, at han ikke har nogen næsebro (knoglen i næsen), hvilket giver ham et lidt særpræget udseende. Han er adopteret fra et internat og bor hos sin menneskefamilie sammen med to andre katte, hvoraf den ene er trebenet. Hans menneskefamilie har oprettet en Facebookside for Monty for at skabe opmærksomhed omkring "skæve" katte, der måske ser lidt anderledes ud end gennemsnittet, stadig er skønne og fantastiske væsner. De har endda merchandise med hans søde fjæs på, som de sælger, og alle pengene går til internater. De har f.eks. doneret en stor sum penge til Kattens Værn på den måde. Her kan du læse lidt mere om Monty: Om Monty.

Monty <3 Billedet er lånt på Montys Facebookside.

Jeg synes, at det er fantastisk, at nogen vælger at adoptere katte som Monty, og her tænker jeg ikke på, at han ser lidt anderledes ud end andre katte. Faktisk er han utroligt nuttet og dejlig at se på. Men der følger også andre ting med at have en kat med kromosomfejl. Det besværer hans vejrtrækning og gør, at man oftere skal til dyrlægen med ham, og han har derudover også en smule ufrivillig vandladning, når han sover, dog kun få gange om måneden. Det er noget, man ikke kan lave om på, og det er noget, man skal kunne acceptere at leve med. Det kan hans familie heldigvis, så det er jo rigtig dejligt.

Monty har et meget blidt sind, fortæller hans familie, og det går også igen i de videoer, de lægger ud af ham. Han er virkelig en, der går lige i hjertet hos en. Samtidig minder han os begge herhjemme om vores savnede Putte-dreng, som også var lidt grov i sin bygning ligesom Monty (Putte havde dog ingen medfødte misdannelser). Jeg opdagede Monty via mine katteglade Facebookvenner, der også er rigtig glade for ham. Siden har jeg selv fulgt ham, og han spreder virkelig glæde hos os katteelskere med billederne fra hans dagligdag, og det luner også mit hjerte, hvordan hans familie samler penge ind til internatkattene. Du kan se hans Facebookside her: Monty på Facebook.

Her til formiddag spurgte Christian mig, om jeg har stemt på Monty. Det havde jeg ikke og kendte ikke afstemningen. Jeg følger det link, jeg får fra Christian, og ser konkurrencen. Montys menneskefamilie ønsker sig et kamera, så de kan blive ved med at poste en masse dejlige billeder og videoer af Monty til glæde for rigtig mange mennesker verden rundt, som følger ham, for de har faktisk været nødt til at låne af venner og bekendte for at få gode billeder af ham. Nu er det snart ferietid, og så tager folk jo deres kamera med på ferie, hvilket betyder "Monty-billede-tørke" for os, der er vilde med ham. Det må være på tide, at de får deres eget kamera til Monty, og via konkurrencen kan den drøm gå i opfyldelse. Du kan hjælpe Monty ved at gå ind og stemme på ham her: Kamera til Monty. Præmien i konkurrencen er 15.000 kr og meget mere, end et godt kamera koster. Derfor donerer Montys menneskefamilie resten af pengene (ca. 10.000 kr) til Kattens værn, som du kan læse på linket her Kattens Værn.
EDIT: konkurrencen er slut, og Monty vandt desværre ikke :( Det er bare såærgerligt. De penge kunne virkelig have gjort gavn, både for Monty og Kattens Værn :(

Be' om en stemme! <3 Billedet er lånt på Montys Facebookside.

Det vil glæde mig meget, hvis han vinder den konkurrence :)

Vi har jo selv en mis, der ser lidt anderledes ud end de fleste katte med Ozzy, der mangler et øje. Han er dog ikke født sådan, og det har været vores beslutning at fjerne det, da han fik konstateret kræft i 2011. Det er dog ikke noget, vi overhovedet lægger mærke til mere, og jeg har hørt fra flere, at de slet ikke ser det, når de ser billeder af ham. Ozzy klarer sig rigtig godt med sit ene øje. Han har bare en smule besvær ved at bedømme afstande, når han kun har ét øje, og har et par gange banket mod havedøren og andre ting, der stod i vejen i hans blinde vinkel, når han kommer fræsende gennem haven. Det sker heldigvis ikke så tit. Han er stadig 100% perfekt i vores øjne <3

Det her er et indlæg, der har været lang tid undervejs. Det handler nemlig om tilføjelsen af crazy catlady-gear til min samling i 2014 :) Nu er det jo efterhånden længe siden, det var 2014, men der er sket meget det sidste år, så jeg har ikke fået samlet mig om at få snuppet billeder af det indtil for nogle måneder siden. Vi er efterhånden snart halvt igennem 2015 (synes virkelig, at tiden flyver), så det må være på tide at få skudt det indlæg af ;)

Vi er begge ret kattegale herhjemme og har huset fyldt med kat. Vi har jo, som I ved, to katte pt., og deres tilstedeværelse i huset er til at få øje på. Hvert rum har noget katterelateret, f.eks. utallige kradsetræer, legetøj og senge. Men kattegalskaben kommer også til udtryk på andre måder. Jeg har f.eks. en fin, udskåret karton-kat hængende i et vindue i stuen. Den har min veninde, Christina, lavet til mig for en del år siden nu. Derudover har vi en del kattefigurer, kattekopper, billeder osv. Det er ikke noget, der som sådan har taget overhånd og fylder alt, men det er til at få øje på, at vi er glade for katte :) En stor del af de her pynteting er nogle, som vi har fået af Christians forældre. De er selv ret glade for katte, og kan ikke stå for sådan en fin figur eller kop. Vi har dog ikke plads til at sige ja til alt men vi har mange fine ting, de har fundet :)

Når vi er ude på ture, f.eks. i Tivoli, på museum eller den slags, falder øjnene også hurtigt på katterelaterede ting, og sidste år var et virkelig stort katteår i indkøb af kattesouvenirs. Sædvanligvis køber jeg ikke så mange katteting i løbet af et år, men fandt mange fine ting sidste år, så dem skal I have lov at se. Ved, der sidder en del andre crazy catladies derude, som læser med på bloggen, som måske kunne synes, det var lidt sjovt og hyggeligt :)

En del af tingene kommer fra en butik i Tivoli, som jeg er nødt til at kigge forbi, hver gang vi er der. De har rigtig mange fine katteting, og vi har efterhånden en del derfra. Jeg har også en katte-urelateret superfin vintage kagedåse med karruselmotiv derfra fra første gang, vi var i butikken. Senere er der kommet mere til. F.eks. fik jeg denne fine kattemagnet af Christian i adventsgave, som han havde købt i butikken.

I samme butik faldt vi på et tidligere tidspunkt for den her fantastiske kattefigur. Jeg er bare helt vild med den. Den er virkelig fint lavet og så ser den bare så venlig og smilende ud. Den koster dog det hvide ud af øjnene, meget mere end vi egentlig havde lyst til at give (det var et fælleskøb), men vi kunne ikke stå for den, så den kom med os hjem <3

Som jeg skrev, har de også fine vintage kagedåser. Da vi kom ind i butikken i december, var der kommet nye dåser, bl.a. den her, som jeg slet ikke kunne stå for. Den er simpelthen så fin. Den er med kattemotiv, modsat den jeg tidligere købte i butikken, og motiver og skrift (på sider og top) er hævet en smule ud fra dåsen. Det er en oplagt kattemadsdåse, når man har kat, og på den måde kan jeg også have den stående fremme og beundre den dagligt.

Kattefiguren ovenfor er ikke den eneste kattefigur, som vi faldt over på en af vores ture ud sidste år. Jeg købte også denne figur af Bast, en gud i egyptisk mytologi, efter vi havde været en tur på Nationalmuseet. Den er ret lille, måske 5 cm høj, men meget tung. Den står lige nu ved billedet af min mor og passer på hende :) Vores tur på Nationalmuseet var dog ikke særlig lang, da det var meget varmt den dag sidst på sommeren, så vi skal helt sikkert tilbage og kigge mere på et tidspunkt.

Det var ikke kun på ture ud langt hjemmefra, at jeg fik købt mine katteting sidste år. Sidst i Christians ferie i august var vi en lille tur nede i vores egen bys gågade, hvor han spottede den her t-shirt. Jeg kunne ikke nære mig for lige at skulle ind og prøve den, og opdagede, at der også var en tanktop med kattemotiv, så den blev hevet med ind. De sad begge rigtig godt, så jeg snuppede dem begge to. Desværre slog vejret ret hurtigt om efterfølgende, så jeg har ikke haft mulighed for at gå med de her lette og ret tynde t-shirts endnu, men jeg glæder mig til at bruge dem her til sommer :) Synes, de er så fine!

Det sidste kattekøb fra 2014, jeg vil vise jer i dag, er også sådan en lidt tilfældig ting, som jeg ikke kunne stå for (det er vist et gennemgående tema for indlægget her, ser det ud til :-3). Da jeg lavede adventskalender til Christian, var jeg forbi Catshop, hvor jeg fandt nogle søde små magneter til ham. Jeg skulle naturligvis også snuse lidt rundt i alle de andre fine katteting, de har på siden, og faldt for det her flotte forklæde. Det er lavet i plastik ligesom forklæderne, man brugte til formning i folkeskolen :D Skulle jeg vælge om i dag, havde jeg måske valgt en stofversion, som også findes, bare ikke lige på Catshop endnu, for det er noget stift. Til gengæld slipper man for at få ødelagt det fine forklæde med pletter, der ikke vil gå af i vask, for det her kan lige tørres af. Jeg var i øvrigt virkelig godt tilfreds med at købe hos Catshop, da de har en virkelig flot service. Jeg fik tingene hurtigt og i pakken lå et håndskrevet brev samt en gave (en hel stak af fine kattepostkort). Det er virkelig noget, man aldrig oplever hos andre netbutikker, så jeg var meget overrasket og glad for deres gestus. Indlægget her ikke på nogen måde sponseret af Catshop, må jeg lige tilføje, så der er ingen bagtanke med al rosen. Synes bare, at de fortjener den :) Her kan du se det fine forklæde:

Forklædet i brug :)

Dagene flyver virkelig forbi herhjemme for tiden. Der er meget at se til og hele tiden noget at planlægge, synes jeg. I maj havde jeg travlt med at forberede Christians 40 års fødselsdag med kagebordet, jeg lavede til ham på dagen, og i denne måned går forberedelsen ud på at planlægge og købe ind til en grillfest, vi holder sidst på måneden for at fejre hans 40 års fødselsdag sammen med familien. Jeg er så småt gået i gang med at købe ind til det, og menuen ligger også ret fast efterhånden. Men der er meget at lave, og meget der skal gå op. Heldigvis har jeg nu fået min fine, nye bil hjem, så jeg kan selv køre ud og købe lidt ind.

Desværre skal jeg en tur forbi forhandlerens værksted senere på ugen, fordi der er bøvl med den :( Er så træt af, at intet bare kan glide let og som det skal. Bilen har en raslende mislyd og en rysten, og derudover har vi opdaget fire grimme ridser på den, som kun kan være lavet, før vi fik bilen. Jeg har nemlig ikke kørt ret meget i den, og det er tydeligvis fra en børste eller andet, da de er synkrone. Jeg er også meget øm over den, så jeg holder ikke i nærheden af andre her i starten i hvert fald, hvis jeg kan undgå det, og passer rigtig godt på den. Er virkelig ked af de ridser, og jeg håber, at de påtager sig skylden og ordner det for mig. Har ærlig talt lidt ondt i maven over at skulle derud alene, for jeg er så bange for, at de afviser mig eller det i det hele taget ikke går godt. Det er naturligvis med baggrund i, at jeg lider af angst og er noget nervøs omkring andre mennesker, men jeg håber, det kommer til at gå godt, og min angst bliver gjort til skamme. Vi har i øvrigt fået taget billeder af skønheden, så dem får I at se på bloggen, når alt lige er faldet på plads, og jeg har overskud til at få lavet billederne færdige. Ellers er jeg rigtig glad for at være kørende igen. Det giver en frihed, som jeg virkelig sætter pris på, og bilen er virkelig flot og kører generelt godt.

Vi er nu i uge tre af Ozzys behandling med interferon. Vi håber at kunne se en positiv effekt på ham efter ca. en måned, som jeg før har skrevet her på bloggen. Der skal vi snakke sammen med Tanddyreklinikken om hans (forhåbentlige) fremskridt. Han har indtil nu tolereret interferonen godt. Vi er dog usikre på, om det er den, der påvirker ham lige nu. Den sidste halve til hele uges tid har hans appetit været mindre, og han har haft lidt problemer med maven de sidste dage. Jeg kan ikke helt gennemskue, om han har hård mave eller blød, da det kan give samme udtryk, men vi ser lige tiden an, før jeg giver malt eller mælkesyrebakteriepasta. For de ting kan forværre tilstanden, hvis jeg gætter forkert. Vi synes også, han går og smasker mere end normalt, så måske har han lidt kvalme. Vi håber, at hans appetit snart vender tilbage til normalen igen. Hvis den ikke gør, vil vi have taget en kontrolblodprøve tidligere end forventet i hvert fald. Interferonen kan påvirke mange ting i kroppen, så vi vil være sikre på, at det er noget, han kan tåle. Lige nu håber vi bare, at det er hårboller, der driller ham. Vi holder øje med ham i hvert fald.

Det bliver alt herfra i dag, for det er blevet tid til frokost til mig og til Phoebe. Hun pipper lystigt i køkkenet, så jeg må hellere stoppe og komme afsted derud :)

Det er sommer, selvom man ikke kan se det på temperaturerne og vejret generelt lige nu, og det lægger op til lidt lettere mad i de danske hjem. Traditionel, solid dansk kost er noget, der hitter på middagsbordene rundt omkring, selvom mange nok helst ikke indrømmer, at de ofte vil foretrække stegt flæsk med persillesovs frem for et sundere og smartere alternativ som f.eks. sushi og hvad der ellers måtte hitte i madverdenen i dag. Dog er brun sovs og kartofler noget, der særligt hører til i de koldere sæsoner, da maden kan ligge lidt tungt i maven, men sådan behøver det ikke være.

Vi er herhjemme glade for flæskesteg med hele svineriet, og jeg laver en virkelig god, brun sovs. Sådan en, der skulle skydes ind direkte i åren, hvis det ikke var, fordi den smager så godt :D Perfekt stegte, magre udskæringer som f.eks. svinekamme kan være noget af det bedste. Til gengæld ligger det ret tungt i maven med det traditionelle tilbehør, så når det er forår og sommer, laver jeg det sædvanligvis med andet tilbehør. Inden for de sidste år har jeg opdaget skinkeculotten, som er et super godt alternativ til svinekam, når man ikke lige går efter de sprøde svær på toppen. Den kræver dog, som med okseculotte, at man skærer den korrekt, men det er faktisk ret nemt. Vend den på hovedet og tjek, hvor fibrene går i den. Skær på tværs af disse. :)

På trods af at brun sovs ofte ses som et vinterfænomen, kan den udmærket kombineres med sommerligt tilbehør. Jeg laver gerne sovs ud af skinkeculotten eller svinekammen, selvom tilbehøret er mere sommerligt og let. Vi elsker nye, gerne danske, asparges. De smelter på tungen og passer super godt til en klat god, brun sovs. Det samme med nye danske kartofler. Det er dog mest mig, der elsker dem herhjemme, men Christian spiser dem. En tredje ting, der er to die for som tilbehør, er nyopgravede gulerødder med top, som skrubbes og koges kort tid i vand tilsæt lidt salt og en god klat smør. Uhm! Det var dog ikke muligt at opstøve det, da jeg lavede retten sidst, så vi nøjedes med lidt almindelige, nye gulerødder. Som tilbehør lavede jeg denne gang en helt simpel og let salat bestående af et par håndfulde blandede salater, bl.a. babyspinat i forskellige farver og rucola, lidt strimler af gulerod samt både af nektarin. Man kunne også bruge fersken, det gør ikke den store forskel. Det giver et godt, syrligt modspil til fedmen af sovs og steg (fedtkanten, for ellers er stegen ret fedtfattig). Det er helt sikkert en kombination, der kommer til at gå igen herhjemme. Det smagte skønt til, og var meget simpelt at lave. Og så er jeg en sucker for flotte farver i maden, og den her salat er smuk :)

Da skinkeculotten er en meget fedtfattig udskæring som svinekammen, fås det bedste resultat ved at bruge stegetermometer. Det kan ikke undværes, hvis du spørger mig. De er dog heldigvis så billige i dag, at man næsten får dem smidt i nakken. Pt. har vi et billigt, trådsløst, der måske har kostet lige over 100 kr på tilbud. Det virker glimrende. Med stegetermometret kan du lave en perfekt stegt steg. Herunder får du opskriften på den lækre skinkeculotte og tilbehøret :) Opskriften er angivet til to personer, men der er mad i stegen til i hvert fald to dage, afhængigt af størrelsen på din steg, så nyd resterne kolde dagen efter, da de også her smager super skønt!

Skinkeculotte med nye danske kartofler, asparges og nektarinsalat (2 personer)

1 skinkeculotte

Et par håndfulde nye danske kartofler
½-1 bundt danske asparges (udenlandske kan gå an, men de danske smager bedst)
2-3 store gulerødder

Til sovsen:
Sovsekulør
Lidt mel til opbagning
Piskefløde
Salt og lidt sukker

Nektarinsalat:
Et par store håndfulde blandende salatblade (gerne babyspinat og rucola)
1 stor gulerod
1 flot, moden nektarin

Start med at klargøre skinkeculotten. Rids den på kryds og tværs gennem fedtlaget uden at skære ned i kødet. Krydr stegen godt med salt. Sæt et stegetermometer ind midt i stegen og læg den i et ovnfast fad, der er lidt større end stegen. Hæld vand i bunden, så det står et par cm om af siden. Sæt stegen midt i en 200 grader varm ovn og lad den stå her, til den har nået en kernetemperatur på 65 grader. Hvor lang tid, det tager, kommer an på stegens størrelse. Men regn med 30-45 minutter (og hertil kommer hviletiden). Tag herefter fadet ud og flyt stegen over på et spækbræt, hvor den skal stå utildækket og trække, mens sovsen laves.

Pil kartoflerne og skræl gulerødderne. Del evt. gulerødderne i mindre stykker (ikke på langs, så de bliver meget tynde, bare på tværs, så de bliver mindre, tykke stykker). Put begge dele i en gryde og put vand i, så det netop dækker grøntsagerne. Tilsæt et godt skud salt og kog grøntsagerne, til kartoflerne er møre. Alt efter størrelse vil det tage 10-15 minutter. Klargør imens aspargeserne. Skyl dem og bræk den træede ende af. Når kartoflerne er møre, puttes aspargeserne i gryden og koger med nogle minutter. Endelig ikke for længe, for så mister de deres bid.

Til salaten skylles salatbladene og fordeles på en tallerken eller et lille fad. Skræl guleroden og skær den i hent tynde strimler med skrælleren. Rul dem let sammen. Skær nektarinen over og fjern stenen. Del den i mindre både, som fordeles på salaten sammen med gulerodsstrimlerne.

Mens stegen trækker, hældes skyen over i en glasskål. Tilsæt lidt kulør og rør rundt. Si fedtet, der ligger på toppen, fra over i en gryde. Varm det op og tilsæt en smule hvedemel lidt ad gangen, så det bliver til en tyk grød. Er det begyndt at klumpe, så panik ikke. Tilsæt skyen lidt ad gangen og pisk kraftigt, mens det koger sammen. Når massen er mere flydende, kan du på én gang putte resten af skyen i. Smag til med piskefløde, salt og en nip sukker. Det er svært at sige hvor meget fløde, der skal i sovsen. Det er nok en smagssag, men den kan godt rumme noget. Giv til sidst lidt sovsekulør, så sovsen får den rigtige farve. Er sovsen ikke tyk nok, kan du røre lidt maizenamel ud i koldt vand eller fløde og røre det i under piskning i den kogende sovs. Det tykner dog meget, så tilsæt meget lidt ad gangen.

Skær stegen ud i tynde skiver. Tjek bag på stegen, hvordan fibrene går. De kan "skilles lidt ad", hvis du trækker forsigtigt i kødet med et par gafler. Skær stegen på tværs af fibrene.Server straks den lune steg.

Det var en virkelig skøn steg, som jeg stadig drømmer om, ikke mindst nu jeg ser billederne igen. Uhm! Det er desværre ikke så meget, jeg får gjort i køkkenet for tiden, da overskuddet ikke er så stort og heller ikke lyst til at lave mad. Men vi får da noget at spise. Pt. bruger jeg en del krudt på at forberede grillfesten, vi skal holde næste weekend. Håber virkelig, at vejret arter sig. Tjekker DMI jævnligt, men det bliver man ikke meget klogere af. Temperaturerne har svinget mellem 12 og 18 grader i udsigten gennem den sidste uge :| Håber, det bliver en behagelig aften, vejrmæssigt.

De sidste dage har jeg forberedt desserten, som bl.a. bliver min hjemmelavede strawberry cheesecake ice cream, en af Christians absolutte favoritter. Det er jo hans fødselsdag, så jeg prøver at lave ting til den aften, som han elsker :) Jeg har for længst lavet en stor plan over al maden, og har også fået købt en del ind. Nu er jeg jo igen selvkørende, så jeg har brugt en hel eftermiddag på at handle de lidt mere holdbare ingredienser ind for nogle dage siden. På den måde er det jo ekstra godt, at jeg har fået bil igen, da det minimerer Christians stress. Før i tiden måtte vi jo ud sammen, men nu klarer jeg en del selv. Det er dog ret hårdt for mig at være afsted selv flere timer i myldretiden, så jeg tror ikke, det er noget, der sker hver uge nødvendigvis, men det er jo dejligt for ham, når jeg kan tage lidt over :)

Jeg er ud af den "skole", der hedder "hellere for meget end for lidt", når det gælder mad, så jeg forestiller mig, at vi kommer til at stå med mange rester. Jeg har dog skåret nogle ting ud af menuen, fordi der simpelthen blev for meget. Vi bliver 13 mennesker, hvilket er noget mere end til de sædvanlige fødselsdage. Lige nu prøver vi at få det til at hænge sammen logistisk. Vi kigger efter at låne en stor grill, og ellers køber vi en, og senere i dag skal vi ud og kigge på et ekstra køleskab, brugt, som skal stå i garagen. Håber, det fungerer, som det skal. Der kommer til at skulle opbevares meget i køleskabet, så vi har ikke plads i vores sædvanlige. Så tingene er så småt ved at falde på plads :)

Strawberry cheesecake ice cream. Vi glæder os til at spise den næste weekend. Christian har dog prøvesmagt og godkendt,
før isen blev frosset helt færdig i fryseren :)

Det er dog ikke gået helt smertefrit under produktionen af isen, for mit uheldige (klovn-) gen viste sig i går under isproduktionen. Skulle skynde mig i fryseren med en portion is og endte med at få en aftagelig plastiklåge ned over foden, så jeg stod med et blødende sår. I dag er tåen noget blå. Det var ikke det eneste uheld den aften, for da jeg var på vej i køkkenet, gjorde det pludseligt ondt i min ankel. Tog sokken af og så en sort plet. Troede faktisk, at jeg var kommet til skade uden af vide det, for det sker så tit, men Christian kunne se, at det var en flåt! :o Er aldrig før blevet bidt af sådan en, men har i tidligere omgangskreds kendt to, som hhv. døde pga. meningitis efterfølgende og en anden, som blev hjerneskadet, så jeg tudede som pisket, mens Christian fjernede den. Han var vældig sød og trøstende, selvom jeg lige havde drillet ham med, at han lød lidt ekstra sølle, da han snakkede med sin mor i telefonen, hvor hun spurgte, om han stadig ikke var rask (han har gået med hoste og mistet stemme i flere uger nu, men det er ved at blive bedre, lyder det til). Så kan jeg lære det! :-3 Han fik heldigvis flåten ud med alle dele.

Der var en del hævelse og rødme omkring bidet, men rødmen blev lidt mindre, inden vi gik i seng. Her til morgen er det røde område vokset til større end en femkrone. Jeg har haft fat i lægehuset og snakket med sekretæren. Det er stadig tidligt i forløbet, så forhåbentlig er det bare en voldsom lokalreaktion. I hvert fald blev vi enige om, at jeg ser tiden lidt an, og ellers ringer jeg og snakker med lægen om morgenen. Jeg reagerer slemt på myggestik, så jeg håber, det bare er en overreaktion fra min krops side. Imens prøver jeg så at holde angsten i skak. Det er ikke sjovt at have angst med på sidelinjen i sådan en situation. Der er heldigvis ikke så stor risiko for, at der er noget galt efter bidet, men jeg er ikke kendt for ligefrem at være heldig, så der bliver holdt øje og trukket vejret dybt. Forhåbentlig lægger rødmen sig i løbet af weekenden.

Vi er i uge 4 med Ozzys behandling med interferon nu. Desværre har han stadig ondt, når han gaber. Som jeg fortalte i mit sidste indlæg, er det gået ned ad bakke med hans appetit. Hen over weekenden begyndte det at blive helt grelt. Jeg har haft givet ham kattemalt, for det virkede til at kunne være en forstoppelse, men det lod ikke til at virke. Han fik også vådkost som et ekstra væsketilskud. Det virker til, at der er kommet hul igennem igen. I hvert fald er hans appetit pludselig blevet noget større, og han virker også til at være mere glad. Nu kommer han igen over 50 g tørkost om dagen, og de sidste to dage har han spist så flot. Vi håber, at det fortsætter. I næste uge skal vi evaluere den første måneds behandling med Tanddyreklinikken. Er spændt på, hvordan det ser ud. Vi har ikke kigget ham i munden endnu.

Der sker dog lidt ud over kat og festforberedelse herhjemme for tiden. I søndags var vi i Tivoli for at se Mark Knopfler, hvilket var en del af Christians 40 års fødselsdagsgave fra mig (inkl. den nye cd). Vi havde en rigtig hyggelig tur, og musikken var fin. Der var også nogle af de gamle Dire Straits-klassikere, som Christian er meget glad for. Mens vi var afsted, var hans forældre oppe og "baby-sitte" kattene. Det sætter vi stor pris på, og jeg er sikker på, at kattene også gør. På den måde kan de komme lidt i haven, mens vi er væk.

Nu må jeg vist hellere stoppe romanen, for jeg skal have lidt at spise og i gang med dagens opgaver. Dagen står også på valg, i hvert fald skal vi op og stemme. Håber, valget falder ud til den rigtige side (i mine øjne - vi er ikke enige om, hvilken side det er herhjemme, selvom vi er ret enige på mange områder). Vi må se. Derudover skal vi jo ud og kigge på køleskab. Håber sådan, at det kan bruges, for det er lige om hjørnet, fra hvor vi bor, det står, og det er billigt! Så er noget spændt :)

Lørdag nærmer sig med raske skridt, og jeg løber efterhånden ret hurtigt for at nå at blive klar. På lørdag skal vi nemlig fejre Christians 40 års fødselsdag med familien, og vi har valgt at invitere ind til et grillarrangement i haven. Desværre ser vejret ikke ud til at synes, at det er en god ide, for det ser ud til at skulle blive regnvejr! >:-( Og ikke ligefrem sommervejr i temperaturerne heller, ih! Man skulle ellers tro, at når man planlægger en grillaften i slutningen af juni, så kunne man i det mindste være sikker på, at temperaturen mindst var omkring 20 grader, men sådan ser det altså ikke ud. Vi lader os dog ikke slå ud af hverken regn eller kulde, for vi har heldigvis plads indenfor, selvom vi bliver mange mennesker. Jeg håber dog, at vejrudsigten ændrer sig i løbet af de næste dage, så vi får mulighed for at sidde ude på lørdag. Det er bare lidt mere hyggeligt.

Hele weekenden brugte vi på at ordne udenfor. Og der ser virkelig flot ud nu. Men det var et kæmpe, opslidende arbejde og har gjort, at jeg hænger noget i bremsen nu og slet ikke har energi til alt det, jeg skal nå i den her uge :( Det er virkelig træls. Så jeg har det ikke så godt i de her dage. Men jeg har jo en masse, der skal nås, så jeg kan ikke bare slappe af og samle energi. I går fik jeg rengjort vores indkøbte køleskab, vasket en masse tøj og ordnet et værelse, så min far og Marianne kan overnatte her i weekenden. Mht. køleskabet er jeg spændt på at se temperaturen dernede i dag (det står i garagen), for det var skruet op på 4 af 5, efter det blev tilsluttet, og kølede kun ned til 6 grader :-s Efter jeg har gjort det rent, er det skruet helt op på 5, så jeg håber, det det har givet de sidste grader nedad. Ellers må det primært blive brugt til drikkevarer og ting, der ikke er supersarte over for lidt højere temperaturer.

I dag regner jeg med, at jeg skal have bagt kage til kaffen og også have købt lidt ind. Pga. friskheden af visse grøntsager skal vi dog handle igen senere på ugen, men måske får Christian så lov at klare det. Vi er jo heldigvis to til at forberede, men det bliver mest mig, der står for maden. Han har dog fået lov at lave salaten, og så regner jeg med, at han laver en del af de praktiske forberedelser, f.eks. rengøringen.
Fredag bliver den helt store forberedelsesdag. Jeg skal have lavet al tilbehør, eller næsten alt, og have færdiggjort desserten. I løbet af dagene skal vi også have havemøblerne flyttet ind i haven og givet dem en omgang, efter de har stået i garagen. Vi må jo være forberedt på at sidde ude, hvis vejret skulle blive til det.

Det er begrænset, hvor meget jeg får fotograferet lige nu, men fangede sidst et billede af det her ret interessante motiv. Det er en
lyserød valmue uden kronblade. Synes, at midten ligner en søstjerne. Christian mente, at blomsten i det hele taget lignede
fyrværkeri. Det kan jeg godt se, nu han siger det :)

Det kunne ellers have været dejligt med et par rolige dage. Jeg hænger noget i bremsen pga. arbejdet i weekenden og udsigten til alt det, jeg skal nå, hvilket i går fik stressen til at stikke sit grimme hoved frem. Sad med hjertebanken, angst og svimmelhed hele aftenen, mens vi prøvede at slappe lidt af. I nat kunne jeg heller ikke sove. Lå i tre timer, før det lykkedes. Mit hoved kører i højt gear, og jeg har svært ved at finde ro til at sove og slappe af. Lå med totalt tankemylder omkring de praktiske ting, jeg skal nå, og hvordan jeg mon bedst gør det ene eller det andet. Det er pisse irriterende, ærlig talt! Så jeg er træt i dag. Men skal jo i gang. Jeg glæder mig dog rigtig meget til på lørdag og også til at skulle i gang med at lave al maden. Hvad min krop og psyke kan holde til, hænger ikke sammen med lysten. Slet ikke. Der er mange ting, jeg gerne vil og glæder mig til, som gør mig skidt tilpas og stresset. Sådan er det vist bare...

Der har i det hele taget været meget at tænke på og lave de sidste måneder, så jeg får ikke lavet så meget andet. Får ikke lavet så meget nyt til bloggen og kommer ikke rigtigt ud med kameraet. Der er simpelthen ikke overskud til noget. Madlavningen holdes også så nem som mulig, da energien og lysten ikke er ret stor til at stå i køkkenet. Jeg håber, at den kommer tilbage igen, når der er lidt mindre at se til, så jeg kan komme ud med kameraet igen og også få lavet lidt nyt og spændende på køkkenfronten.

I lørdags fyldte Phoebe 3 år. Synes, at tiden flyver afsted. Kan ikke forstå, at hun snart har boet 3 år her hos os. Og så alligevel, for man kan ikke forestille sig livet, uden hun er her hos os. Hun er en sød, sjov og dejlig kat, og meget mors mis. I går nat var hun oppe og ligge i arm i over en time midt på natten. Det betyder dog oftest, at jeg så heller ikke sover i det tidsrum, men det er nu hyggeligt alligevel. Så kommer hun op og pippe-kurrer og kræver en masse nus. Tit vil hun også op og ligge helt oppe i fjæset på mig, gerne helt oppe på brystkassen :D Da vi ledte efter en ny ven til drengene, efter vi mistede Mille i 2012, fik vi at vide, at vi ikke skulle forvente, at en maine coon var en skødekat. De vil gerne ligge ved siden af eller i nærheden, men sjældent på skødet. Det er der så ingen, der har fortalt Phoebe. Hun er en udpræget skødekat, når hun selv vil. Så kommer hun og kaster sig ned på mig <3 Christian kan godt bruges ind imellem, men det er oftest mig, hun ligger hos. Hun har lige været og ligge lidt hos mig her i sofaen. Nu er hun dog gået i sin elskede papkasse for at få en eftermiddagslur.

På sin fødselsdag fik hun lidt ekstra lækkerier og en hjemmesyet katnippose, som gjorde stor lykke. Vi kan jo ikke helt lade være med at fejre dem, kattene. De er jo vores pelsbørn, og nyder lidt ekstra guf og den slags, selvom de ikke aner, at det er deres fødselsdag. Så det er mest for vores egen skyld. Jeg skal også hente en fødselsdagsgave til hende i Maxizoo, da jeg er medlem af Poteklubben, og man der får en gratis gave til dyret på dets fødselsdag (hvis man har registreret dem og fødselsdagen). Er spændt på, hvad det er :) Er dog ikke noget, jeg har nået endnu, men det kan vist nås inden for en måned, så det går nok.

Christian med Phoebe som killing, før vi fik hende hjem.

Phoebe er med til at spille brætspil i haven.

Phoebe på sin favoritudkigspost på havens klatretræ sidste efterår.

Herfra kan man sidde og kigge på (og snakke til) fuglene i buskadset lige ved siden af.

Katte-kærlighed sidste sommer. Phoebe er rigtig glad for Ozzy. Han er også glad for hende :)

Smukke Phoebe midt i alle blomsterne i haven sidste sommer <3

Nu vil jeg stoppe for i dag, for jeg skal have lidt at spise og så i gang med dagens opgaver. I aften står menuen på nogle stegte pølser (bare på panden, for det er nemmest) med bagte kartofler og salat. Det er da lidt st. hans-agtigt, trods alt. Tror dog ikke, vi skal ud og se bål. Elsker ellers midsommervisen i dens originale udgave (ikke Shu-bi-dua), men måske kan man være heldig at fange den på tv. Vi må se. Vil ønske jer en rigtig dejlig st. hans-aften :)

Jeg har længe haft antennerne ude for at se, om hyldeblomsterne ikke snart var sprunget ud. Sidste år lavede jeg det nemlig midt i juni, så jeg har de sidste par uger gået nogle ture i området for at se, om de da ikke snart var klar til at plukke. Men vejret har været noget koldere og mere regnfuldt i år, så hylden var noget bagefter. I sidste uge så det ud til, at blomsterne så småt var begyndt at springe ud, men ikke nok. Jeg havde i øvrigt overhovedet heller ikke plads i køleskabet til en kæmpe gryde, da al plads + pladsen i et tilkøbt køleskab, vi har stående i garagen, blev brugt til at opbevare den mad, som skulle serveres til Christians 40 års fødselsdagsfest i lørdags. Vi havde i øvrigt en dejlig dag, og jeg vil i et senere indlæg vende tilbage og fortælle lidt om dagen og maden :)

Jeg håbede sådan, at jeg kunne nå at lave hyldeblomstsaft, selvom jeg måtte lade der gå en uge, før jeg kunne komme ud og kigge igen, og i dag skulle det være! Jeg gik en tur i det naturområde, vi har bag huset, og fik plukket en masse hyldeblomstskærme. Hjemme igen har jeg forberedt saften, og nu står den i gryden og køler lidt af, før den ryger i køleskabet, hvor den skal trække de næste 3-4 dage. Nøj, hvor jeg glæder mig til et glas iskold hyldeblomstsaft. Det passer endda så perfekt, at den lige er klar, til hedebølgen rammer her i weekenden.

Hyldeblomstsaft er endda ultra nemt at lave. Og det smager fantastisk og er dejligt læskende i sommervarmen. Derudover kan man aldrig lave for meget, da det kan fryses ned i mindre portioner :) Jeg lavede hyldeblomstsaft for første gang sidste år, og det blev simpelthen så godt, at jeg måtte lave det igen i år. Indlægget fra sidste år kan du læse her. Derudover er det en af de ganske få ting, jeg kan drikke, som ikke er vand, så jeg nyder det ekstra meget. Nu står min hyldeblomstsaft så og trækker i lagen med alle skærmene og citronskiverne og bliver rigtig smagfuld og lækker. Kan stærkt anbefale jer at prøve at lave hyldeblomstsaft, hvis I ikke allerede har gjort det, og opskriften herunder er super god :)

Hyldeblomstsaft (knap 3 liter)

60 hyldeblomstskærme (mine var af lidt varierende størrelse, men vælg helst de største, du kan finde)
3 økologiske citroner
2 liter vand
2 kg lyst rørsukker (jeg brugte en økologisk)
30 g citronsyre (svarer til et lille brev Santa Maria citronsyre)
Evt. 1½ tsk atamon

Skyl citronerne og skær dem i tynde skiver.

Kig skærmene efter for insekter. Skyl endelig ikke skærmene, da alt det gode støv, hvor smagen sidder, så bliver skyllet af! Klip blomsterne af med så lidt stilk som muligt, da stilken er bitter. Læg blomsterne i lag skiftevis med citronskiver i en stor gryde (jeg brugte en 4-litersgryde, og den passede kun lige i størrelsen, så vælg endelig ikke en for lille gryde).

Put sukkeret i en anden gryde med 1 liter af vandet. Vil du have en lidt mindre sød saft, kan du lave den med 1½ kg sukker i stedet for 2. Bring vandet i kog og rør, så sukkeret bliver opløst. Når det koger, tages gryden af og citronsyren røres i. Hæld straks den kogende sukkerlage over hyldeblomsterne. Kog den sidste liter vand (min fik bare en tur i kogekanden for nemheds skyld) og hæld den over hyldeblomsterne. Rør lidt rundt i gryden og sæt læg på. Lad gryden stå og køle lidt af, før den sættes i køleskabet. Her skal den trække i 3-4 dage (min trak i 3 dage). Rør i gryden nogle gange om dagen under trækningen.

Efter trækning skal saften sies. Du kan enten si den direkte over i en (gerne skoldet) skål gennem et rent klæde (f.eks. et stykke lærred, en stofble eller viskestykke. Eller du kan bruge en nylonstrømpe ligesom mig - skold den først for at få overskydende farve og bakterier ud af den. Skyld den derefter med koldt vand før siningen), eller lige køre den igennem en sigte først for at få det groveste fra, og så efterfølgende si gennem et klæde. Lad saften rende igennem af sig selv, du skal ikke presse det igennem. Efter saften er siet, kan du tilsætte 1½ tsk flydende atamon, hvilket giver længere holdbarhed for saften. Jeg gør det gerne, når jeg laver limonade, og det fungerer fint og kan ikke smages.

Hæld saften på skoldede flasker og opbevar den på køl. Du kan også vælge fryse den ned i portioner, hvis du ikke anvender atamon og/eller ikke får drukket saften relativt hurtigt. Så holder den sig rigtig godt og du kan tage op efterhånden. Brug helst plastikflasker (rengjorte - de smelter nemt, hvis de skoldes. Ryst dem evt. med en atamonopløsning, hvis du har lyst, for en grundigere rengøring til sidst - læs på atamonflasken omkring opløsningen, du skal skylle i) til at fryse ned i. Og husk at efterlade luft i flasken, da væske udvider sig, når den fryser.

Bland saften med vand ved servering, og tilsæt gerne isterninger, så den bliver iskold. Jeg skriver ingen mål på, da det jo kan være forskelligt, hvor stærk man ønsker den. Men der er til en del glas saft i den her portion :)

Hyldeblomstsaften, jeg lavede sidste år. Fantastisk smuk farve! <3

Vi har kørt et hårdt program længe for at blive klar til Christians fødselsdagsfest i lørdags. Det blev heldigvis en dejlig dag, selvom det endte med at blive regnvejr, og vi måtte sidde inde. Jeg vil som sagt vende tilbage og fortælle lidt om maden og dagen i et senere indlæg.

Nu er vi så ovre dagen og al den stress, der har været op til festen, så nu handler det om at komme lidt ovenpå igen. Den slags anstrengelser, der er op til sådan en stor begivenhed, udmatter mig ekstremt, og det har kostet et tilbagefald med stress, angstanfald og tårer at gennemføre det. Her på den anden side synes jeg, at det har været det værd, for stort set alt var perfekt, og Christian havde en dejlig dag. Det samme havde gæsterne. Nu, bagefter, handler det så for mig om at komme ovenpå igen. Vi var begge helt ødelagt i søndags, men de sidste dage har ikke været så slemme. Jeg håber, at jeg undgår at falde i et stort, sort hul og at kæmpe med slemme smerter oven på anstrengelserne, som jeg ofte gør. Faktisk kan det nogle gange tage måneder at komme ovenpå igen fysisk og psykisk. Forhåbentlig går det ikke sådan denne gang. I hvert fald kan jeg mærke, at det letter lidt, at weekenden er overstået. Vi må se.

Senere i dag skal vi have et kig i munden på Ozzy for første gang i omkring halvanden måned, tror jeg. Vi skal have en statussamtale med Tanddyreklinikken om hans forhåbentlige fremskridt og planlægge fremtidige tiltag. Vi er netop blevet færdige med den første flaske interferon (af fire, som vi fik med hjem i maj). Er spændt på at se, om man kan se en forskel. Han har stadig ondt, når han gaber, men måske lidt mindre end før. Svært at sige. Hans appetit kører meget op og ned. I perioder har han svært ved at komme op på sit minimumsindtag af mad pr. dag, men på andre tidspunkter har han en virkelig flot appetit. For en uges tid siden havde han knap en uge, hvor han spiste rigtig meget. Nu er han gået lidt i stå igen.. Vi ved, at han har lidt problemer med hårboller og hård mave/forstoppelse i den sammenhæng, så vi satser på, at det primært er derfor. I hvert fald kan jeg se, at når han har fået kattemalt og været i bakken oven på ikke at have været det i en dag eller to, så vender appetitten så småt tilbage, og det er jo altid noget. Om en måneds tid skal vi nok have taget en statusblodprøve på ham for at se, hvordan han tåler interferonen. Jens Ruhnau anbefalede at tage den efter to måneder, så det forholder vi os til. Især fordi det er slemt, stressmæssigt, for Ozzy at skulle til dyrlægen.

Da vi for nyligt skulle bestille kattemad hjem, bestilte vi også en lille pude til ham til terrassen. Den er godt nok til hund, men det er han jo ligeglad med. Det er sådan en vejrfast pude, ikke særlig tyk godt nok, men lavet med sådan noget glat stof, som minder om overfladen på computertasken, som han er så glad for at sove på :) Han har længe nydt at ligge på en bunke tørt ukrudt, som vi samler sammen, når vi gør terrassen rent, så vi har ikke nænnet at fjerne den, men den er altså grim, så nu blev den skiftet ud med måtten. Den er heldigvis godkendt. Eneste ulempe med den er, at den samler en masse vand, når det bliver regnvejr, hvor vandet før bare løb igennem ukrudtet :| Så den må lige tørre lidt, før den kan bruges igen. Men han er nu rigtig glad for den allerede, og Phoebe ligger ind imellem også på den. Her fangede jeg dem i sidste uge liggende næsten pels til pels på terrassen <3

Nye billeder fra haven og en katte-update

Pi(e) Day - tærtedagen

Solformørkelse og en hemmelig påskehilsen

Hindbærtærte med marcipan - kaffebordsversion

Et sidste farvel

Nem blomme i madeira

Tusind tak, venlige fremmede!

Påskeæg med blomme i madeira

Ree Park 2014 fraklip: Når dyr ser dumme ud - de lidt mindre heldige billeder

Lækre, luftige hvedeknopper til store bededag

Mindedage

Tilbagefald

Stort fødselsdagskagebord med opskrifter og billeder

Store beslutninger

Ostebøffer med grove, krydrede ovnfritter og hvidløgsmayo

Katten Monty

Crazy catlady-gear 2014

Skinkeculotte med nye danske kartofler, asparges og nektarinsalat

Forberedelser

Iskold, læskende hyldeblomstsaft